5 dyr, der kun findes et sted

Mens nogle dyr kan opleves mange steder i verden, er der nogle, som man kun kan se ét sted på kloden. Vi guider her til fem af dem.

Et par Orangutanger i Borneo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

1. »Mennesket i skoven«

Hvad: Orangutang
Hvor: Borneo i Malaysia (samt i mindre grad på Sumatra i Indonesien)
Hvornår: Fra april til november
Hvordan: Kinabatangan Wildlife Reserve er et af de bedste steder at se orangutanger
Info: sepilok.com

Man kan ikke undgå at blive fascineret af de rødpelsede dyr med de blide øjne og bløde bevægelser. Skovmennesket, som de lokale kalder dem – »orang« betyder menneske og »hutan« skov på malajisk.

Orangutangen er en af de fire menneskeabe-arter, og den eneste, der kun findes i Sydøstasien.

Orangutangen er en af verdens mest truede dyrearter, for dens levesteder, regnskoven, fældes i stor stil for at give plads til plantager. I de sidste ti år er mellem 15 og 35 pct. af orangutangernes naturlige levesteder forsvundet.

Der er flere centre for skadede dyr, moderløse dyr og orangutanger, der har været holdt som kæledyr.

Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre nær Sandakan i det nordøstlige Borneo er verdens største med 43 kvadratkilometer regnskov, hvor dyrene kan leve (næsten) vildt. Her kan man komme helt tæt på dem under de daglige fodringer eller se dem fra en bro mellem trætoppene.

2. Fuglene, der ikke flyver

Pingviner på Antarktis. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Hvad: Pingviner
Hvor: Antarktis og egnene omkring
Hvornår: November-marts. I december-januar har pingvinerne unger
Hvordan: Krydstogter fra Sydamerikas sydspids eller fra New Zealand eller Australien
Info: iaato.org

De er utrættelige, de smokingklædte pingviner, som på deres små ben vrikker og hopper afsted den lange tur fra havet op ad bjergsiden til den lugtende og larmende pingvinkoloni, hvor de sultne unger venter.

Som besøgende kan man komme helt tæt på pingvinerne. Faktisk skal man passe på, at man ikke træder på dem.

Den globale opvarmning mærkes også i Antarktis, hvor isen smelter hurtigere. Ny forskning tyder dog på, at det ikke er en trussel for dyrelivet, men snarere en fordel for pingvinerne og de andre dyr i området, for i takt med, at smeltevandet stiger, stiger mængden af plankton også, hævder forskerne.

Og plankton er første led i fødekæden, fulgt af krill, som spises af fisk, som spises af fugle – pingviner – hvaler og andre pattedyr.

Holder det stik, er der gode udsigter for både rempingvin, adeliepingvin og æselpingvin, som der er flest af på den antarktiske halvøen op mod Sydamerika, for ikke at tale om den største af pingvinerne, kejserpingvinen, som holder til længere sydpå, end krydstogtskibene sejler. Dem er der også turistrejser til, men med fly.

Med krydstogtskib er reglen, at skibe med under 500 passagerer må sende sine passagerer i land i hold, mens større skibe kun må cruise i farvandet.

3. Dem, der hopper

Kænguruer har igennem mange år været et symbol på Australien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Hvad: Kænguruer
Hvor: Australien
Hvornår: Hele året
Hvordan: Gå en tur et sted i Australien. Eller i nationalparken Namadgi National Park udenfor Canberra i det sydlige Australien.
Info: rootourism.com

»Vi har kun set dem, der er blevet kørt over og ligger langs landevejen.«

Det er en helt normal sætning at høre – eller selv sige – når det handler om Australien og kænguruer.

For selv om landet down under er så kendt for sine hoppende pungdyr, at man skulle tro, man vader i dem, er kænguerne vilde, og det er ikke garanteret, at man ser dem. I andet end død tilstand, når de, som de gør konstant, har krydset nogle af landets lange lige veje på et uheldigt tidspunkt.

Kænguruen er ikke en truet dyreart i Australien – der findes omkring 35 millioner kænguruer i landet, fordelt på 50 arter. Fra den godt to meter høje Antilopine Wallaroo til den lille rock-wallaby på bare et kilo.

Men de fordeler sig ikke ens ud over kontinentet, så vil man se dem, kan man for eksempel følge det såkaldte Kangaroo Trail, et kort over landet, som sitet rootourism.com står bag, der viser, hvor der er størst chance for at se hvilke arter. Det nordlige Queensland er bl.a. et godt sted.

Vil man have (vild) kænguru-garanti må man i en nationalpark. I Namadgi National Park i Australiens såkaldte alper udenfor hovedstaden Canberra kan man gå en kort tur i »Valley of 1.000 kangaroos«, som til fulde lever op til sit navn.

4. Skarpe tænder i vand

Alligatorer i Everglades. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Hvad: Alligatorer
Hvor: Det sydlige USA (samt i mindre grad i Yangtze-floden i Kina)
Hvornår: Hele året, men der er størst chance for at se dem fra juni til oktober
Hvordan: På en sejltur i sumpene i Everglades
Info: nps.gov/ever

Alligatorer er en art af krokodillen, som lever i sumpe, søer og andre subtropiske ferskvandsområder – for den amerikanske alligators vedkommende i stater som Alabama, Louisiana, Mississippi, og ikke mindst i sumpene Everglades i Florida.

Der findes i dag omkring 1 million eksemplarer i USA, og et godt sted at se det godt tre meter lange dyr med den karakteristiske korte og brede snude er i Everglades National Park, som er godt 6.000 kvadratkilometer sump, sivgræs, mangrove og regnskov under en times kørsel fra Miami.

Man kan sejle selv, også i kano, men en af de mest populære måder at komme tæt på alligatorerne på, er på en af de guidede ture, som finder sted hver dag året rundt.

5. Når livet leves i slow-mo

Galapagos-øerne gemmer på Kæmpe-landskildpadder, der har en levealder på 120 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Hvad: Kæmpe-landskildpadder
Hvor: Galapagos-øerne
Hvornår: Hele året.
Hvordan: Krydstogter med særlige ekspeditionsskibe som Sliversea Galapagos eller med guider ud fra hovedøen Santa Cruz. Man må ikke selv bevæge sig rundt på øerne.
Info: galapagosislands.com

»Vi regner med at have nået vores mål om 250 år,« sagde biologen fra skildpadde-centret på San Cristobal, en af Galapagos-øerne, der liggere isoleret i Stillehavet ca. 1.000 km ud for Equador, hvilket har resulteret i et unikt dyre- og planteliv.

Målet er at få genskabt bestanden af de store Galapagos-skildpadder, så den kommer op på de 250.000 individer, den var på, inden menneskene i slutningen af 1800-tallet nåede øerne og begyndte at drive rovdrift på de forsvarsløse dyr, der blev taget med som levende proviant på både handels- og hvalfangerskibe.

Der er i dag ca. 15.000 kæmpeskildpadder fordelt på 11 af de oprindelige 15 artter tilbage. De lever spredt rundt omkring på øerne, hvoraf nogle har arter, der i hele verden kun findes på lige dén ø.

Skildpadderne er 25 år om at blive kønsmodne, og da der kan gå lang tid imellem, at de støder på hinanden, fordi de lever alene og bevæger sig så langsomt, har man sat et stort avlsprogram i gang.. For at finansiere det og fortælle om skildpadderne, har man givet turister mulighed for at besøge centret og opleve kæmperne, der lever hele livet i slow motion..