10 hoteller der ligger laaangt væk

En hytte i Alaskas vildmark, en igloo i det arktiske eller et værelse under jorden. Se ti hoteller, hvor man kan slippe helt væk fra civilisationen.

Mens nogle ikke kan undvære mobilen og stadig er i kontakt med arbejdspladsen via mail, når de holder ferie, er der også dem, der gerne vil helt væk fra det hele, når kalenderen står på ferietid.

Næste: Undersøisk hotel i Florida

Helt derud, hvor det enten ikke er muligt at være i elektronisk kontakt med nogen, eller som bare er så afsides beliggende, at man mentalt føler sig afsondret fra den øvrige verden.

Og sikrer - sådan som det ofte er tilfældet i dag - at man, når man er tilbage på jobbet, ikke føler, man har brug for ferie, når man lige har holdt ferie. 

Det amerikanske magasin Forbes har fundet ti øde steder, hvor man garanteret kan få ladet batterierne op. Og som er rejsen værd, selv om det tager tid at komme dertil. 


Bloomfield Lodge, Cairns, Australien

Først hopper man på et privatfly fra Cairns i det nordøstlige Australien, så kører man gennem outbacken, og så sejler man ned ad floden og krydser Weary Bay. Og så er man på det eksklusive Bloomfield Lodge. Midt i Daintree Rainforest og lige ud til Great Barrier Reef in Queensland og på et luksushotel, som maksimalt tillader 34 gæster ad gangen for at bibeholde den intime stemning.

Man bruger dagene på at vandre gennem regnskoven eller på de mennesketomme brede hvide strande, fiske, sejle eller lade sig forkæle med en af de mange spa-behandlinger. Og glæde sig til måltiderne, som er omhyggeligt tilberedte af gourmet-kokke. 

Priserne starter ved 8.000 kr. per person for et ophold på fire dage, incl. alle måltider og transport til og fra Cairns

http://www.bloomfieldlodge.com.au


Winterlake Lodge, Alaska, USA

Yoga eller terapeutisk massage er bare noget af det, man kan fordrive tiden med under et ophold i Winterlake Lodge 350 kilometer nordvest for Anchorage i Alaska. 350 kilometer ad en sti beregnet til hundeslædekørsel, hvilket betyder, at man kommer fra Anchorage til lodgen via vandflyver om sommeren og "sne-flyver" - med påmonterede ski, der kan lande på den frosne sø - om vinteren.

Om sommeren kan man fiske, sejle eller svømme i søen, om vinteren står langrendsski og snescootere klar, og hele året er det oplagt at bruge dagene på vandreture i den storslåede natur, med medbragte madpakker fra lodgens restaurant. Og vil man hellere blive hjemme og lære mere om det haute cuisine, som Winterlake Lodge også slår sig op på, kan man deltage i en af de cooking classes, der hver dag afholdes. 

Priser fra 7.000 kr. per person for en overnatning incl. måltider og transport til og fra Anchorage


Kokopelli's Cave, Farmington, New Mexico

Nogle gange betyder væk fra civilisationen tusinder af kilometer ud i ødemarken - man kan også bevæge sig, i bogstaveligste forstand, nedad. I byen Farmington i den amerikanske stat New Mexico kan gæster på jagt efter ro blot kravle ned ad en stige og gå til ro i en grotte 25 meter under jorden.

Hernede finder man et hotelværelse komplet med seng, jacuzzi og tv, samt et fuldt udstyret køkken, så man kan lave den mad, man selv har medbragt, restaurant er der ikke blevet plads til. Hotelværelset er gravet ud af den 65 millioner år gamle klippe på en skrænt, således at der - selv om man er under jorden - er udgang til en balkon, hvorfra man kan opleve solnedgangen.  

Kokopelli's Cave ligger nær det berømte Four Corners - det eneste sted i USA, hvor fire stater støder op til hinanden i en firkant. 

Priser fra 1.400 kr. per nat Rates (based on double-occupancy): starting at $260 per night. 

Næste: Undersøisk hotel i Florida

LÆS MERE