Radikale tilbage i det gamle spor

Efter længere tids uvished og forvirring om de Radikales skattepolitik eller politik i det hele taget har den ny formand Margrethe Vestager valgt at bruge sin første politiske udmelding til at eliminere en ellers formildende omstændighed ved partiet de Radikales relativt moderne skattepolitik. Således har den radikale partitop nu i al sin visdom fundet ud af, at både topskatten på 63 pct. og ejendomsværdiskatten er alt for lav i Danmark, ligesom de grønne afgifter heller ikke lever op til de radikale fordringer. Det er ikke helt til at blive klog på, men tankegangen må være, at det ikke er nok at være blandt de mest beskattede og afgiftsplagede lande i verden; Danmark skal være det absolut mest brandbeskattede land på hele kloden, hvilket giver en helt ny betydning til den almindelige frase om, at Danmark skal være et foregangsland for alle andre. Med Vestager ved roret vender de såkaldt kreative tilbage til fortiden med fynd og klem, en fortid hvor landets statsminister hed Anker Jørgensen og skat bare var noget, man indkrævede uden at ryste det mindste på hånden. Skat var jo bare andre folks penge. Hvor de Radikale i nogle år faktisk har ligget til højre i dansk politik, når det gjaldt skatten og behovet for skattelettelser netop for at kunne fastholde den nationale velfærd og den almindelige økonomisk udvikling, ligger partiet nu til venstre for selv Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der over for Berlingske Tidende i går medgav, at alt for mange danskere betaler topskat. I dag betaler knap en million danskere topskat, heriblandt hver fjerde SiDer, og tallet er stigende år for år.

Hvad Danmark har brug for på skatteområdet, er politikere, der er klar over, at velfærd ikke kommer ud af det blå, men betinges af, at borgerne faktisk går på arbejde, tager vare på sig selv og skaber værdi. Uden alt dette, ingen skat at opkræve og endnu mindre at omfordele. De radikale skatteopkrævere ville ironisk nok ingen penge have at gøre godt med, hvis det ikke var for den stadig voksende dynamik og produktivitet i den private sektor af virksomheder, iværksættere, investorer, handlende, store såvel som små. Men tak er kun et lille ord og findes ikke i den radikale ordbog. Til gengæld beskatter de hjertens gerne de »riges« penge med en energi, som selv Robin Hood ville afstå fra. Hvis skatteopkræverne får magt, som de har agt, kan danskerne se frem til et trefløjet skatteangreb: Såvel topskatten som de grønne afgifter og ejendomsværdiskatten vil få et ordentligt nøk opad. Der har ellers længe været konsensus om, at vi trods alt ikke kan brandbeskatte de højest beskattede mere, end vi gør i forvejen. Det bryder de Radikale med nu, og vælgerne har fået en klar demonstration af, at Margrethe Vestager trods sine ytringer om at ville samarbejde med VK er tilbage i det gamle spor både på den skatte- og værdipolitiske skala. Klart til venstre for midten, solidt plantet i fortiden. Partinavnet Det Radikale Venstre er åbenbart atter den rigtige varebetegnelse, og der er god grund til at sige tak for advarslen.