5 gastropubs i London

Fra dagligstue til spisestue. Gastropub-bølgen hærger London med tilbud om et godt, afslappet og ofte også originalt måltid til en fornuftig pris.

Village East er en ambitiøs designeragtig gastropub i Londons »Lower East side«, som er ved at blive en af byens nye hot spots på en Istedgade-agtig måde. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Egentlig er det slet ikke nogen nyhed, at man kan spise på en pub. Englænderne har altid haft, hvad man med let nedladende vrængen har kaldt, »pub food«. Halvfabrikata i form af burgers, sandwiches, dybfrost pizza og hvis det gik rigtig højt en salat. Hurtige og frem for alt billige ting at kyle ned i halsen sammen med en pint øl eller tre.

Læs også: Se London med en hjemløs

På gastropubben derimod tager man maden seriøst og laver den selv, faktisk er den ofte mere vigtig end fadølsanlægget, og vinkortet er for det meste meget længere end øllisten. Der er dog stadig tale om uformelle mødesteder, hvor man kan komme og hænge i baren fra morgen til nat, hvis det er det man vil.

Offentlige dagligstuer
Der har altid været tradition for at bruge disse public houses som offentlige dagligstuer. For groft sagt bor de fleste londoners i små kolde lejligheder, som de ikke har videre travlt med at komme hjem til – oftest vil pubben være et langt mere hyggeligt og veltempereret alternativ.

Gastropubfænomenet er vokset frem de seneste par årtier, hvor pubbens eksistens har været under pres, ligesom vi har set med de gamle »brune« værtshuse herhjemme. Svækkelsen skyldes dels at befolkningen i England, som herhjemme, i stigende grad drikker vin i stedet for øl. Dels at man har taget den sydeuropæiske tradition for ikke at drikke uden også at få noget at spise til sig, som man f.eks. kender fra den spanske tapaskultur.

Mange klassiske pubber har således undgået lukning ved at få bygget et køkken på, og efterhånden er denne trend blevet så stærk, at selv stjernekokke som Gordon Ramsay og Heston Blumenthal (Fat Duck) har åbnet gastropubs. I forrige udgave af Michelinguiden for Storbritannien fik en pub, Harwood Arms i Fulham, som den første nogensinde én af de forjættede stjerner, som ellers normalt tildeles mere eller mindre frankofile madtempler.

Fornuftig mad til fornuftige priser
Gastro pubtrenden er et stykke hen af vejen en del af den  revival, som det traditionelle britiske køkken gennemlever i disse år, og som har sat gamle retter som spotted dick (dampet »pudding« – kage med bl.a. fedt og korender), potted shrimps (terrine af smør og rejer) og et utal af vidunderlige roasts og pies tilbage på menuen. Men gastro pub-begrebet er ganske rummeligt og det er langt fra nogen selvfølge, at maden er engelsk. På f.eks. min stam-gastro pub i London, The Garrison, er køkkenet generelt mere inspireret af Middelhavet end bredderne omkring Themsen.

En stor del af succesen skyldes også at prisniveauet generelt er fornuftigt.  Alt efter hvilken pub vi taler om, vil man normalt kunne få en frokostret for omkring 10 pund, mens en hovedret løber op i omkring de 15 pund – det sker meget sjældent at retten overstiger 20 pund.
 

1. Stjernepubben

Hvor: Harwood Arms, Walham Grove, London SW6 1QP te, tlf. 020 73861847
Det var en historisk dag, da Harwood Arms for lidt over et år siden blev den første pub til at få en stjerne i Michelinguiden. Det siger en del om både udviklingen på pubscenen og om Michelins opfattelse af hvad, der er en prisværdig restaurant. Ikke mindst eftersom at priserne har holdt sig nogenlunde i ro og Harwood Arms stort set ikke er dyrere end de andre gastropubs (ca. 15-17 pund for en hovedret) siger det næsten sig selv, at det er ekstremt svært at få bord i dag.
Vi måtte således tage til takke med en frokostreservation. Men det var nu også fint – der er masser af lys i den gamle pub, som ligger i en fin gammel hjørnebygning ikke langt fra Chelseas fodboldarena i det vestlige London. Indretningen er afgjort enkel, der er ingen dug på de massive træborde, og en lang blå bardisk med bl.a. fadølshaner løber langs væggen, men her er også pænt og ordentligt og nogenlunde afstand mellem bordene.
Bortset fra desserterne kommer samtlige retter ind på spækkebræt, hvilket selvfølgelig understreger det rustikke, men især hovedretterne er en smule mere elaborerede, end det man normalt oplever  på en gastropub. På prisværdig vis holder man sig tæt på sæsonen og de lokale råvarer. Indimellem bliver det næsten helt noma’sk – som i f.eks. forretter som porter-braiserede Herefordshire-snegle på toast med røget marv, persille salat og rødkål (eller nye porrer med engelske trøfler, skovsyre og andeæg. Vi fandt niveauet særdeles højt – ikke mindst til prisen.
Harwoodarms.com

2. Den provencalske dagligstue

Hvor: The Garrison, Bermondsey Street 99-101, London SE1 3XB, tlf. 020 7089 9355
Dette er min engelske stam-gastropub. Jeg har spist så mange måltider her, at jeg slet ikke har tal på dem. Det har hovedsagelig været frokost, men The Garrison er et multifunktionshus, og allerede når jeg passerer pubben på vej til skole klokken kvart i ni om morgenen er pubben fyldt med  mennesker i gang med morgenkaffen. Selv om jeg normalt ikke har tid til den slags om morgen, så forstår jeg godt morgenfolket på The Garrison, for pubben ligger på et herligt hjørne og suger masser af lys ind. Morgenmadskortet er virkelig godt og bredt dækkende. Man kan gå amok i den traditionelle stegte engelske morgenmad, jeg er f.eks. helt vild med de herlige salviekrydrede Lincolnshire-pølser her. For dem, der tænker på vægten, er der f.eks. også frugt med græsk yoghurt og müsli.
Frokosten er klart dagens travleste tid her på adressen – man er nødt til at bestille, hvis man vil være sikker på bord. Der er et herligt hektisk leben og altid noget på kortet, man har lyst til at spise. Steaksandwichen med håndskårne pomfritter (10 pund) er en klassiker, og det hænder også, at der er en god kødpie at finde på tavlen med dagens specials, som det er værd at holde øje med. Men generelt er det et mere kontemporært middelhavsinspireret køkken, som florerer her. Der er næsten altid en risotto eller to på tavlen, et par vegetarretter og relativt meget fisk. Men mere feminin er menuen trods alt ikke, end at man også kan få en gang sprødstegt svinebryst med butterbeans, æblemos og cider-sauce (13,5 pund)  
Thegarrison.co.uk

3. Lower East side fashion pub

Hvor: Village East, Bermondsey Street 171-173, London SE1 3UW, tlf. 020 7403 3360

Village East er søsterpub til The Garrison længere ned af Bermondsey Street I South East London. Indtil for relativt nylig var det et rustikt arbejderkvarter, som imidlertid gennemgår en forhipnings-kur disse år, nogenlunde ligesom vi har set det med Istedgade derhjemme. Selv om ejerne er de samme som Garrisons, er Village’s stil noget anderledes. Hvor Garrisons interiør er lyst, blødt og feminint med skramlede møbler og Provence-romantik i bedste shabby chikke stil, er Village East mere strømlinet og fashionpræget, møblementet er holdt i ensartet stram designerstil. Især fredag og lørdag aften kan være meget livlig med et avanceret partyorienteret crowd.
Også her er det maden, som er i centrum, ambitionsniveauet er en tand højere end hos søster, og pubben forekommer således mere restaurantagtig. Selv om der endnu er et godt stykke op til de rigtige gastrorestauranter, er priserne også lidt højere. Der er altid forskellige steaks med vægtangivelse i bedste amerikanske stil og designerburgers så som »West Coast«, der er med stegt foie gras (14,7 pund). Der er dog også mere avancerede ting som f.eks. en forret som kalvetunge med morcilla (spansk blodpølse) og sellerisalat (7 pund). Brunchmenu er særdeles elaboreret.
Villageeast.co.uk    


4. Neandertalerens favoritpub

Hvor: The Anchor and Hope, The  Cut 36, London SE1 8LP, tlf. 020 7928 9898
Denne southside pub er måske det tætteste, man kommer den kvintessentielle gastropub i min verden. Der kan ikke bestilles bord, så man må berede sig på at stå i kø, for dette er et ekstremt populært spisested. Jeg blev bænket ved et fællesbord, og sådan er stilen her: Mega rustik! Med mindre man bestiller en relativt dyr flaske, bliver vinen serveret i almindelige vandglas. Inventaret er skramlet og interiør eksisterer stort set ikke bortset fra reolerne fyldt med bøger langs væggene. Stemningen er dog helt i top – specielt lod jeg mig imponere af de store stege, som kom ind på fad ved nabobordene. Den aften, jeg var forbi, var der op til flere 4-6 personers bordserveringer i stil med lammenakke, bov eller kølle.
Køkkenet er delvist inspireret af arkitekten Fergus Hendersons St. Johns i den gamle engelske Kødby – kendt for »nose to tail eating« og en æstetik som dyrker en næsten neandertaleragtig enkelthed, lidt lige som en meget traditionel restaurant i Rom. Min forret, friteret grisehoved – lidt ligesom en paneret, dybstegt sylte – kom ind i to sprøde skiver med en skål aïoli til at dyppe i og en enkelt stilk brøndkarse som eneste grønne indslag. En ret, som man snildt kunne have fået på St. John.
Hovedretten fulgte samme mønster – en hel rødspætte i ordets egentlige forstand med hud , hår og hoved var grillet med saften fint i behold og serveret med persille og citron og intet andet – hvis man vil have tilbehør, skal det bestilles separat.       

5. Gastropub a la Gordon Ramsay

Hvor: The Narrow, 44 Narrow Street, London E14 8DP, tlf. 020 7592 7950
 
I den berømte tv-kok Gordon Ramsays portefølje gemmer der sig hele to gastropubber. The Narrow, som ligger ret fantastisk i en gammel bygning lige ud til Themsen i det østlige London, er en af dem. Sladderpressen, som altid er på nakken af Ramsay og alle andre kendte og succesfulde i London, afslørede på et tidspunkt at varevogne kom til adressen med »færdiglavet« mad, men der er nu ikke noget unormalt i at have en vis form for centraliseret produktion, når man driver flere restauranter. Ikke mindst, når det som her er i bistroklassen. Jeg var i hvert fald absolut tilfreds med kvaliteten, da jeg var forbi.
Tv-stjerne eller ej, The Narrow er rent stemningsmæssigt en af de mest pubbede steder i denne test. Faktisk var lydniveauet så højt, at jeg foretrak at spise ude på den overdækkede terrasse, hvilket var helt fint. Menuen er en blanding af engelske klassikere som f.eks. fish & chips med mushy peas (grov ærtepuré) (13,50 pund) og bread and butter pudding (6,50 pund) og så mere moderne konstellationer som f.eks. stegt guldbars med knivmuslinger og jordskokker (18 pund).
Gordonramsay.com

LÆS MERE