Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flensborg
Er det marked, der ligger absolut tættest på den dansk/tyske grænse, og det mærkes i den gamle bydel, som er pyntet til julefest med skandinavisk atmosfære. Julemarkedet med boderne med juletræ, kunsthåndværk og julepynt og -knas ligger på Südermark.
Hvornår: til 31. december.
Info: flensburg-tourismus.de
Husum
Julemarkedet midt i den kønne havneby ud til Vadehavet har ud over de traditionelle juleboder og juletræer også en levende adventskalender, som »lukker op« med diverse underholdning. Oplagt er det også at læse en julehistorie skrevet af byens lokale helt, forfatteren Theodor Storm, som boede i byen i det 19.århundrede.
Hvornår: til 26. december.
Info: husum-tourismus.de
Kiel
Julelys og hyggelige boder med kunsthåndværk og kulinariske lækkerier indbyder til en slentretur i Holstenstraße og på Alter Markt. Specielt for julemarkedet er den 700 kvadratmeter store skøjtebane på rådhuspladsen, og en anden oplevelse er den julesejltur med den gamle hjuldamper »Freya«. Tjek mulighederne her: adler-schiffe.de
Hvornår: til 23. december. Skøjtebanen lukker først til januar.
Info: kurskiel.de
Hamburg
Der er julemarked her og der og alle vegne i Hamburg. Syv stykker på torve og stræder i den indre by og yderligere fem-seks stykker lidt uden for centrum og i omegnen. Det kønneste er det historiske julemarked foran rådhuset, hvor de smukke dekorerede boder fra Roncalli’s Circus og de gamle karruseller er den rene nostalgi. I julemåneden er der juleparader og sejladser på Alster-floden.
Hvornår: til 23. december. Nogle af markederne har åbent til 31. december.
Info: hamburg-tourism.de
Lüneburg
Den mere end 1.000 år gamle by er en perfekte ramme om julemarkedet, der regnes for et af de smukkeste i hele Tyskland. Der er marked en hel måned, men første weekend i december – den 3. og 4. december i år - er der historisk marked, hvor de handlende er i kostumer. Da hersker den rene middelalderstemning i den gamle by.
Hvornår: til 23. december.
Info: weihnachtsstadt-lueneburg.de
Wismar
Der er julemanden, som åbner byens julemarked officielt. Det sker i år sidste søndag i november, hvor han kommer sejlende til i den gamle havn og kører derfra i en hestetrukken karet fulgt af hundredevis af mennesker. I den historiske by bages der i de gamle stenovne, og smeden har travlt i sin smedje og byens historiske markedsplads er fyldt med markedsboder med alskens julerier.
Hvornår: til 18. december.
Info: wismar.de
Schwerin
Det kan næsten ikke blive mere julet, end når der tændes julelys i de pyntede vinduer i husene i de smalle gader i middelalderbyen. Julemarkedet er rigt på traditioner, som for eksempel isbjørneorkestret, den lange kælkebane på den sydlige bred af Pfaffenteich søen, skøjtebanen og mini zoo med klappedyr.
Hvornår: til 30. december .
Info: schweriner-weihnachtsmarkt.de
Side 2: De næste 7 julemarkeder