10 steder, du ikke vil besøge

Brændende gashelvede, radioaktivt område, park med planter du kan dø af og syv andre steder i verden, du ikke har lyst til at rejse ud til.

I 1971 borede man efter gas midt i Turkmenistan og måtte efter en ulykke sætte ild til gassen. Den ild brænder stadig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr.com/flydime
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Muddervulkanerne, Aserbajdsjan

Klodens største koncentrationer af naturfænomenet muddervulkaner, som i virkeligheden er en gas-og-olie-vulkan, findes i det østlige Aserbajdsjan nær det Kaspiske Hav, hvor mere end 300 af slagsen popper op af jorden som store gråligt boblende paddehatte, nogle af dem mere end 200 meter høje. 

Næste: Asbest-mine og en ø af skrald

I 2001 gik en af vulkanerne i udbrud og skød over 10 meter høje flammer op i luften bare 15 kilometer fra landets hovedstad, Baku, og blev ved i adskillige dage, hvorefter tonsvis af mudder væltede ned over kanten og ud i det omgivende landskab. Normalt går der tyve år mellem udbruddene, så det skulle dog– i teorien – være sikkert at besøge muddervulkanerne de næste par år. 

Zone of Alienation, Ukraine

Siden atomreaktor-ulykken i Tjernobyl i 1986 har en zone på 500 kvadratkilometer hele vejen rundt om det tidligere atomkraftværft været lukket land på grund af strålingsfaren fra de ni tons (90 gange mere end ved Hiroshima-bomben) radioaktivt materiale, der spredte sig over området. 

Zonen er stærkt bevogtet af politi og vagter, og de par hundrede mennesker, som bor i zonen, da de har nægtet at forlade deres tidligere hjem, gør det i princippet ulovligt, men har været forgæves forsøgt udvist så mange gange, at myndighederne har resigneret overfor dem. 

Man kan godt besøge dele af Zone of Alienation som turist, men kun på guidede ture. På turen ser man blandt andet reaktor 4 på Tjernobyl og besøger den famøse spøgelsesby Pripyat. 

Ilha de Queimada Grande, Brasilien

Den 16 hektar store brasilianske ø Ilha de Queimada Grande syd for São Paulo er uberørt af mennesker. Med god grund. På øen lever der ifølge forskere mellem en og fem slanger – per kvadratmeter. Arten hedder Golden Lancehead og er en del af den såkaldte pit viper familie, som er giftige i en sådan grad, at de er ansvarlige for 90 procent de dødsfald i Brasilien, som skyldes slangebid. 

Man kan kun besøge Ilha de Queimada Grande med en særlig tilladelse. 

Alnwick Poison Garden, England

I Alnwick Poison Gardens i England gror der udelukkende giftige planter. 

Haven er inspireret af Botanisk Have i italienske Padova, som tilbage i 1500-tallet blev anlagt med det formål at dyrke medicinske og giftige planter, og har udover et stort udvalg af planter, som findes – ofte mod ejernes vidende – i folks baghaver og i grøftekanter rundt omkring i England, licens til at dyrke blandt andet coca og cannabis. Disse planter findes dog ikke overraskende bag et aflåst område i haven. 

The Door to Hell, Turkmenistan

Da geologer i 1971 borede efter gas i Derweze i Karakum ørkenen midt i Turkmenistan stødte de på en stor underjordisk hule fyldt med gas. Jorden under boreriggen kollapsede og efterlod et hul med en diameter på cirka 70 meter. Da hullet var fyldt med gas, satte man ild til hullet for at undgå at udlede giftig gas – i det håb, at ilden ville gå ud i løbet af et par dage. 

Det skete imidlertid ikke, og den dag i dag brænder ilden stadig. Deraf navnet ”døren til helvede”. 

Næste: En ø af skrald, saltvandskrokodiller og asbest-minen