10 råd der kan redde dit liv

Chancerne for at overleve en flyulykke er langt større, end risikoen for det modsatte. Og al erfaring siger tilmed, at du selv kan forbedre dine chancer.

Man kan ikke satse på, at et havari går lige så godt som det forleden på Hudson River i New York. Alligevel er chancerne for at overleve et flyhavari ret gode.

 

En amerikansk undersøgelse viser, at der i USA mellem 1993 og 2000 var 568 flyhavarier, der implicerede 53.487 passagerer og besætningsmedlemmer. Heraf overlevede 51.207 - eller mere end 90 pct. - og selv når man ser på de 26 værste havarier overlevede flere end halvdelen af  passagerer og besætningsmedlemmer.

 

Til gengæld holder den statistiske myte om, at flyrejser altid er den sikreste rejseform ikke. Togrejser er sikrere, hvis man regner risikoen for havari ud pr. rejse og pr. rejst time. Når man derimod udelukkende regner i risikoen for en ulykke pr. rejst kilometer er flyet den sikreste transportform.

 

Ser man yderligere på antallet af omkomne - flest dør på grund af ild og røg - kunne en tredjedel af disse have overlevet, hvis de havde taget en række forholdsvis simple forholdsregler.

Bevares, nogle af forholdsreglerne er omdiskuterede, og alle forholdsreglerne er uden effekt ved nogle typer ulykke.

 

Her er 10 råd, der kan redde dit liv:

 

HAV EN PLAN

Det er helt afgørende, at du allerede ved, hvad du skal gøre i tilfælde af havari, før uheldet er ude. Lyt opmærksomt til sikkerhedsinstruktionen og  læs kortet om, hvad du skal gøre I tilfælde af en nødsituation. I hvert fald skal man som minimum orientere sig om, hvor nærmeste nødudgang er placeret. Er der foran eller bag dig? Og tæl antallet af stolerækker fra din egen plads. Du vil, hvis uheldet er ude, højst tænkeligt skulle finde vej I mørke eller I tyk røg. I tilfælde af havari vil man i mange tilfælde have flere minutter til at forberede sig. Så brug tiden på at fokusere på det, du vil/skal gøre.

 

DEN SIKRESTE PLADS Mange sværger til sæderne ved nødudgange, mens flyselskaberne fastholder, at alle sæder er lige sikre. Det fremgår også af Boeings website og af www.airsafe.com og andre. Det er udbredt at mene, at sæderne bag i flyet er sikrere end andre, selv om havarier varierer, så det nogle gange er passagerer foran, der overlever, mens det andre gange er passagerer på rækkerne over vingerne, der overlever. I 2007 foretog den amerikanske udgave af bladet Populær Mekanik, "Popular Mechanics", en undersøgelse af alle styrt siden 1971 og beregnede på den baggrund, at de sikreste sæder faktisk var de bageste. Chancen for overlevelse var bagude 69 pct., mens de over vingerne var 56 pct. og 49 pct. fremme i flyet.
INDTAG SIKKERHEDSPOSITION Der er adskillige konspirationsteorier på nettet om de sikkerhedspositioner (de kan variere fra selskab til selskab), man anmodes om at indtage i tilfælde af en nødlanding. Andre påpeger, at det pga. pladsmangeler er helt umuligt at indtage positionen med hovedet nede ved knæene på økonomiklasse. Nogle foreslår ligefrem, at man bare skal sidde ret op og ned. Men det er påvist, at det redder liv at holde kroppen og hovedet nede og samlet, samt at det forhindrer skader, der kan blive årsag til, at du ikke kan komme ud. Brug eksempelvis en pude til at beskytte hovedet og vær sikker på at skarpe og spidse genstande - f.eks. blyanter - er fjernet fra alle lommer. Bliv siddende i sikkersposition til flyet står helt stille - ofte kan der være flere nedslag efter det første.

BESKYT BENENE

Efter et bestemt flyhavari i 1989, hvor 79 ud af 126 passagerer overlevede, viste det sig efterfølgende, at mange af både ofrene og de overlevende havde brud på benene under knæet som følge af at deres ben er røget ind i eller blevet presset  mod metalrammen i sædet foran. Hold derfor fødderne fladt på gulvet og helst lidt bag knæene og læg håndbagage under sædet foran, så den kommer til at virke som en stødpude.
 

SIKKERHEDSBÆLTET

En af de mest ulogiske former for adfærd, der er registreret hos passagerere efter nødlandinger er, at det igen og igen viser sig, at et overraskende stort antal sidder og fumler med at få åbnet sikkerhedsbæltet. Det burde være det mest simple i forbindelse med evakuering efter havari.  Årsagen er, at mange i krisesituationer begynder at reagere med allerede tillært adfærd og at mange sidder og leder efter knappen, der løsner sikkerhedsselen, som om de sad i deres bil. Derfor skal man heller ikke under sig, når det før alle flyvninger omstændeligt forklares, hvordan sikkerhedsbæltet lukkes - og løsnes. Spænd i øvrigt bæltet så stramt som muligt.

OMVENDT PANIK

Efter et havari er hurtighed af afgørende betydning. Ro er lige så afgørende. Men efter et havari ses ofte hos mange en slags omvendt panik, de bliver siddende passive som i trance. Det samme kan ske for kabinepersonalet på trods af omhyggelig træning. En af de afgørende forudsætninger for overlevelse er at følge besætningens vejledning, men hvis den og de øvrige passagerer omkring dig sidder apatiske, er det op til dig at træffe beslutningerne og komme videre. Enkelte passagerer, der klarede den alligevel, har fortalt, at de sad og ventede på nye instruktioner, der af forskellige årsager aldrig kom. Så: LET RØVEN!

INDÅNDING AF RØG

Ild er den primære dødsårsag i de flyulykker, som nogle slipper levende fra, men røg er endnu værre. Selv få indåndinger af røg kan resultere i tab af bevidsthed. Brug om muligt et fugtet lommetørklæde (eller et andet stykke stof eller puden fra nakkestøtten) og hold det op foran mund og næse.  Hvis der ikke er vand til rådighed, så brug andre forhåndenværende typer væske - evt. urin. Det drejer sig om overlevelse eller død.

 

BLIV PÅ BENENE

Nogle foreslår, at man, i tilfælde af at man befinder sig i en røgfyldt flykabine, skal holde sig helt nede ved gulvet. Det er forkert. Man udsætter sig kun for at blive trampet ned og kvalt under de andre passagerer eller af nedfaldende bagage. Hold hovedet nede og mund og næse tildækket, men bliv på benene. Kravl hen over stoleryggene, hvis gangen mellem sæderne er blokeret.

 

HAV HÆNDERNE FRI

Lad være med at prøve at få din håndbagage med. Reglen er enkel: Efterlad alt! Der er ikke tid. Ydermere vil håndbagage sinke både dig og andre og du får brug for at have begge hænder fri. Du skal kunne fjerne eventuelle forhindringer og holde en fugtet klud for ansigtet eller afværge andre nødstedtes fægtende arme. Lad også være med at skubbe eller slå omkrig dig, det vil sinke en evakuering og du inviterer til at andre slår igen. I den slags situationer finder folk uanede kræfter og man udsætter sig selv for at blive slået ud eller kvæstet.

 

KOM UD AF RØRET I EN FART

Det vigtigste, når man befinder sig i en katastrofesituation er at komme væk. Og det kan kun gå for langsomt. Det  "gyldne tidsrum" man har til at komme væk i varer i op til to minutter. Lyt til flypersonalets instrukser og kom ud af nødudgangen i en fart. Og søg så langt væk som muligt.

Om du skal hjælpe andre? Det kan man ikke svare entydigt på. Nogle har overskuddet til det, når det gælder. Andre ikke. Og ingen ved, hvordan de reagerer i en krisesituation, før de står i den.