250 nye pubber på vej i England

Pub-kæden JD Wetherspoon åbner i hurtig rækkefølge 250 nye pubber og ansætter 10.000 øltappere.

Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så er der endelig godt nyt for pub- og øl-elskende turister i England. Og for de lokale. Pub-kæden JD Wetherspoon nægter at lade sig gribe af modvinden i branchen, hvor de traditionsrige og røgfarvede pubber kæmper en hård kamp for at overleve.

Læs også: 12 ting, du skal se ved Trafalgar Square

Og uden det store held, for i lang tid har omkring de 20 pubber måttet dreje nøglen hver eneste uge og give op. Samme billede tegner sig over store dele af Europa, hvor ølsalget er gået tilbage, og mange pubber ikke klarer omstillingen.

Det skyldes en stribe af helsereformer, ny livsstil, ændrede drikkevaner, dyrere øl og nye og spændende bar-koncepter, der har tvunget de konservative pubber til at tænke anderledes, skriver det norske rejsesite VG.

"Real ale-typen"
Det kan ikke fortsætte, mener pub-kæden JD Wetherspoon, der åbnede for 30 år siden i det nordlige London og nu har 758 pubber over hele Storbritannien.

Kæden har haft stor succes med sit koncept: Man har fastholdt, at pubber skal være musikfri, men ellers er kædens pubber lyse og luftige, der er god mad på menuerne - og ikke mindst har man et stort udvalg af kvalitetsøl, især inden for "real ale-typen". Så kæden satser stort midt i krisen.