SPONSERET INDHOLD

Sol, sommer og dolce vita i naturskønne Ticino: Eventyret venter i den italiensktalende del af Schweiz

Ticino-kantonen i det sydlige Schweiz er ukendt terræn for mange danskere, men et fantastisk rejsemål, hvis du vil forkæles med gastronomi, vin og arkitektoniske perler omgivet af bjergtagende natur.

Det schweiziske svar på Italien, Ticino, byder på både natur, mad og ikke mindst vin - blandt andet her på vingården Cantina Moncucchetto. Foto: Milo Zanecchia Fold sammen
Læs mere

Turkisfarvede søer, grønne bjergskråninger og palmetræer badet i sol. Få steder i Europa er naturen så smuk og spektakulær som i den sydlige schweiziske kanton Ticino.

Naturen er langt fra den eneste grund til at besøge området, der stadig er ubetrådt land for mange danskere. Her, midt mellem Middelhavet og de himmelstræbende Alper, kan du opleve et lille stykke Italien i Schweiz. Klimaet er mildt og behageligt året rundt, og sommeren varer til langt ud på det danske efterår. Historiske byer som Lugano, Bellinzona og Locarno byder på masser af kulturskatte, og middelalderslotte og barokkirker har med årene fået selskab af moderne arkitektoniske perler.

I den nordlige ende af floden Lago Maggiore ligger byen Ascona. En historisk by, hvor det er oplagt at nyde gåturen på den billedskønne promenade. Foto: Alessio Pizzicannella Fold sammen
Læs mere

Slægtskab med Italien

I Ticino er der oplevelser for enhver smag, og områdets italienske rødder er til stede overalt. I denne del af Schweiz er hovedsproget italiensk, og i både kultur, klima og gastronomi er slægtskabet med den store nabo i syd markant. Stemningen er mere tilbagelænet og afslappet end i andre dele af Schweiz, og de mange solskinstimer tilfører sammen med palmetræerne og den rige madkultur en varm og sydlandsk flavour, som er svær at modstå.

Det er ikke for ingenting, at Ticino gennem årene har tiltrukket talrige kunstnere, forfattere og intellektuelle, som har fundet fred og inspiration i de idylliske omgivelser. Hermann Hesse, Franz Kafka, Carl Jung og Paul Klee er blot et lille udpluk af de berømtheder, der har sat deres aftryk på kantonens særlige kulturhistorie.

I dag er Ticino stadig en fredfyldt og forførende oase, der ligger og luner sig på sydsiden af Alperne. Og som besøgende har du alle muligheder for at sammensætte præcis den rejse, du drømmer om, hvad enten der skal være fokus på natur, gastronomi eller kulturoplevelser.

Mendrisio er det sydligste distrikt i Ticino. Et naturskønt område fyldt med bakker og vingårde. Foto: Jacques Perler Fold sammen
Læs mere

Naturoplevelser i særklasse

Selvom Ticino kun dækker, hvad der svarer til en femtendedel af Danmarks areal, er variationen i landskaber kolossal. Mod nord møder man Alpernes imponerende bjergvægge med gletsjere, dybe dale og brusende floder, der fører smeltevandet mod lavlandet. I den centrale del af kantonen finder man grønne indbydende landskaber og den store, smukke sø Lago Maggiore, der fortsætter ind over grænsen til Italien. Længst mod syd ligger regionen Mendrisiotto, der ofte sammenlignes med Toscana på grund af de bløde, bakkede landskaber med små vingårde og de smukke solnedgange, der farver himlen rød om efteråret – en oplagt destination, hvis du ønsker at kombinere rejsen med besøg hos nogle af alpelandets mest prominente vinproducenter.

Bellinzona er den største by i regionen Ticino. Den er stærkt befæstet og har foruden bymur tre middelalderlige borge, der alle er et besøg værd. Foto: Markus Buehler Raso Fold sammen
Læs mere

Historiske byer med sjæl og charme

Et besøg i kantonens hovedby Bellinzona er et must på en rundtur i Ticino. Her finder du hele tre velbevarede middelalderborge, som alle er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og på byens berømte lørdagsmarked kan du købe alt fra vin til kunsthåndværk og lokale delikatesser. Det er også værd at lægge vejen forbi idylliske Locarno, som har flere solskinstimer end nogen anden by i Schweiz. Byen ligger ved bredden af Lago Maggiore med Alperne som dramatisk bagtæppe, og på Piazza Grande i byens hjerte kan du sætte dig med en espresso og betragte folkelivet.

Lige ved siden af Locarno ligger Ascona, som er berømt for sine smalle, brostensbelagte gader, sit livlige caféliv og den smukke søpromenade flankeret af palmetræer. Og så skal vi endelig heller ikke glemme elegante Lugano, der bugner af smukke neoklassiske palazzi og tilbyder et bredt udvalg af eksklusive butikker og restauranter i topklasse.

Restauranten Grotto Pozzasc er placeret i naturskønne omgivelser i den øvre del af Maggia-dalen. Her kan du få frisklavet polenta og specialiteter fra Ticino. Foto: Remy Steinegger. Fold sammen
Læs mere

Gastronomisk slaraffenland

Holder du af italiensk mad, vil du med sikkerhed elske at gå ud at spise i Ticino. Her serveres italienske klassikere som risotto, minestrone og polenta side om side med lokale specialiteter som luganighetta-pølser og zincarliner-oste.

Mange steder i Ticino finder man de karakteristiske grotto-restauranter, som har fået deres navn fra de grotter, man i gamle dage benyttede som naturlige ”»øleskabe”«til at beskytte oste, pølser og andre fødevarer mod sommerheden. I dag er mange af disse grotter omdannet til rustikke og stemningsfulde restauranter, hvor man kan sidde i skyggen af gamle træer og opleve områdets autentiske madtradition med udsigt til spektakulære landskaber.

Er du mere til fine dining, tager du næppe heller skuffet hjem fra en ferie i Ticino. En lang række Michelin-stjerner er de seneste år dalet ned over kantonen, der for alvor er kommet på det internationale gastronomiske landkort. På områdets toneangivende restauranter sætter innovative køkkenchefer nye standarder for kulinariske oplevelser, der ofte tager afsæt i de lokale råvarer.

Frodige og historiske Bellinzona er fyldt med vingårde. Her kan du få indsigt i vindyrkningen og selvfølgelig nyde et glas i smukke omgivelser. Foto: Bastian Meier. Fold sammen
Læs mere

Schweizisk vin – hvorfor ikke?

Vindyrkningen i Ticino har rødder helt tilbage til romertiden, og i dag produceres der i området vine af høj international standard. Det milde, solrige klima tilbyder optimale vækstbetingelser for Merlot-druen, som udgør mere end 80 procent af den lokale vinproduktion. Mange vingårde tilbyder vinsmagninger, og vil du have en oplevelse ud over det sædvanlige, kan du booke dig ind på Hotel Conca Bella i Vacallo, hvor du kan tilbringe natten omgivet af vinmarker. Den tilhørende restaurant har mere end 4.000 forskellige vine i kælderen, og her får du en enestående mulighed for at gå på oplevelse i områdets rige vintradition.

Storslået natur, kulturskatte og gastronomiske oplevelser i særklasse. Ticino har det hele – og mere til.

Tilbage er der blot at sige ci vediamo in Ticino – vi ses i Ticino!

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.