35 tons tang på taget

Læsøs karakteristiske tanghuse er de eneste af sin art i verden. 19 af dem er bevaret, og de er en vigtig del af øens seværdigheder. Et af dem, Hedvigs Hus, er hjem for den eftertragtede Europa Nostra-pris, som en gruppe frivillige fik sidste år.

Hedvigs hus med det karakteristiske tangtag er et af de fredede huse på Læsø.. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er noget eventyrligt over de overdimensionerede, næsten ludende tangtage på Læsøs bindingsværkshuse, når vinden tager fat i det lange, løse tang længst nede mod jorden og får det at svaje frem og tilbage, mens fugle flyver ud og ind under tagskægget.

Læs også: Kurophold på  Læsø 

Det er da også en rigtig god historie om at tage kulturarven i egne hænder, der kan fortælles om de 19 tanghuse, der er tilbage på Læsø. Og som sidste år udløste den eftertragtede Europa Nostra-pris som påskønnelse for bevaringen af noget unikt, som ikke findes noget andet sted i verden.

»Den nutid, der ikke selv ved, hvilken fortid, den destruerer, er blind. Og det værste er, at den tvinger al fremtid til også at være det.«

De bevingede ord fra Ebbe Kløvedal Reich står ved indgangen til Hedvigs Hus på Linievejen ved Østerby Havn på Læsø, men hans frygt er efterhånden ubegrundet, for det er blot et af de sjældne tanghuse, som nu bliver bevaret for eftertiden, i dette tilfælde af frivillige i Hedvig Hus-lauget.

Da lokalmuseet erhvervede det i midten af 1990erne, var det faldefærdigt, men efter mange års renovering af både bindingsværk og tangtag er det ved at genvinde sit udseende fra omkring 1850. Indendørs er stuerne sat smukt i stand og står som en passende baggrund for den fysisk lille Europa Nostra-pris, der til gengæld har stor betydning for den indsats, som de lokale har ydet for at redde de truede tangtage.

Det må glæde prins Henrik, som i mange år var protektor for Europa Nostra i Danmark, når han sammen med Dronningen lægger vejen forbi under regentparrets besøg på Læsø på tirsdag.

Ligesom Hedvigs Hus har de fleste af tanghusene navne efter kvinder, og det kommer af, at det var kvinderne, der passede landbrug og bygninger, mens mændene var til havs, og det var i høj grad kvinderne, som var med til at opføre dem. For når mændene kom hjem igen og tog sig af tømrerarbejdet, sad kvinderne og vred ålegræs, så det var klar til at blive lagt på som fundament med tang ovenpå.

Det er lidt uvist, hvornår man begyndte denne byggestil, men de ældste af tagene har dæklag af fyrrekviste oven på lægterne, og da man ved, at fyrreskovene forsvandt på Læsø i slutningen af 1600-tallet, må de være mere end 300 år gamle. Med få undtagelser var alle øens tage lavet af tang, fordi ålegræsset voksede på de lavvandede havområder mod syd og tangen drev i land i store mængder. 

I 1930erne opstod der sygdom i ålegræsset, som dermed forsvandt, og med det også det gamle håndværk, den såkaldte tængning.

Bevaringen af de op til 35 tons tunge tangtage begyndte tilbage i 1950erne med fredningen af den firelængede gård På Lynget ved Byrum, der i daglig tale kaldes Museumsgården, fordi den er åben for besøgende som et frilandsmuseum. 

Med sit ukrudtsblomstrende sølvfarvede tag står det som monument over en byggestil, som var almindelig for bare 60 år siden, men også indendørs er den et vidnesbyrd 

om et simpelt liv helt op i moderne tid.

Gården var beboet indtil 1949, og den sidste ejer, Sine Krogbæk, ændrede ikke meget i stuerne, så indboet er stadig placeret, som da hendes forældre overtog gården i  cirka 1860.

Hedvigs og Sines huse blev i 2007, ligesom Andrines, Julles og de øvrige, i alt 19 huse rundt om på øen, kåret til et af Nordjyllands syv vidundere. Som man som besøgende på Læsø kan se på enten en køre- eller cykeltur, eller ved at besøge nogle af de hjem, der er fredet og åbne for offentligheden.

Læs også: Seks danske ø-perler i et hug

Rejsen var betalt af Mols-Linien og VisitLæsø