4,4 millioner europæere tog på krydstogt

Trods finanskrise sidste år købte europæerne ti procent flere krydstogter end året før, viser nye tal.

Foto: Colourbox.com

De 4,4 millioner europæere på krydstogt betyder, at 27 procent af samtlige krydstogter verden over blev købt af europæere sidste år. Det viser netop offentliggjorte tal fra European Cruise Council.

Se også: Giv et tip og vind et krydstogt til Grønland

"Der er en forsat stigende interesse for krydstogter her i landet. Især de større rederier og skibe har haft fremgang de sidste seks måneder. Vores virksomheder, der udelukkende specialiserer sig i salg af cruises, har ca. 30 procent flere bookninger i forhold til sidste år," siger Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel, der også sælger rejser til www.how2cruise.dk

"Omvendt er luksusmarkedet ramt, men intet problem uden fordele," siger Jesper Boas Smith. "De fleste rederier vil nødigt sænke priserne på deres hovedmarkeder, og det kommer bl.a. de danske gæster til gode. Vi har aldrig før haft så fantastiske tilbud i højsæsonen som vi har nu. Der er op til 70 procent rabat på visse afgange.

I 1998 var der ca. 1,7 millioner krydstogtgæster fra Europa og dette tal er siden steget med 165 procent til ca. 4,5 millioner rejsende i Europa. På den samme periode steg de mere traditionelle landbaserede ferier kun med ca. 33 procent.

Der var ca. 160 krydstogtskibe der sejlede i Middelhavet sidste år, og ca. 100 i Nordeuropa. Størrelsen på skibene starter fra under 100 passagerer til 3634 passagerer på Indepencence of the Seas. Det Nordamerikanske marked havde ca. 63 skibe med en samlet kapacitet på over 70.000 senge.

www.bellavista.dk
www.how2cruise.dk