Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ulve
Ikke mindst takket være filmindustriens fantasi har ulve altid været et af menneskehedens mest frygtede væsener.
Men også i virkelighedens verden er der grund til at frygte ulve. Især i Rusland, hvor ulvene lever uforstyrret på de mægtige stepper og skove i Sibirien, har der gennem tiden været flere hændelser, hvor ulve har fulgt efter og angrebet mennesker, der har forvildet sig ind på deres territorium. F.eks. blev 27 børn angrebet af ulve i Kirov regionen kort efter 2. verdenskrig.
Hvis man vil tæt på de russiske ulve, skal man til Sibirien, nærmere bestemt Lake Baikal regionen, hvor en stor bestanddel af både bjørne og ulve lever i store nationalparker og naturreservater. Rejsearrangøren Baikal Nature, som ligger i Irkutsk, kan sørge for guidede ture ind i nationalparkerne. Lake Baikal er verdens dybeste, ældste og andenstørste ferskvandssø og 2/3 af alle dyr og planter her, findes kun her.
Info: www.baikalnature.com
Jaguar
Dette rovdyr af en kat er den største og farligste kattedyr på den vestlige halvkugle. Selv om de dødelige møder mellem mennesket og jaguaren er sjældne, kan man være sikker på at blive flået, når det sker: jaguaren er født med stærke kæber og skarpe tænder. Og i modsætning til andre store katte, som bider deres ofre i nakken, vrider jaguaren sin mund ned over sit offers hoved og borer sin kindtand direkte i hjernen.
Man kan finde jaguarer i Manu National Park, som er en enorm regnskov i Peru. Der er flere måder at opsøge de farlige kattedyr på - enten på dagsture fra Manu Wildlife Center på bredden af Madre de Dios floden midt i nationalparken eller ved at tage på campingture ind i nationalparken. Inkanatura Travel kan arrangere begge dele.
Info: www.inkanatura.com
Næste: Kobra-slangen og flodhesten