5 bjergpas i bil

Elsker du at køre bil, og elsker du udsigten fra og til høje bjerge? Her er fem bjergpas i Alperne, der er en omvej værd. Hvis du ikke er bange for højder.

James Bond passet: På turen gennem passet kommer man tæt på Rhonegletcheren, der leverer de første dråber til det, der længere nede bliver Rhone-floden. Har man mere tid og lyst, kan det anbefales at tage en tur med veterantoget, der kører over passet om sommeren. Det går langsommere, men det er lettere at nyde udsigten, når man ikke selv kører. Fold sammen
Læs mere

1. James Bond passet

Furka blev udødeliggjort i James Bond filmen Goldfinger, hvor det lagde asfalt til en episk biljagt mellem en Ford Mustang og James Bond i sin klassiske Aston Martin.

Det ligger i det centrale Schweiz i et område med kilometervis af fabelagtige bjergveje. Og er man først ved Furka, bør man også snuppe de omkringliggende bjergpas i bil.

På turen gennem passet kommer man tæt på Rhonegletcheren, der leverer de første dråber til det, der længere nede bliver Rhone-floden. Har man mere tid og lyst, kan det anbefales at tage en tur med veterantoget, der kører over passet om sommeren. Det går langsommere, men det er lettere at nyde udsigten, når man ikke selv kører.

Rammer man passet omkring måltidstid – det være sig frokost eller aftensmad, så hold ind på det gamle Hotel Belvedere, og få lidt klassisk schweizisk mad til en af de bedste udsigter, Alperne har at byde på.

2. Det bløde pas

San Bernardino er kendt for sine bløde og åbne kurver, og det gør det til en udelt fornøjelse at køre i bil her. Særligt i klassiske biler, hvor bremser og mekanik ikke tåler samme belastning som i nye. Det er smukkest, hvis man kører over passet sydfra, hvor man starter i landsbyen San Bernadino under trægrænsen, og langsomt arbejder sig op ad bjerget.

Den første rute for hestevogne blev åbnet i 1770, og i 1823 blev passet opgraderet betydeligt. Det blev finansieret af kongeriget Sardinien, som ønskede en vej igennem Alperne, der gik udenom Østrigsk-Ungarnsk kontrolleret område.

Passet har været med i en episode af det britiske bilprogram Top Gear, hvor værterne var på jagt efter den bedste kørevej i Europa –og hvor San Bernardino blev hyldet som en af de bedste.

3. En tur til månen

Col de la Bonette kan med sine 2.807 meter over havets overflade prale af at være Europas højest beliggende asfalterede vej.

Det er samtidig et af dem med den mest varierede udsigt undervejs – fra den frodige dal til et øde og goldt månelandskab.

Trods højden er vejen fabelagtig god at køre på, og trafikken er sjælden voldsom. Cyklisterne er største udfordring, så hold godt øje med de tohjulede, og pas på med at skære svingene –der kan være en cykelrytter eller syv på vej mod dig.

Col de la Bonette er et af de mest tilfredsstillende bjergpas i Europa for køreren, der gerne vil have det yderste ud af sin bil og sine evner. Svingene varierer fra store og brede til stramme hårnåle, og ruten opleves som én lang racerbane, der ingen ende vil tage.

Selve passet ligger i 2.715 meters højde, men en lille asfalteret runde mod tinden får højdemåleren til at springe op på 2.807 meter. Og vil man protestere mod Col de la Bonettes rekord som Europas højest beliggende, fordi man har været på den asfalterede vej i Spanien, der når over 3.000 meter, skal det være sagt med det samme, at den ender blindt, og er derfor ikke med i kampen om højdetitlen.

4. Passenes konge

Stelvio har en nærmest mytisk status blandt bjergvejsentusiaster.

Af samme grund er det et af Alpernes mest befærdede og besøgte pas. Så kør ikke gennem Stelvio, fordi du vil presse dig selv og din bil. Det er det for trafikeret til. Kør det, fordi du vil opleve det. Og helst tidligt om morgenen, mens du stadig har vejen nogenlunde for dig selv.

Vejen gennem passet ligger stort set der hvor den første vej gennem passet blev lavet i 1820’erne.

Før Første Verdenskrig lå passet på grænsen mellem Schweiz, Italien og Østrig, og italienerne og østrigerne kæmpede hårdt om området – hvilket betød, at schweizerne lå lige i krydsilden.

Efter krigen rykkede grænsen, og passet ligger i dag på norditaliensk grund, bare 200 meter fra Schweiz.

Kampene mellem italienerne og østrigerne er dog ikke de eneste kampe, der er blevet kæmpet i Stelvio. I 1953 passerede feltet i cykelløbet Giro d’Italia igennem her for første gang, og har siden kæmpet sig op adskillige gange.

Tag turen gennem passet fra nordvest, på den måde kører du opad og ikke nedad gennem de imponerende hårnålesving.

5. Lige midt i Alperne

Splügen passet ligger midt i Alperne, og markerer grænsen mellem de østlige og de vestlige Alper.

Det er samtidig et grænsepas mellem Schweiz og Italien. På grund af de mange tunneller og store veje igennem Alperne, og det faktum, at passet er langt mindre kendt end f.eks. Stelvio, er Splügen passet befriende tyndt trafikeret.

Samtidig giver det den fantastiske oplevelse, det virkelig er at køre fra én verden til en anden. Start dagen i rolige og velordnede Splügen i Schweiz, og slut ved Comosøen på den italienske side – med en espresso og en summen af diskuterende italienere som lydtæppe.

Hvis tiden og vejret er til det, så parker bilen og gå en tur ud i landskabet. Udsigten er uovertruffen, og lyden af klokkerne om halsen på græssende geder og køer virker mere afstressende end det mest velassorterede meditationslydbibliotek.

Vil du gerne have en lille smule by at holde kørepause i, kan det anbefales at gøre et stop i den lille bjergby Montespluga på den italienske side af passet. Byen ligger voldsomt smukt og afsondret – ekstra meget om vinteren, hvor vejen hertil ikke ryddes.