24 timer i Warszawa

Det er stadig muligt at få et stykke af Chopin i Warszawa denne sommer. Måske er det mere uundgåeligt ikke at få et stykke af Chopin, uanset hvornår man kommer.

Place Zamkowy er fyldt med liv og glade mennesker, men for blot 65 år siden var pladsen mennesketom og lå i ruiner, som resultat af krigen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Hedegaard

7:10
Vi svinger benene ud af sengen på Warszawa Hilton. Hilton er altid garant for en vis standard. På Hilton i Warszawa begynder prisen pr. person ved 220 kr. i delt dobbeltværelse. 

Næste: E-bøger og tatar af hest

Der er en formidabel udsigt over Warszawa fra hotellets vinduer. Det er, som om byen fortsætter helt ud til horisonten i alle retninger. Det er nu også sådan, at man – hvis man holder skarpt øje med bilens kilometertæller – når man kører over bygrænsen i den ene side  kan køre 28 km, før man når ud til bygrænsen på den modsatte side. Uden svinkeærinder undervejs, forstås. Efter veloverstået bad går vi ned til hotellets velassorterede morgenbord. En lang dag ligger foran os.

09:05
Warszawa-Opstandsmuseet – eller Muzeum Powstania Warszawskiego, som de siger i Polen – ligger i en genopført bygning, der engang var kraftværk for byens sporvogne og et sted, som spillede en central rolle under opstanden i Warszawa. Den indledtes 31. juli 1944 sidst på eftermiddagen. På dette sene tidspunkt i Anden Verdenskrig var Nazi-tysklands hære stadig stærk nok til at knuse den folkelige polske opstand og myrde de tusinder, der tog del i den: Mænd, kvinder, børn, gamle og syge.

Vestmagternes allierede, Sovjetunionen, havde sin slagstærke røde hær stående lige på den anden side af Vistula-floden, men Stalin lod tyskerne gøre det morderiske arbejde færdigt, før Sovjethæren ilede frelsende til. Warszawa er som by stadig præget af både nazismen og kommunismen.

Anden Verdenskrig var kun en uge gammel, da tyske soldater rykkede ind og begyndte at myrde og ødelægge. Det meste (88 pct.) af den fine gamle kulturhovedstad forsvandt for altid og de fleste af dens indbyggere også. Hver anden indbygger i Warszawa døde eller blev dræbt under krigen. Museet giver sine besøgende en oplevelse af, hvordan det var.
Her er tale om en dramatisering med fotos, breve, filmstrimler og overlevendes beretninger. Samtidig er museet et monument over opstanden. Lige bag museet ligger en have, hvor man bagefter kan sidde og sunde sig, meditere eller bede. Hvad mange tydeligvis har behov for.

I år rummer Opstandsmuseet tilmed en særudstilling om massakren i Katyn-skovene i april 1940. Her likviderede den sovjetiske hær mere end 22.000 polske officerer og begravede dem i massegrave.
Forinden blev alle forhørt om politiske holdninger, civil status, finansiel status, udenlandske forbindelser, kendskab til udenlandske sprog etc. Uanset hvad de svarede, blev de herefter kørt ud i skoven og skudt gennem hovedet.
Sovjet påstod i årevis, at det var tyskerne, der stod bag, men har efter kommunismens fald erkendt forbrydelsen.

11:20
Det hedder ”Paladset for kultur og videnskab” og er et fælt monstrum af en bygning. Man er ikke i tvivl om, hvad det er for en af skyskraberne, når man ser ud over Warszawas skyline. Det er den, der ser ud som om arkitekten var uddannet konditor, og den hører til Sovjetlederen Josef Stalins utallige ugerninger og stod færdig i 1955, da tyrannen allerede havde været død et par år.
Den grusomme giver havde anbragt den midt i byen, så alle kunne se den uanset, hvor de var, og aldrig glemte, hvem der var landets egentlige herre og det lokale vid kundgjorde hurtigt, at ingen steder i byen var udsigten rigtignok smukkere end fra netop dette vældige bygningsværk – underforstået: Når man kiggede ud over byen herfra kunne man ikke se skyskrabere.

Indtil slutningen af 1980’erne var det den eneste bygning, der stod og ragede gevaldigt op i den polske hovedstad og man diskuterede seriøst at rive lortet ned efter kommunismens fald. Nu synes strategien at være at pakke den ind i så mange andre høje bygninger som muligt, og efterhånden ser det ud til at ville lykkes.
Indvendig rummer den stadig teatre, biografer og udstillingslokaler. Det er som om, man har lært at leve med den som andet end et hæsligt minde. Som noget, der også blev en del af Polens historie.

13.10
Søndagsfrokost på Lwowskie Spotkania, ul. Foksal 10, er også en rejse tilbage i tiden. Restauranten hylder det Lvov, der engang var en del af Polen, før Stalin flyttede landets grænser mod vest.

Næste: Chopin med fuglefløjt og folkeliv

Indretningen er rustik og selv musikken er melankolske schlagere fra 1930’erne. Jeg bestilte ”tatarski”, som jeg gættede på var en slags tatar. Sværere er polsk heller ikke. Men ”tatarski befsztyk z pysznej koniny lub z poledwicwichy wolowej usiekany” til 29 zloty, viser sig at være tatar af hest.

Betjeningen ruller et bord ind og kokken med et fint stykke kød på et skærebræt, som han derefter begynder at hakke fint med sin kniv. Jeg kan selv se at her anvendes de fineste råvarer. Undervejs tilsætter han hakkede løg, syltede svampe og agurk. Hertil en rå æggeblomme og øl og en vodka.

Jeg fremmumler bekymringer om salmonella, da det tydeligvis ikke er en pasteuriseret æggeblomme, der serveres, men alle indvendinger fejes til side med, at skulle der endelig være noget, så er der jo vodkaen. Jeg overlevede. Så noget var der om snakken.

14:00
Det nye Chopin-museum i Ostrogoski-palæet, et af Warszawas kendte bygningsværker, der historisk både har tjent som militærhospital for Napoleons tropper og beværtning, blev officielt åbnet som genrejst, gennemrenoveret og nyindrettet som museum 1. marts i år, der på dato var Chopins 200 års fødselsdag.
Efter åbningen lukkede det igen, for man var ikke blevet helt færdig. Der gik godt en måned mere, så var det der, det spritnye museum for Fryderyk Chopin. Chopin bliver fejret efter alle kunstens regler ikke kun i år, men også fremover. Den nye lufthavn i Warszawa er opkaldt efter Chopin, man har opkaldt en chokolade og en vodka efter ham og det er ikke uden grund.

Det spinkle musik-geni, der gav sin første offentlige koncert som otte-årig og udgav sin egen første komposition samme år, har rod i den polske folkemusik og inkarnerer Polen i sin kunst. Selv om han drog i eksil på grund af russerne allerede som 20-årig for aldrig siden at gense sit fødeland, er han et nationalt symbol. Den, der inkarnerer Polen.
Museet har kostet, hvad der svarer til 160 millioner kr. at genrejse og indrette museet over fire etager. Det er et interaktivt museum, der fortæller om Chopin, fra hans fødsel lidt uden for Warszawa, hans var fransklærer og indvandret fra Frankrig, hans opvækst med musikken og hans eksil i Paris fra han var 20 til hans alt for tidlige død som 39-årig.
Samtidige læger angav tuberkulose som dødsårsag, men senere forskning har ændret dødsårsagen til cystisk fibrose. I museet udstilles 5.000 genstande, herunder en lok af Chopins hår, et guldur han fik som 10-årig af en italiensk sanger, der beundrede hans talent, men også hans sidste brev til sin familie, tørrede blomster fra hans dødsleje og en afstøbning af hans dødsmaske. Et særligt rum er viet de kvinder, der skabte manden.

I øvrigt er her e-bøger, audio visuel teknologi, musik-spil og touch screen-visualiseringer. Så det næsten svimler. Det fine er, at man kan gå til museet med de forudsætninger, man selv forudsætter. Eller man kan vælge at fokusere på bestemte dele af Chopins liv og kunst. Bedre bliver det ikke. I museumsbutikken kan man købe musik af Chopin. Eller små Chopin-buster i gips, platter med eller kaffekrus med Chopins profil og meget andet.
Fryderyk Chopin Museum (Muzeum Fryderyka Chopina) C-3, ul. Okólnik 1,
tlf. (+48) 22 441 62 72 
www.chopin.museum

15:20
Her er springvand og skulpturer og parken genlyder af påfugles skrig. Her er også kong Stanislaw August Poniatowskis flydende palads. Det er de perfekte omgivelser til at indtage den nerveberoligende stilhed og lade indtrykkene bundfælde sig, mens vi bevæger os hen til koncertpladsen.

Næste: Chopin med fuglefløjt og folkeliv