23 ting at rejse efter i august

Se, hvad du kan opleve i august verden over.

Neil Young & Crazy Horse spiller 7. august i Olso. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lea Meilandt Mathiesen

1. august i Paris
Som Londons indbyggerne fra Jamaica har deres store fest, »Notting Hill Carnival«, har den indiske befolkning i den franske hovedstad også deres fest, »Fête de Ganesh«. Efter en ceremoni i Sri Manicka Vinayakar Alayam templet, der ligger i Little India distriktet i 18. arrondissement, er der optog i gaderne med guden Ganesh på blomster- og frugtsmykkede vogne.
templeganesh.fr

2. august i Hamburg
Det er første gang, særudstillingen »The Vertical Village« kan opleves i Europa med sine fantasifulde og spændende alternative måder at tænke byrum, -planer og bygninger. Udstillingen kan ses på Hamburg Museum til 29. september.
hamburgmuseum.de

2. august i Torino
Næst efter OL er World Master Games den sportsbegivenhed, der har flest deltagere. Alle over 35 år kan deltage (for svømmere og dykkere er aldersgrænsen dog 25 år), og der kan vælges mellem 28 sportsgrene. Som OL afvikles World Master Games hvert fjerde år, men her konkurrerer deltagerne for sig selv og ikke for deres land. Arrangementet, som i år afvikles i Norditalien og varer til 11. august, er det ottende World Master Games.
torino2013wmg.org

2. august i Edinburgh
Det er 67. gang, der er »Edinburgh Festival Fringe«, verdens største kunstneriske festival med over 41.000 optrædende i over 2.500 shows. Der er sang, musik, teater, dans – ja, alle kunstarter, man kan komme i tanke om og knap 1,9 millioner billetter til salg. Festivalen varer til 26. august.
edfringe.com

3. august i Antwerpen
Åbningsfest for World Outgames, hvor 5.000 atleter fra 80 lande frem til 11. august vil dyste i 32 sportsgrene. Ud over det sportslige er det World Outgames mål at øge accepten og integrationen af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transvestitter og transseksuelle. 
woga2013.org

7. august i Oslo
Neil Young & Crazy Horse er i byen. Rockelegenden og hans band giver koncert i Oslo Spektrum.
oslospektrum.no 

7. august i Prag
»The Wall« koncerten er tilbage i Europa med Pink Floyd medlem og -sangskriver Roger Waters. I 02 Arena.
roger-waters.com

8. august i Bodø
Det bliver verdens smukkeste cykelløb, siger arrangørerne om »Arctic Race of Norway«. Over fire dage vil deltagerne blandt andet køre langs havet, krydse polarcirklen og på den mest kuperede etape på 192 km køre en ti km lang stigning op til 500 meter over havet.
arctic-race.com

9. august i Leuven
»Martrock« med tre dages gratis rockfestival, som finder sted i den belgiske bys historiske centrum.
marktrock.com

15. august i Avignon
Det er en historie i lys og lyd og en monumental 3-D video vist på Palace de Popes facade, som tager tilskuerne med på en drømmerejse og fortæller historien om paverne og historien om den franske by. Lysshowet, som varer en halv time, vises herefter to gange hver aften i august og en gang hver aftens søndag til torsdag i september. 
lesluminessences-avignon.com

16. august i Helsinki 
Sommerfest i byen. »Helsinki Festival« med kunst, musik, dans og teater. Programmet er bredt og spænder fra Göteborg Symfoniorkester over Yoko Ono og Thurston Moore og en unik art-rock oplevelse til Walt Disneys mest ambitiøse tegnefilmprojekt »Fantasia«. Festivalen varer til 1. september.
helsinginjuhlaviikot.fi

16. august i Malmø 
Fire dages fest i byen. Siden 1985 har der hvert år i august været »Malmöfestival« – en varm, venlig og grøn fest, som dog åbnes med en »rød« fest: et kæmpestort udendørs krebsegilde.
malmofestivalen.se

17. august i Berlin 
»Seefestspiele Berlin« på udendørsscenen »Strandbad Wannsee« har i år Emmerich Kálmáns livlige operette »Czardasfyrstinden« i Budapests Operetteteaters opsætning på programmet. Der er også forestilling søndag 18. august.
seefestspiele-berlin.de

17. august i Deauville
I marked for en væddeløbshest? Hvert år samles købere i den franske by ved den Engelske Kanal til »Yearling Sale«. Tre dage med auktioner.
arqana.com

17. august i Stockholm 
»Midnattsloppet« er et populært løb med lørdagsaftenfeststemning på den ti kilometer lange rute gennem Södermalms gader. Der er hvert år over 20.000 deltagere.
midnattsloppet.com

21. august i Madrid
Giganterne tørner sammen. Den første finalekamp i Supercopa Spanyol mellem Atlético Madrid og FC Barcelona. Anden kamp spilles ugen efter i Barcelona onsdag 28. august.
clubatleticodemadrid.com 

22. august i Villes-sur-Auzon
Der er »Fete du Raisin Muscat« i Provence-landsbyen nord for Marseilles. Byen fejrer sin berømte muscat-drue med marked, druepresning, vinsmagning, musik og gadeteater. 
villes-sur-auzon.fr 

24. august i Dublin
Der er Ukulele Hooley i kystbyen Dún Laoghaire lige syd for Dublin. To dage med foredrag, master classes og ikke mindst koncerter. Søndag er der gratis ukulele-koncert i Peoples Park. Det lille instrument er pt. verdens mest solgte musikinstrument, oplyser arrangørerne.
ukulelehooley.com

24. august i London 
Karnevalet i Notting Hill er ikke alene byens største gadefest, men den største fest af sin art i hele Europa. Der har siden 1966 været caribisk karneval i bydelen på Bank Holiday. I dag med over tyve kilometer farvestrålende optog, over 40 faste musikpladser og hundredvis af madboder med caribiske delikatesser.
thenottinghillcarnival.com

26. august i New York 
Den store tennisturnering, US Open, spilles på Billie Jean King National Tennis Center frem til 9. september. 
usopen.org

28. august i Washington 
Det er i år 50 år siden, den store borgerrettighedsmarch mod den amerikanske hovedstad, som blev afsluttet med Marthin Luther Kings »I Have a Dream« tale, som han holdt på trapperne til Lincoln Memorial, fandt sted. Jubilæet markeres blandt andet med en march for »Jobs and Justice«.
50thanniversarymarchonwashington.com

29. august i Zürich 
Usain Bolt fra Jamaica kaldes verdens hurtigste løber nogensinde, og han er også den første i OL-historien, der har vundet både 100 meter og 200 meter løbet to OL i træk. Han er blandt deltagerne i årets »Weltklasse Zürich«.
diamondleague-zurich.com

31. august i Lille
Det årlige loppemarked i den nordfranske by er en af sæsonens store begivenheder med to dages handel fra 2.700 stader.
braderie-lille-2013.fr