SPONSERET INDHOLD

Hver femte dansker lægger budget for julen

Selvom der er store forskelle på, hvad danskerne sætter af til julen, er vores samlede juleforbrug vokset fem år i træk frem mod 2020. Forbrugerøkonom giver gode råd om julens budget.

Danskerne forventes at fortsætte det øgede forbrug i juleperioden i 2020. Fold sammen
Læs mere

Danskerne er på vej mod den tid på året, hvor de bruger allerflest penge. Inden længe rammer den amerikanske udsalgstradition Black Friday, og kort efter følger julen med alt, hvad der hører sig til af gaveindkøb, andesteg og juletræ.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, har siden 2006 kigget på, hvordan danskerne forvalter deres økonomi omkring julemånederne, og hun venter spændt på, hvad 2020 vil byde på. I de seneste fem år har danskerne nemlig brugt flere og flere penge på julen, og i 2019 brugte den gennemsnitlige danske husstand godt 5.000 kroner på højtiden.

En udgift, der svinger markant fra landsdel til landsdel, for i Region Nordjylland bruger man typisk 1.000 kroner mere i snit end i Region Sjælland. I 2019 viste Nordeas undersøgelse, at danskere med en høj husstandsindkomst bruger 4.780 alene på gaver, mens danskere med en lav husstandsindkomst bruger 2.200 kroner.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea

»Jeg forventer, at der bliver brugt lidt mere på julegaverne i år. Måske især på gaverne til dem, som vi ikke kan være sammen med på grund af corona.«


»I år har mange danskere fået udbetalt deres indefrosne feriepenge, og selvom en stor del af dem allerede er brugt, har det givet noget luft i økonomien. Vi har købt alle de ting, vi selv syntes, vi manglede, og jeg forventer, at der bliver brugt lidt mere på julegaverne i år. Måske især også på gaverne til dem, som vi ikke kan være sammen med på grund af corona,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Fold sammen
Læs mere

Fordel udgiften med et kreditkort
Flere benytter muligheden for at starte indkøbene allerede i november eller købe rentefrit på et kreditkort, så regningen først skal betales senere.

»På den måde fordeler udgiften sig lidt, så vi ikke står med hele regningen i december måned. Derudover er der ofte penge at spare på udsalg i november, så der er flere gode grunde til at klare nogle af indkøbene tidligt,« siger Ann Lehmann Erichsen, der også er forfatter til en bog om privatøkonomi.

Udover fordelen ved den rentefri kredit udmærker kreditkort sig ved i mange tilfælde at indeholde en købsforsikring for alle de ting, der er købt med kortet.

Styr uden om magelige beslutninger
Hun glæder sig over, at en femtedel af danskerne har taget stilling til deres situation ved at lægge et loft over, hvor mange penge de vil bruge på julen. Netop det beskriver Ann Lehmann Erichsen som et vigtigt kort for at holde snor i udgifterne.

»Det er altid en god ide at have en plan og et budget på forhånd, inden man tager ud for at handle. Det gælder både madindkøb, gaver og alt muligt andet. Tag af sted på et tidspunkt, hvor der ikke er mange mennesker, og sørg for, du har fået noget at spise forinden. Hvis vi er trætte og har lavt blodsukker, så er der større chance for, at vi tager magelige beslutninger, som er nemmere men måske også dyrere,« forklarer hun og påpeger desuden, at det kan være lettere at styre uden om alverdens fristelser, hvis indkøbene bliver gjort på nettet.

»Her skal man så bare lige huske at bruge sit kreditkort i stedet for dankortet, så man får købsforsikringen med. Det er særligt vigtigt til de dyrere gaver, såsom iPhones og computere,« fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Læs mere om Nordea Gold her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.