24 timer i London

Guide til mini-tur til London - time for time.

11.20
790 kroner er i den grad okay for en overnatning, tænker jeg, da jeg ser mig omkring på hotelværelset. Værelset er tilpas stort og nydeligt indrettet, og her er alt, hvad der skal være – inklusive en elkedel, tebreve og nescafé, så man lige kan få styrket sig.

Se også: Kulturen på udsalg i London

Og beliggenheden kunne ikke være meget bedre: I centrum af London med to minutter til undergrunds-stationen Russell Square og med en park med udendørs servering lige på den anden side af gaden.

12.05
London – here we come! Vi finder Trafalgar Square på kortet. Det er min 18-årige søns første besøg i den engelske hovedstad, og vi har lavet den aftale, at der er nogle must sees, som vi lige skal forbi, og så har jeg bedt ham om at gå på nettet og finde et sted, han selv gerne vil opleve. I forhold til sidst, jeg var her, er der kommet flere cykler – og ikke mindst cykeltaxier. Hvem ved, måske kommer her også engang i fremtiden en cykelsti.

12.10
Vi kommer forbi British Museum. Ser kort på hinanden. Njahhh, det må blive en anden gang.

12.25

Frokost på den lille trendy café Oxygen på Shaftesbury Avenue. Vi sidder og kigger ud på folk, der går forbi, mens vi hver får en kyllinge/bacon/ost-sandwich og en cola. Pundet er langt nede for tiden, så jeg slipper med mindre end 100 kroner for os begge, da jeg går op for at betale hos den unge polske pige bag disken. Metropolen London har altid tiltrukket dem, der drømmer om et bedre liv. Tidligere var det i høj grad indbyggere fra de gamle kolonier. Nu er det østeuropæernes tur.

13.30
Trafalgar Square – Londons centrum. Vi læner nakkerne tilbage og ser op på admiral Nelson, som skuer ud over byen fra toppen af den 50 meter høje granitsøjle, der blev rejst i 1843 som minde om nationens store søn. Vi benytter lejligheden til lige at få vendt Slaget på Reden ud for København i 1801, hvor selvsamme Nelson ignorerede den kommanderende admiral Parkers ordre om at trække sig tilbage, og i stedet ødelagde det meste af den dansk-norske flåde.

Se også: 12 ting, du skal se ved Trafalger Square
 

Som for at understrege tidernes omskiftelighed, kravler børn i alle aldre rundt på de imperiale kæmpeløver ved søjlens fod. De blev sat op i 1867 for at beskytte Nelson, hed det sig – nu ligger de fredelige og lader sig tålmodigt fotografere til familiealbummene.

13.45
Vi fortsætter i det historisk-politiske spor. Fra Trafalgar Square fortsætter vi ad Whitehall med alle ministerierne og Downing Street med den engelske premierministerbolig.

»Der er godt nok mange mindesmærker, hva’?« siger den 18-årige. Det har han ret i. Man kan nærmest ikke sparke sig frem for svulstige monumenter over de utallige krige, England har været involveret i, og statuer af de generaler, der sendte soldaterne i døden. Vi stopper op ved et, der skiller sig ud. »Women of World War II,« står der på det. Monumentet, som blev rejst i 2005, viser 17 forskellige beklædninger, der symboliserer de mange forskellige »mandejobs«, engelske kvinder måtte klare på hjemmefronten, mens mændene kæmpede i Europa.

14.05
Sidste pligt-stop for i dag. Vi sidder ved Themsens bred med udsigt til Westminster Abbey og Big Ben og nyder en pebermynte-is. Den er på sin plads, for det gav sved på panden at komme herhen.

På den anden side af floden troner London Eye. Vi lider begge af højdeskræk, så vi er enige om, at vi ikke behøver en tur i det store pariserhjul, der er blevet Londons nye vartegn.

18.35
Åh, det var godt med en lur og et bad! Efter en solid eftermiddags-hvilepause skal vi på farten igen. Berlingske Tidendes vin- og madekspert Søren Frank har anbefalet os et sted at spise aftensmad, så vi snupper de 175 trin ned til perronen på undergrundsstationen lige ved siden af vores hotel. Der ér en elevator, men vi er kække her efter pausen. 

Undergrundsnettet er en glimrende måde at komme rundt i London på – også selv om togene og stationerne i min søns øjne virker temmelig gammeldags sammenlignet med metroen derhjemme. Husk at købe en af de forskellige rabatbilletter. Eksempelvis koster en dagbillet 12 pund (102 kroner), og det kan godt svare sig, da en enkeltbillet koster fire pund (34 kroner).

19.10
Baker Street. Så skal vi af. Stationen er udsmykket med Sherlock Holmes-figurer; det var jo her, verdens mest berømte detektiv boede.

Man behøver nu ikke at være mesterdetektiv for at regne ud, hvem der vandt dagens FA Cup-finale i fodbold på Wembley stadion. Man kan bare se på de glade ansigter hos de blåtrøjede Chelsea-fans, der i små flokke står udenfor barerne og skåler på, at de lokale drenge vandt 2-1 over Liverpool-holdet Everton.

19.30
Han havde ret, Søren Frank – Canteen i nr. 55 på Baker Street ér et godt sted.
Ligesom vi i Danmark oplever en fornyet interesse hos de unge for den klassiske danske mad, så er der en tilsvarende trend i England. »Gastro-pubs« hedder fænomenet, hvor de gode gamle pub-retter atter kommer til ære og værdighed. En række restauranter har støvet de gamle opskrifter af og laver nu god og enkel mad baseret på førsteklasses råvarer fra udvalgte landbrug. Og det til en rimelig pris.

Canteen er en lille kæde med tre restauranter (Spitalfields, Royal Festival Hall og her på Baker Street). Indretningen er meget enkel – og absolut ikke pubagtig – og publikummet ungt.

21.30
Jeg var faktisk i tvivl, om jeg skulle tage den 18-årige med her til Soho, der er Londons klassiske »forlystelseskvarter« – den side af storbyen skal man jo også se. Men hvor kvarteret tidligere var domineret af smågustne værtshuse og stripbuler, er det i dag trendy restauranter, smarte caféer og små butikker.

Tjek brugernes tips om London

»Hvorfor er der så mange homoseksuelle mænd her?« spørger sønnen, da endnu et par unge mænd går forbi hånd i hånd. Tjah, hvad kan man svare andet, end at det er en god indikation på, hvor in stedet er. Bøsserne har det jo med at være trend-frontløbere.

Her er syngende buddhister, alvorlige jakkesætsklædte mænd, der spiser sushi, smarte unge, der ryger vandpibe på en fortorvscafé, et par pakistanere, der deler en pizza på bagsædet i en cykeltaxi, et par buttede, mælkehvide »English Roses«, der småfrysende står udenfor en natklub i diminutive nederdele og alt for stramme toppe og får sig en smøg. Velkommen til storbyen!

22.45
Tang-slik? Eller måske tørrede oksekødsstrimler?
Efter en hyggestund på Starbuck’s i Soho blev vi enige om, at det ville være rart med lidt natte-snacks og noget at drikke, så vi er lige smuttet ind i »Oriental Delight« i Chinatown, som ligger blot et par gader væk. Det er sjovt at gå på opdagelse på hylderne i butikken, men der er ikke noget, der frister. Enten er det en omgang for eksotisk, eller også kommer jeg til at tænke på de kinesiske fødevare-skandaler. Jeg køber alligevel et par pakker af de mest naturligt udseende panda-småkager til den yngste i familien som en slags souvenir.

10.30

»Gå videre, fjolser, eller jeg knalder jer en!«
Vores lille turistflok lusker smågrinende videre, selv om den pestmærkede kvinde i laser og pjalter ser ud til at mene sin trussel alvorligt. Vi er i The London Dungeons – en slags kæmpestort rædselskabinet, hvor man kan lære om livet for de fattige i fortidens London. Min søn havde fundet stedet på nettet, og jeg må med skam erkende, at jeg aldrig har hørt om det før, selv om det har mange år på bagen.

Vi tog undergrundsbanen til London Bridge Station, hvor der ikke gik mange øjeblikke, før vi så nogle grusomt udseende mænd, der så ud, som var de netop undsluppet en gyserfilm. Der ligger en konkurrent til The London Dungeons lige overfor stationen, og herfra forsøger man at lokke kunder over i butikken. Men man skal altså dreje til højre og gå små 20 meter ned ad gaden, hvis man vil opleve den rigtige Dungeon.
Og det er et forrygende sted, som bliver vore bedste London-oplevelse. Vi besøger et fangekammer og får demonstreret nogle af de forfærdelige torturinstrumenter. Og vi er inde i Sweeney Todds barbersalon og gyser over, hvordan han skar halsen over på kunderne, der derefter blev parteret og brugt i Todds kærestes kødpies.

Det lyder måske ikke som noget for sarte sjæle, men det dystre får god balance i den tørre og sorte humor, som de udklædte fortællere møder én med. Ikke mindst da vi oplever en af datidens domstole, og jeg bliver dømt til døden for pervers omgang med dyr. Eller hvad med den morbide afslutning på turen: Man får en rebløkke om halsen og ryger 60 cm ned gennem en faldlem, så man lige får fornemmelsen af, hvordan de sidste sekunder var for den, der blev hængt.

12.10

Sidste punkt på vores storbytur, inden vi skal hente bagagen på hotellet og ud til Heathrow: London Bridge, som ligger ti minutters gang fra London Dungeons. Vi køber en sandwich og en sodavand i en lille Harrod’s afdeling, som vi kommer fordi på vejen, og slår os ned på en lille plads nede ved bredden af Themsen, hvor der er udsigt til den fantastisk gamle smukke bro og over på anden side af floden til Norman Fosters lige så fantastiske moderne cigarformede højhus. 

Sønnen havde egentlig sat næsen op efter en uges ferie i New York, men lige nu virker han ikke spor skuffet.

LÆS MERE