10 ting der gør flyvning farlig for dig

Der er flere risikomomenter ved at flyve end de fleste tænker over. Her er 10 af dem.

Her er 10 potentielt skadelige ting ved flyvning - KLIK PÅ BILLEDERNE OG SE DE 10 TING. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox.com

De fleste passagerer, der er bange for at flyve, fokuserer udelukkede på, at flyet styrter ned, hvilket er den midste risiko ved flyvning. Grænsende til det usandsynlige. Til gengæld burde passagerer være opmærksom på en række andre faktorer, der ikke nødvendigvis er fatale, men som kan være skadelige.

Læs også: Sexet scanner-reklame afvist i fly

Rejsende er i fare fra det tidspunkt, de træder ind i lufthavnen. En lufthavn er et stort væksthus for bakterier og potentiel smittekilde, men man risikerer også at få noget meget tungt i hovedet fra bagagerummene over sæderne, når uagtsomme passagerer åbner dem, den genbrugte luft i flykabinen er usund, og at sidde i et flysæde i timevis på meget lidt plads er forbundet med risiko for blodpropper. 

10 potentielt skadelige ting ved flyvning:

Turbulens
Der er gode grunde til, at du bliver bedt om at beholde sikkerhedsbæltet fastspændt, når du sidder i dit sæde. Turbulens kan opstå uden varsel eller flyet kan pludselig dykke. Er man ikke spændt fast, risikerer man at blive kastet rundt i kabinen. Er man fastspændt risikerer man omvendt at blive ramt af dem, der ikke er det. Hvert år kommer flypassagerer alvorligt til skade på grund af turbulens og lufthuller. De risikerer både brækkede lemmer og kraniebrud. I de værste tilfælde mister folk livet.

Faldende bagage og flasker

Bagage og toldfrie indkøb og andet tungt, der falder ud fra bagagerummene over sædern, når lågerne åbnes, kan forårsage mindre og større skader på passagererne, der sidder nedenfor. Det gør ikke kun ondt men kan forårsage brud og hjernerystelse. I USA viser undersøgelser, at omkring 10.000 passagerer hvert år skades på den måde. Især alt for håndbagage er årsag til skader, hvis det er sluppet med ombord.

Se også: Sovende passager glemt på fly

 

Risiko for kræft?

I medicinske kredse er der stadig uenighed om, hvorvidt strålingen fra de nye kropsscannere er undervurderet eller om de gave medvirke til, at nogle passagerer vil udvikle hudkræft. På University of California har biokemikeren David Agard slået til lyd for, at i modsætning til andre, kommer radioaktiviteten fra disse scannere på en måde som koncentreres i huden og underliggende lag.

Usund kabineluft

At indånde genbrugsluften i en flykabine kan give utilpashed, hovedpine og åndedrætsproblemer. En undersøgelse i 2009 af luften i en række af verdens mest populære luftfartselskaber viste desuden nogle gange også et højt indhold af de giftige dampe, der kommer fra flybrændstof, inde i kabinerne.

Problemer med ørerne
Smerte, blødning og punkterede trommehinder er, hvad passagerer i værste fald kan opleve af problemer med ørerne på grund af skiftende lufttryk. Ofte udlignes trykforskellene af sig selv, men nogle gange kan det gå galt og gøre ondt og være meget ubehageligt.

Lufthavne er væksthus for bakterier
Allerede før passagererne når ombord på deres fly, risikerer de pådrage sig alskens smitte. Den amerikanske Dr. Deborah Mills fra Travel Medical Alliance siger, at undersøgelser viser, at 33 pct. af passagererne ikke vasker hænder efter toiletbesøg. "Og forkølelses- og influenzavirusser kan leve to dage på overflader, der ikke bliver rengjort," tilføjer Dr. Mills.

Smitte med virus og forkølelse
Udbredelsen af forkølelse og influenza fortsætter om bord. I 2004 viste en undersøgelse, at passagerer på et fly har 100 gange større risiko for at pådrage sig en forkølelse end de normalt har. Den tørre, genbrugte luft i kabinen, den trange plads og træthed bidrager til den forhøjede smitterisiko, viser undersøgelser fra University of Victoria i Canada. I 2008 bredte en mavevirus blandt passagerne sig så hurtigt, at flyet, der var på vej fra Boston til Los Angeles, måtte nødlande under vejs.

Se også: Verdens bedste First Class

 

Risiko for blodpropper
En forhøjet risiko for blodpropper for flypassagerer, der sidder i samme sæde, på samme begrænsede plads, i mange timer er dokumenteret og underbygget af amerikanske undersøgelser. De viste, at flypassagerer havde tre gange så høj risiko for at udvikle blodpropper - især i benene. Det kan udvikle sig dødeligt.

Drik ikke vandet
Den tørre luft på fly, betyder at kroppen har brug for mere væske under flyvning, men det er ikke tilrådeligt at drikke af vandet på flyenes toiletter. Vandtankene skiftes sjældent og rengøres ikke. Til gengæld er der langt fra i alle lande regler om, at passagerfly skal medbringe drikkevand til passagererne. Især når man flyver lavpris, skal man være opmærksom på, at den eneste mulighed kan være at købe drikkevand om bord.

Stråling og lyn
Et undersøgelsesresultat offentliggjort i Journal of Geophysical Research viser, at lyn og jordstråler kan udsætte flypassagerer for en radioaktiv bestråling, der svarer til 400 røntgenfotograferinger af brystkassen. Det kræver dog, at flyet er tæt på det sted, hvor lynet skabes, og forskere er ikke enige om, hvor ofte det sker.

Se også: Klamme ting, folk gør i fly