20 ting at rejse efter i juli

Se, hvad du kan opleve i juli.

Da den amerikanske maler og grafiker Roy Lichtenstein slog igennem, var hans værker om pop-art avantgarde og de forstørrede klip af tegneserier hans signatur. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

3. juli i Paris
Da den amerikanske maler og grafiker Roy Lichtenstein slog igennem, var hans værker om pop-art avantgarde og de forstørrede klip af tegneserier hans signatur. Senere skiftede han stil, og før sin død i 1997 arbejdede han med klassiske landskabsmalerier med et twist. Udstillingen om Lichtenstein i Pompidou Centret vises til 4. november.
centrepompidou.fr

4. juli i New York
Den amerikanske nationaldag fejres med musik, parader, fest og fyrværkeri over hele landet. Et af de mest berømte og største fyrværkerier er »Macy’s Fourth of July Fireworks«, som i år foregår på Hudson River mellem 24th og 40th Streets. Officiel start er kl. 21, selv om der sjældent kommer gang i raketterne før tyve minutter senere. Showet varer en halv times tid.
nycgo.com

5. juli i Montreux
I 1967, da jazzfestivalen blev afviklet første gang i den schweiziske by, varede den i tre dage. 2013 udgaven er 16 dage, og nu er der både jazz, blues, rock, rap, electro, soul og pop på programmet. I år er blandt andre Ella Fitzgerald, Quincy Jones, Oscar Peterson, Eric Clapton, Prince, Sting og Leonard Cohen med på »Montreux Jazz Festival«. 
montreuxjazzfestival.com

6. juli i Flensborg
»Bewegend baltisch« er mottoet for årets »Schleswig-Holstein Musik-Festival«. På 30 forskellige steder fra Flensborg i nord til Hannover og Lüneburg i syd kan man frem til 25. august opleve musik fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen.
shmf.de

7. juli i St. Croix
Grøn, fast og let bitter eller lysende orangegul, sød og saftig. Det er samme frugt, det hander om: Mangoen og de mange forskellige arter af den. »Mango Melee and Tropical Fruit Festival« med over 50 lokale udstillere holdes i St. George Village Botanical Garden godt tre kilometer øst for Frederiksted på den dansk vestindiske ø.
sgvbg.org

7. juli i Berlin
Nat med blomster og træer under den årlige »Botanishe Nacht« i haven ved Botanisches Museum. Festen starter kl. 17, og som mørket falder på, kan man nyde planterne, rundvisning i drivhuse og den underjordiske have eller jazz-musik og en servering. Festen sluttes med fyrværkeri.
botanische-nacht.de

9. juli i London
Verdens største haveshow finder hvert år sted i Hampton Court Palace. I de majestætiske omgivelser kan man til 14. juli nyde udstillingshaver, se gartnere i arbejde, undersøge planter og udstyr, så man selv kan komme i gang, nyde live music, spise og shoppe.
hrp.org.uk

10. juli i Göteborg
UEFA Women’s EURO 2013 afvikles i år i Sverige. Fodboldkampene spilles syv forskellige steder i landet. De danske kvinder spiller  åbningskamp mod værtslandet i Gamla Ullevi stadium i Göteborg og er i øvrigt i pulje med Finland og Italien. Finalen spilles 28. juli i Friends Arena i Solna i Stockholm.
uefa.com/womenseuro/ 

10. juli i Eutin
Opera festspillene er de ældste i Slesvig-Holstein. Den 63. sæson har både Mozarts »Tryllefløjten« og Bizets »Carmen« på scenen ved Eutiner See. Festivalen varer til 24. august.
eutiner-festspiele.de

10. juli i Seinäjoki
De danser tango i Finland, og i Seinäjoki i den sydvestlige del af landet, er der hvert år Tangofestival. Fire dage med koncerter, optræden og tango for alle.
tangomarkkinat.fi

16. juli i Key West
For 33. gang fejres den legendariske forfatter Ernest Hemingway. Seks dage (omkring hans fødselsdag 22. juli) med et bredt program med oplæsninger, skrivekonkurrence, marlin-fiskekonkurrence og ikke mindst Hemingway Look-Alike konkurrence.
fla-keys.com

16. juli i New York
Det er anden gang i klubbens historie og første gang på hjemmebanen Citi Field, at the Mets er vært for »the Midsummer Classic – All-Star Game« med baseball-leaguens bedste spillere.
newyork.mets.mlb.com

18. juli i Benicassim
FIB – »Festival de Internacional de Benicassim« – blev sidste år i Storbritannien valgt som den bedste »oversøiske« festival. I år har den fire dage lange spanske festival med adresse på middelhavskysten mellem Barcelona og Valencia blandt andre californiske Queens of the Stone Age, punk-pop bandet Arctic Monkeys og The Killers på programmet.
lovebox.net

19. juli i Salzburg
Med 200-året for både Giuseppe Verdi og Richard Wagners fødsel bliver Salzburger Festspiele 2013 naturligvis præget af disse to af det 19. århundredes største komponister. Sommerfestspillene i den østrigske by varer til 1. september.
salzburgerfestspiele.at

21. juli i Les Gets
Det handler om mekanisk musik i den lille franske alpeby, som i år afvikler den fjerde »Biennial Mechanical Music Event«. I år vil man samtidig markere, at byens museum for mekanisk musik er blevet udvidet. To dage med spillende maskiner, lirekasser, gadeorgler, parade og cabaret aften, hvor maskinerne får akkompagnement af levende musik og sang.
lesgets.com

21. juli i Pattaya
Der er tusindvis af deltagere, lokale som tilrejsende, til det årlige »Pattaya Marathon«. Udover den ægte maraton-distance på knap 42 kilometer kan man også tilmelde sig en halvmaraton eller et ti kilometer løb i og omkring den thailandske by 165 kilometer syd for Bangkok.
pattaya-marathon.net

25. juli i Porto
Sejlsportens superracere, 40-fods karamaraner, dyster i »Extreme Sailing Series« – det, der kaldes for sejlsportens Formula One. Konkurrencerne afvikles i fire dage ud for den portugisiske by og blandt deltagerne er »SAP Extreme Sailing Team« med de to danske skippere Rasmus Kostner. Sejladsen er den fjerde i turneringen, som også afvikles i syv andre lande: Brasilien, Frankrig, Kina, Oman, Singapore, Storbritannien og Tyrkiet.
extremesailingseries.com

25. juli i Beyreuth
Navnet på den frankiske by i Bayern er lig med komponisten Wagner og de årlige festspil omkring hans operaer. I år er der ekstra virak omkring festspillene, der varer til 28. august, da det er 200-året for Richard Wagners fødsel.
bayreuther-festspiele.de

26. juli i Gilroy
Tre festlige dage med flammende hvidløgsånde under »Gilroy Garlic Festival« i den ellers lidt søvnige by halvanden times kørsel syd for San Francisco. Festivalen er en af USAs største madfestivaler med underholdning og prøvesmagning af hvidløg i alle forklædninger – fra is til pommes frites. 
gilroygarlicfestival.com

28. juli i Oslo
Der er fodbold fra morgen til aften, når »Norway Cup«, den årlige internationale turnering for børn og unge mellem 10 og 19 år, afvikles. Omkring 30.000 deltagere er på banerne især i Ekebergsletta, men også på andre fodboldbaner i byen. Turneringen varer en uge.
norwaycup.no

Se også: