SPONSERET INDHOLD

Mange danskere er overforsikrede

Når danskerne køber en ny telefon, en ny vaskemaskine eller anden elektronik ryger der ofte en forsikring med i kurven. I mange tilfælde er der dog tale om overforsikring, og det er en dårlig forretning, siger forbrugerøkonom.

»Som forbrugerøkonom ærgrer jeg mig over, at danskerne køber forsikringer, som de ikke har brug for,« fastslår Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. Fold sammen
Læs mere

Omtrent hver tredje dansker, der køber en ny vaskemaskine eller andet elektronik til hjemmet som en computer eller et tv, ender med at få en forsikring med i købet. For i butikker med den slags varer er det kutyme, at sælgeren spørger ind til, om man ønsker at forsikre sit køb. En såkaldt tillægsforsikring.

Men ifølge forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er det sjældent en god idé, for i rigtig mange tilfælde er du nemlig allerede dækket.

»Som forbrugerøkonom ærgrer jeg mig over, at danskerne køber forsikringer, som de ikke har brug for. Når det gælder elektronik, glemmer vi, at vi faktisk er godt stillet alene med købeloven og garantien på varerne. Hvis vi samtidig vælger at købe varen med vores kreditkort, så er der i de fleste tilfælde en købsforsikring tilknyttet,« forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Spild af penge
Købeloven giver allerede to års reklamationsret for fejl og mangler, og køber du med et kreditkort som f.eks. Nordeas Mastercard Gold er du faktisk endnu bedre stillet. Her dækker den indbyggede købsforsikring for funktionsfejl i hele fire år.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea

»Hvis vi vælger at købe varen med vores kreditkort, så er der i de fleste tilfælde en købsforsikring tilknyttet.«


Så hvis der opstår et problem, du ikke selv er skyld i, vil du være dækket i langt de fleste tilfælde. Hvis en tillægsforsikring overhovedet skal være noget værd, skal den altså give en endnu bedre dækning - og du skal overveje sandsynligheden af, at der opstår en skade på produktet, som ikke allerede bliver dækket.

Husk også, at sælgeren i butikken netop er en sælger. Han eller hun er altså ikke er en uvildig rådgiver, som forsøger at afdække dit behov for at tegne en forsikring.

Ifølge tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har 15 pct. af forbrugerne inden for de seneste to år tegnet én eller flere tillægsforsikringer i forbindelse med køb af produkter til privat brug. Det er især forbrugere under 30 år, der tegner tillægsforsikringer, og det er flere mænd end kvinder.

»En ekstra forsikring nu og da er måske et lille beløb, men det løber op, når vi lægger det sammen. Det er et udtryk for, at vi ikke rigtig får sat os ind i, hvordan vi er dækkede, og når vi så pludselig bliver spurgt, om vi ikke vil have en tillægsforsikring, så vælger vi at gå med livrem og seler,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Betal selv for de små bump
Som forbrugerøkonom opfordrer hun til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man siger ja tak og på forhånd gør sig klart, hvad man er taget i byen for at købe. Forbrugere bliver nemlig hurtigt overrumplet i den slags situationer, og hvis man er ude for at købe et tv, kan det være forvirrende pludselig at skulle tage stilling til en forsikring.

»Sælgerne har jo gode argumenter, og man kan blive helt paf. Derfor er det en god ide at holde fast i, at man altså ikke er i byen for at købe forsikringer, og særligt tillægsforsikringer bør man ikke bruge så meget som en krone på. De små bump, der kan komme på vejen, er for de flestes vedkommende en god forretning selv at betale for i det lange løb,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Og igen: Betaler du dine varer med et kreditkort i stedet for et dankort, er der som regel en indbygget købsforsikring i forvejen.

Ann Lehmann Erichsen påpeger til gengæld, at det kan være fornuftigt at sætte sig ind i, om man har en indboforsikring med de rette dækninger, for det kan pludselig blive en bekosteligt affære, hvis tingene ikke er i orden.

»Vi hyggelæser jo sjældent en forsikringspolice, for forsikringer er bare ikke særlig interessante. Men det bliver de i det øjeblik, vi skal bruge dem.«

Læs mere om Nordea Gold her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.