Radikale ved en korsvej

Siden valget i 2001 har de Radikale som bekendt ingen indflydelse haft på, hvordan Danmark er blevet styret. Det har været godt for landet, men den rolle som passiv iagttager har partiets folketingsgruppe til gengæld haft det vanskeligt med, og det har fra tid til anden resulteret i besynderlige påfund, som kun de færreste har været i stand til at opfatte som andet end desperate forsøg på at gøre sig bemærket.

Vi husker Marianne Jelved som statsministerkandidat, fordi partiet ikke kunne betro denne post til nogen anden person, og vi husker, hvordan de Radikale insisterede på hverken at blive regnet med til højre eller venstre side i meningsmålingerne, men ville optræde med sin egen kolonne helt adskilt fra den parlamentariske virkelighed.

Det var et besynderligt absurd skuespil at overvære, og det måtte i sagens natur ende galt. Ny Alliance kom til verden som det ene resultat af begivenhedsforløbet og udskiftningen af den politiske leder som det andet.

De Radikale befinder sig nu ved en korsvej, og partiet skal i den kommende tid træffe nogle vigtige valg, som kan få afgørende betydning for, om perioden uden for indflydelse skal fortsætte efter et valg eller afløses af en mere interessant position i det politiske landskab. Derfor studerer man med ekstra spænding, hvad Margrethe Vestager har at tilbyde. Men det er indtil videre kun blevet uklare meldinger på så afgørende punkter som udlændinge- og skattepolitik. Hvilken vej vil de Radikale reelt vælge? Til højre eller til venstre?