10 oplevelser i det nordlige Thailand

De fleste vælger strandene i syd, når ferien til Thailand planlægges. Men vil man også have kultur og natur, kommer man ikke udenom den nordlige del af landet.

Thailand er som bekendt lig med elefanter, og et af de steder, hvor man kan opleve, hvad de store dyr er i stand til at lære, er i Maesa Elephant Camp en times kørsel nord for Chiang Mai. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gitte Holtze

Thailands højeste bjerg
Doi Inthanon er den sydlige udløber af Himalaya bjergkæden og er med sine 2.565 meter Thailands højeste bjerg, der ligger mindre end et par timers kørsel fra Chiang Mai.

Læs også: Det ukendte Thailand

Doi Inthanon ligger i nationalparken af samme navn, og er hjem for tigre, vildsvin, aber, samt næsten 400 fuglearter. Udover den smukke køretur ad snørklede veje for at nå op til toppen indeholder den 482 kvadratkilometer store park flere andre højdepunkter, blandt andet en række vandfald som Mae Ya, der tumler 100 meter nedad over en lang række klipper og ender i en pøl, hvor børn og andre vandhunde kan dyppe sig i det kolde vand. Wachirathan er knap så højt, men falder med imponerende meget kraft – og er samtidig udstyret med smukke omgivelser til en skovtur.

Længere oppe ad bjerget med en fabelagtig udsigt over det omkringliggende landskab knejser to pagoder, bygget til ære for den thailandske konge og dronning i henholdsvis 1987 og 1992 i anledning af de kongeliges 60 års fødselsdage. Man kan gratis besøge dem begge.
Parken er også oplagt til trekkingture – de fleste selskaber i Chiang Mai kan hjælpe med at arrangere ture, både til fods og i bil til Doi Inthanon.

Elefanter på slap line
Thailand er som bekendt lig med elefanter, og et af de steder, hvor man kan opleve, hvad de store dyr er i stand til at lære, er i Maesa Elephant Camp en times kørsel nord for Chiang Mai. Elefanterne i denne park er især kendt for deres talent på et lærred, tilbage i 2005 fik parken en plads i Guiness Rekordbog med et 2,40 x 12 meter stort maleri lavet af otte af parkens elefanter. Ved de tre daglige shows vil man dog se, at de over 70 elefanter i parken ikke bare kan male på et imponerende niveau, men også spille fodbold, musik og løbe slalom.

Inden hvert show bliver elefanterne badet i floden midt i parken, der er opbygget sådan, at man som besøgende ikke bare kan se shows i den dertil indrettede arena, men kan gå rundt og se, hvordan elefanterne bor. For Maesa Elephant Camp er ikke bare shows for at tjene penge på turister, parken er ISO certificeret og har et ambitiøst reproduktionsprogram for at afhjælpe den faldende bestand af thailandske elefanter. Parken deltager desuden i forskellige health care projekter i samarbejde med blandt andet Institute of Zoo and Wildlife Research i Berlin.
maesaelephantcamp.com

Klatrevæg og bueskydning
Der findes flere hoteller og guest houses i Tha Ton, men er man checket ind på Maekok River Village Resort, har man mulighed for at bruge eventuelle fridage eller -aftener på at udfordre sig selv (og dem, man rejser med) på klatrevæg, forhindringsbane eller med bue og pil.

Hotellet har tilknyttet et såkaldt outdoor centre, som primært er for skoleklasser fra hele verden, der kommer her på studieture, men hotellets gæster kan også benytte det.
De fire aktiviteter, man kan give sig i kast med, foregår dels inden døre, dels under åben himmel. Sidstnævnte er klatring på den 14 meter høje klatrevæg – inddelt i fire forskellige sværhedsgrader – og forhindringsbanen, hvor man skal svinge sig i reb og armgang, balancere på et (meget) smal bræt, og helst holde sig fri af den vandgrav, der er anlagt under hele banen.
Under tag kan man skyde med bue og pil på den 15 meter lange bane eller balancere på dertil anlagte brædder højt over jorden på high rope banen. 

Instruktørerne er certificeret indenfor hvert deres felt, så man falder ikke ned af klatrevæggen eller får en pil i brystet – der er lukket for alle aktiviteter uden brug af en instruktør. Priser cirka 500 kr. for to timer.
maekok-river-village-resort.com

Natteshopping
Der er mange andre turister, rigtig mange. Og alt det, man forbinder med thailandske markeder og forhandlinger om prisen før man – måske – får sine varer til det, man havde tænkt sig at give for dem, skal man igennem. Alligevel er natmarkedet i Chiang Mai en oplevelse, man kun skal springe over, hvis man allerede er rigeligt velforsynet med (billige) gaver eller ikke er i humør til det hurlumhej, der udspiller sig på et turistmarked i Thailand.

Markedet er stort, det består af hundredvis af småbitte boder på Chang Klan Road og sidegaderne, plus de to store overdækkede haller og butikscentret (som er »rigtige« butikker, men med varer til markedspriser). Udover alt fra spisepinde og silketørklæder til fodboldtrøjer og falske iPhone covers er her restauranter og barer – og naturligvis den obligatoriske Burger King og Starbucks, som kan anbefales, hvis man har brug for et toilet eller lidt aircondition. For selv om markedet først åbner kl. 17, når solen er på vej væk, ligger temperaturen ofte stadig i de højere 20ere.

Stemningen er hyggelig, de fleste sælgere er ikke så aggressive, som man kan opleve dem andre steder i Thailand. Og så er Chiang Mai et af de billigste steder i landet at gå markedsshop amok. 

Shop lokalt
Chiang Mai har flere markeder, som er noget ganske andet end natmarkedet med dets store sortiment af souvenirs og falske fodboldtrøjer. Hvor målgruppen på natmarkedet er turister, er det de lokale thaier, der kommer på henholdsvis Muang Mai og Warorot Market.

Muang Mai er Chiang Mais hovedmarked for mad, primært i kategorien råvarer. Her køber og sælger de lokale alt fra gulerødder med jord på over grisehoveder og stadig levende fisk til chilipulver, der hver eneste dag knuses og kværnes af tørrede chilifrugter, så det er helt frisk. Varerne sælges fra primitive boder af varierende størrelse samt mere eller mindre fast placerede varevogne og er et festligt skue.

På Warorot markedet kan man også købe ind til hjemmelavning af thailandsk gastronomi, og er et godt sted at søge hen, hvis man selv skal kokkerere, da man her kan købe blandt andet alt inden for krydderier.
Omkring begge markeder finder man de berømte gadekøkkener, hvor man kan spise ofte virkelig lækre retter for virkelig billig (som i frokost for 5 kr.) penge. I Chiang Mai bør man bestille Khao Soy, som er byens specialitet og er en kombination af kogte og stegte ægnudler med kokosmælk og kylling eller oksekød.

Kokkeskole a la Thailand
Kokkeskoler er de senere år blevet et udbredt fænomen, som efterhånden findes i et ethvert land med et bare nogenlunde køkken. Og især i Thailand er der i dag så mange kokkeskoler, at det sværeste nærmest er at vælge.

Forløbet på en kokkeskole er næsten uanset hvilken, man vælger, stort set det samme – man starter med at besøge et marked og købe råvarer ind, hvorefter man i fire-seks timer steger og braser under kyndig vejledning af en eller to undervisere, og til sidst spiser man resultatet sammen med de øvrige deltagere på kurset. Man er som regel ikke mere end seks på hvert hold. Mange af »skolerne« er i private hjem (hvor de krydderier, man skal bruge til retterne, gror i haven) og børn er som regel velkomne. Priser fra 150 kroner.
Blandt de mest velrenommerede kokkeskoler i Chiang Mai er »A Lot of Thai Home Cooking Class«, som styres med benhård hånd af den meget passionerede og dygtige kok Yui og hendes mand Kwan, som har undervist i deres eget køkken siden 2001 og udover tålmodigt at hjælpe med kokkereringen gerne uddeler tips til hvilke ingredienser (som kan fås i Danmark), man kan erstatte eksotiske krydderier m.v. med, hvis man vil gentage kokke-succesen hjemme. Man kan vælge mellem halve og hele dages kurser.

Hos »Baan Thai Cookery School« kan man selv vælge, hvilke retter, man vil lave – det tager lidt længere tid, men er især en fordel for de, der måske ikke lige er til retter med kokosmælk eller for meget chili. Vil man gerne bruge dagtimerne på noget andet, tilbyder skolen aftenhold. Og så kan man – efter man er vendt hjem – maile til skolen, hvis man har et gastronomi-relateret spørgsmål.
Alotofthai.com, Cookinthai.com

Flyv over trætoppene
Der er masser af ting at bruge ferietiden på i Thailand, hvis man er typen, der har det bedst med fødderne på fast grund. Men er man en af dem, der gerne vil have lidt mere adrenalin-rush undervejs, er en svingtur i trætoppene udenfor Chiang Mai en must-do aktivitet.
Turen hedder Flight of the Gibbon, og det er præcis, hvad man gør – flyver som en af de gibbon-aber, man kan være heldig at se i skovene, hvor man farer af sted mellem træerne.

Fastspændt i en sele til stålwiren sætter man af fra en platform i op til 10-etages højde og glider i høj fart over mod platformen i næste træ. Det gør man mere end 30 gange, den længste såkaldte zipline er 850 meter. For at krydre oplevelsen yderligere er der desuden bygget hængebroer og et par smalle gangbroer, man skal passere, samt platforme, man kun kan komme videre fra ved at fire sig ned ad et reb. Eller kaste sig ud i frit fald med hovedet nedad, indtil guiden bremser flyveturen.

Det hele foregår med guide, der sørger for at klipse én  sikkert fast til de forskellige wirer, og udover fart og spænding får man med i den tre timer lange oplevelse en fantastisk udsigt til junglen fra oven.  Frokost og transport til og fra Chiang Mai er inkluderet. Pris 600 kroner.
treetopasia.com

Trekking i junglen
Så langt mod nord, at man blot er et ejendomsmægler-spytkast fra grænsen til Myanmar, ligger landsbyen Tha Ton. Som modsat Chiang Mai ikke er specielt turistudviklet – 7-eleven og taxier er her for eksempel ikke noget, der hedder – men til gengæld er omgivet af den smukkeste natur, og som er den, man skal tage hertil for.

Lige bag byen, i en sådan afstand, at man kan starte sin trekkingtur fra et af de få hoteller i Tha Ton, ligger bløde bakker dækket af jungle, og med stammelandsbyer liggende så godt gemt i disse bjerge, at man først ser dem, når man står midt i dem. Man trekker forbi rismarker og gennem jungle, og med udsigt til ingenmandslandet mellem Thailand og grænsen til Myanmar, som ligger få kilometer længere nordpå.

På vejen bør man også besøge Tha Tons stolthed, Wat Tha Ton. Templet består, selv om man ved første øjekast kun ser pagoden på toppen af bjerget, af en række mindre templer, klostre og fire buddha-statuer, der er placeret på ni niveauer op ad bjergskråningen. Hvert niveau har sit formål, blandt andet bor munkenovicerne på første niveau, mens den hvide siddende Buddha har hjemme på niveau 3.
Helt på toppen står den ti meter høje guldbelagte Standing Buddha, og ikke langt derfra Chedi Kaew pagoden, som har været undervejs i 30 år, men først stod færdig i 2008, komplet i 45 meters højde.

Besøg en stamme-landsby
Det mest udbredte stammefolk i det nordlige Thailand er Karen-stammen med mere end en kvart million mennesker, bosat i både bjergene og på sletterne omkring og især nord for Chiang Mai.
Karen-stammen, som oprindeligt stammer fra det tidligere Burma, bor i pælehuse lavet af bambus, har husdyr som høns, grise og hunde boende på jorden under husene, og lever primært af landbrug, herunder deres rismarker, hvor de som den eneste stamme har bygget terrasser til at dyrke såkaldte vådris, der ikke udpiner jorden så meget og går perfekt i tråd med stammens ønske om at leve i harmoni med naturen.

Som turist kan man besøge Karen-stammen på dagsture, men kan også gå all in på bæredygtig ferie og flytte ind en enkelt eller flere dage og for alvor få indblik i det simple, men fascinerende liv, Karen-stammen lever.
Et såkaldt homestay koster fra 500 kroner for tre dage og inkluderer overnatning og alle måltider med familien. Man får lov at være med til at lave mad og prøve lykken ved væven, men har også mulighed for at trekke i naturen omkring landsbyen, ligesom man på nogle ture starter og slutter med en sejltur på bambustømmerflåder.
Responsibletravel.com

De lange halse
Et af de stammefolk i Thailand, der har fået meget opmærksomhed, er de såkaldte long neck – kayan-stammen – som kan kendes på de tunge ringe, kvinderne og pigerne har om halsen og benene. Kayan-stammen findes i det sydlige og østlige Myanmar, samt i tre landsbyer i det nordlige Thailand.

Det er muligt som turist at besøge en eller flere af landsbyerne, den største, Huay Pu Keng, kan man dog kun nå via båd, så mangen en turist ender i stedet op i Huai Seau Toi, en kunstig by skabt for turisternes skyld, og hvor det eneste, man i virkeligheden ser, er et marked, hvorfra man kan købe hjemmevævede farvestrålende duge, tørklæder, trøjer og hatte. Kvinderne og pigerne gamle nok til at bære ringe om halsen sidder med læbestiftsindsmurte læber klar til at blive fotograferet af turisterne. Ligheden med en menneskelig zoologisk have må derfor desværre siges at være slående. Men som der holdes liv i for de gode turistpenges skyld. Det koster nemlig 80 kroner at komme ind i landsbyen – og det er mange penge i denne del af verden.

Det gode ved alligevel at besøge Huai Seau Toi er, at man trods alt alligevel bliver lidt klogere på stammen og dens kultur. Og får aflivet den sejlivede myte om, at kvindernes hals knækker, hvis de tager ringene af.

Guide: 5 oplevelser på Phuket