24 timer i Cape Town

Et døgn i den sydafrikanske moderby, som Cape Town også kaldes, kan bruges på både smuk udsigt, god mad, stærk kaffe og indblik i landets grusomme fortid med apartheid.

I kabelbane på vej mod toppen af Table Mountain. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

8.00

Dagen starter ved byens vartegn, Table Mountain.

Ikke alene optræder bjerget på Cape Towns flag, det kan også bryste sig af at være et af verdens syv nye vidundere og tilmed landets mest fotograferede attraktion. Ikke uden grund, da det store plateau, som ligger 1.085 meter over havets overflade, udgør den perfekte baggrund i et klassisk Cape Town-motiv.

Jeg fortrænger muligheden for at bestige bjerget til fods og springer på den kabelbane, som hvert år transporterer op mod 800.000 til toppen, hvor hele Cape Town og oplandet åbner sig for vores fødder.

En tibetansk munk mediterer, mens andre skiftevis hæver og sænker blikket, mens de bevæger sig rundt på den flade top. For det er ikke kun udsigten, der er et aktiv heroppe tå toppen af byen. På Cable Mountain findes der ikke færre end 2.200 forskellige plantearter og 1.470 forskellige slags blomster. 70 procent af dem findes kun her og ikke andre steder i verden.

Jeg snupper en kop morgenkaffe i caféen, inden jeg tager kabelbanen den modsatte vej.

tablemountain.net

10.00

En af de genstande, som er udstillet på The District Six Museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

Sydafrikas dunkle fortid findes på The District Six Museum i kvarteret, hvor særligt mange farvede boede, og er et eksempel på, hvordan apartheid også greb ind i byplanlægningen. I 1966 blev kvarteret erklæret for hvidt område, og i 1968 startede eksproprieringen – i 1982 var hele området ryddet.

Plancher, fotos og gamle avisudklip fortæller dels om livet før apartheid og dels hvordan 1.700-1.900 familier eller mere end 60.000 indbyggere blev tvunget ud af området – særligt gribende er øjenvidneberetningen fra en ældre herre, som var blandt de tvangsflyttede og blandt dem, som efter ophævelsen af apartheid rykkede tilbage fra Cape Flats – et sandet område 25 kilometer væk, hvor beboerne i mange tilfælde blev placeret.

Det var dog først i 00'erne, at beboerne og deres efterkommere vendte tilbage budt velkommen af Nelson Mandela, som overrakte nøglen til 87-årige Ebrahim Murat i 2004.

Museet, som åbnede i 1994, har også en lille café drevet af lokale og med litteratur om apartheid.

districtsix.co.za

11.30

Long Street er Cape Towns shoppinggade - i forbindelse med gaden ligger Long Market også. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

I modsætning til flere afrikanske byer er Cape Town centrum både smuk og spændende.

Jeg starter ved Long Street Market – et væld af boder, der sælger alt fra toilettasker med en smilende Nelson Mandela som motiv til ringe lavet af ben, farverige tekstiler og malerier af townships. Gaverne til familien bliver shoppet til yderst fornuftige priser, inden jeg går videre til selve Long Street, som er byens store shoppinggade.

Her ligger boghandlere, tøjbutikker, antikvitetsforretninger, teatre og kaffebarer på stribe i bygninger, der for de flestes vedkommende er fra 1800-tallet og bygget i victoriansk stil med gigantiske altaner.

Butikkerne lukker relativt tidligt, mange kl. ca. 16, til gengæld er Long Street gaden, der huser en del af byens aften- og natteliv.

Jeg drikker en kop kaffe på »Lola’s on Long Street«, en hyggelig café med både kager og mere fast mad på menuen.

13.30

Market on the Wharf er et af de klassiske madmarkeder i Cape Town. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

Ligesom København, Barcelona og andre byer, der er beriget med vand midt i byen, bruger Cape Town sin havnefront til meget andet end søtrafik.

Den hedder V&A Waterfront opkaldt efter dronning Victoria og hendes søn Albert, som i 1860 startede konstruktionen af den nye havnefront. En del er sket siden da. I dag er havnen blevet et kommercielt område med et hav af souvenirbutikker, mode- og designermarkeder og restauranter.

En del af det er ikke værd at skrive om, men det permanente madmarked (som var det første af sin slags i byen), Market on the Wharf, der ligger i en gammel fabrikshal, er i den grad er besøg værd.

Her er et glimrende udvalg fra lokale producenter. Rooibus, god kaffe, friskpresset juice og smooties, men også retter som »Africas Best Chicken Stew«, der absolut går an som frokost.

Jeg bestiller en vitamindrik med ingefær og gulerødder to go, inden jeg bevæger mig hen til det store designermarked Watershed og derefter til kajen, hvorfra båden til øen, der igen minder om landets mørke periode, sejler.

waterfrontfoodmarket.com

15.00

Robben Island er øen, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år. I dag er stedet en stor turistattraktion og blevet en del af UNESCOs verdensarv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

Det tager godt en halv time i båd at kortlægge den 9 kilometer lange strækning fra V&A Waterfront til Robben Island, hvor Mandela sad fængsel i 18 år ud af 27 år. Netop i dag byder bådturen på udsigten til en hval, der ligger og sprutter, og Cable Mountain indhyllet i en kæmpe sky.

Ved ankomsten bliver jeg mødt af en udendørs udstilling af historiske billeder – fra fanger, som ankommer til øen, til nogle af de samme befriede ved afslutningen af apartheid.

En bus venter på os, og på vej over øen mod fængslet passerer vi blandt andet kalkbruddet, hvor fangerne dagligt arbejdede. Flere, inklusiv Nelson Mandela, fik øjenskader af støvet og det skarpe lys.

Ved fængslet tager vores guide, en tidligere indsat, imod os.

Med sit indgående kendskab til bygningerne får vi en deltaljeret gennemgang rum for rum. Fløjen, hvor fanger, der udgjorde en særlig trussel mod apartheid, sad (Mandela, naturligvis), gården, hvor Mandela var med til at passe en lille have, kontoret, hvor al post blev gennemlæst og censureret, oversigten over menuerne til henholdsvis sorte og farvede, og sovesalen, hvor madrasserne efter internationalt pres blev skiftet ud med køjesenge.

Udover at være en uhyggelig påmindelse om, at det kun er lidt mere end 20 år siden, apartheid blev afskaffet, er Robben Island, der kun er 5,2 km lang og 2,5 km bred, i dag UNESCO verdensarv. Turen koster 150 kr., tager i alt 3,5 timer, og i højsæsonen er der afgange både formiddag og eftermiddag.

robben-island.org.za

19.30

Woodstock vil for de fleste forbindes med noget andet end et industri kvarter i Cape Town. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

Woodstock er ikke kun en festival, som hippier og andet godtfolk valfartede til i 60erne og 70erne. På disse kanter dækker navnet over et industrielt kvarter, hvor kreative hjerner de seneste år er rykket ind med gallerier, butikker og restauranter.

Det er også her, man kan se noget af Cape Towns mest interessante gadekunst på husene, som selv er malet i alverdens farver. Kvarteret er mest interessant om dagen – i særdeleshed lørdag formiddag, hvor her er et stort, lokalt madmarked i The Old Biscuit Mill, en nedlagt kiksefabrik, som er en lille by i bydelen med designermarkeder, kaffebarer og sågar »yoga-raves« (uden alkohol og stoffer, naturligvis).

Der er dog en væsentlig grund til også at lægge vejen forbi efter mørkets frembrud og efter butikkernes lukketid (tag en taxa).

The Test Kitchen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

The Test Kitchen med en af landets mest populære og innovative kokke Luke Dale Robert i spidsen har gjort netop denne restaurant til et obligatorisk stop på foodie-ruten. I det åbne køkken, som ligger midt i lokalet, tilberedes de mange små retter med alt fra kammuslinger og blæksprutte til aubergine, gedeost, lam og springbuk i spændende konstellationer.

En gourmand-menu med vinparring kommer omkring hele repertoiret og koster cirka 700 kr. Bestil bord i god tid – der er booket måneder frem, det er dog lidt nemmere at få et bord midt på dagen, hvor en frokost kan kombineres med et besøg i bydelen.

thetestkitchen.co.za

22.30

Sidste punkt på dagens program er et glas vin. Der er flere gode bud i Cape Town.

Publik Wine Bar, som åbnede for et par år siden, har gjort det til sit speciale at introducere gæsterne for mindre kendte vine, ikke mindst naturvine, derfor er det et oplagt sted for nysgerrige ganer. Her er også et stort udvalg af bobler, og så er det muligt at supplere drikken med mad, blandt andet kød og ost, hvis man ikke lige har indtaget en syvretters menu.

Baren ligger i gå-afstand fra hotellet, men da Cape Town ikke er stedet, hvor man slentrer på gaden efter mørkets frembrud, springer jeg på en taxa og bevæger mig af samme årsag ikke videre ud i natten.

07.00

Company’s Garden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Sonne.

Næste morgen starter tidligt med kaffe i den fine Company’s Garden, et åndehul med udsigt til både roser, sjældne planter, unge, der kysser, et par hjemløse, der hviler på en af plænerne, og landets parlament.

Parken blev grundlagt i 1600-tallet af de første europæiske bosættere, som dyrkede friske grøntsager i den frugtbare jord – her kunne man desuden få repareret sin båd, hvis man lagde vejen forbi Kapstaden.

Et særligt plus er den hyggelige og stilfulde restaurant Hope, der serverer kaffe til morgenfolket fra kl. 07, når parken slår portene op. Da køkkenet åbner en halv time senere, bestiller jeg en »Gardener«, som består af spejlæg, grillet tomat og bacon og koster det halve af en kop kaffe i København – 17 kr.

Fra parken er der desuden adgang til de to spændende museer South African Museum og South African National Gallery, som viser alt fra fossiler, insekter og planter fra fortiden til fotoudstillinger og kunst fra både Sydafrika og udlandet.

thecompanysgarden.com

Flybilletten var betalt af KLM7