SPONSERET INDHOLD

Vi returnerer flasker og dåser som aldrig før – så hvorfor ikke også kaffekapsler?

Danskerne indleverede i 2020 hele 1,7 milliarder brugte emballager med pantmærke til retursystemet. Burde vi ikke også aflevere andre typer emballager som plastbakker eller kaffekapsler til genanvendelse?

For de fleste danskere er det den naturligste ting i verden. Man køber en øl eller en sodavand, og bagefter afleverer man flasken tilbage og får panten retur. Mere end 92 procent af alle emballager med pantmærke kommer tilbage til genanvendelse via retursystemet – det er en af de højeste returprocenter i verden.

Der er med andre ord masser af grunde til at kippe med flaget over det danske retursystem. Men succeshistorien kalder også på en undren. For hvorfor indsamler vi egentlig ikke også alle de emballager, der ikke er udstyret med pantmærke – eksempelvis shampooflasker, plastbakker eller kaffekapsler? Burde vi ikke også returnere dem til genanvendelse?

Indtil videre har det offentlige genbrugssystem ikke haft kapacitet til at genbruge aluminiumskapsler. Hos kaffeproducenten Nespresso har man derfor taget skeen i egen hånd. Aluminiumskapslerne med den portionspakkede kaffe har nemlig stort potentiale for genanvendelse, og siden 2014 har virksomheden arbejdet målrettet på at få danskerne til at indlevere deres brugte kaffekapsler for at give dem nyt liv.

»Vi ser ikke de brugte kaffekapsler som affald, men derimod som en ressource, der kan leve videre i andre produkter«, fortæller Sofia Strandberg, som er bæredygtighedsspecialist i Nespresso.

Sådan kan du aflevere dine brugte Nespresso-kaffekapsler.

Nyt liv til gamle kapsler
Aluminium fra de genanvendte kapsler benyttes eksempelvis i bilmotorer, cykler, computere, sodavandsdåser. I 2020 introducerede Nespresso de første kapsler fremstillet af 80 procent genanvendt aluminium, og målet er, at alle kapsler skal fremstilles på denne måde ved udgangen af 2021. Kaffegrumset kan ligeledes bruges igen til at skabe næringsrig kompost.

For at gøre det nemt for forbrugeren at indsamle og indlevere de brugte kapsler har Nespresso udviklet en særlig genanvendelsespose, der kan bestilles online. Når posen er fyldt, kan den indleveres i en af de mere end 1.200 DAO Pakkeshops med en gratis returkode, som kan hentes på Nespressos hjemmeside. Man skriver ganske enkelt returkoden på posen, inden den indleveres. Kapslerne kan også indleveres i alle Nespresso Boutiques og hos udvalgte forhandlere.

Dine brugte kaffekapsler genanvendes i blandt andet cykler og sodavandsdåser.

»Siden vi lancerede dette initiativ, har vi arbejdet hårdt på at skabe bevidsthed om, at vores kapsler kan genanvendes, og sikre, at det er let for kunderne at indlevere dem,« siger Sofia Strandberg.
Den private genanvendelsesordning er godkendt af Miljøstyrelsen, og Nespresso var den første private virksomhed i Danmark, der fik lov til at stå for at genanvende sit eget skrald.

Jesper Clement, forsker i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School

»Vi er gode til at returnere dåser og flasker, men når det kommer til andre typer emballager uden pant, så er vi faktisk rigtig dårlige. Hvis ikke der er pant på, ryger det meste bare i den samme store skraldespand«


Gode intentioner er ikke nok
Indsatsen har båret frugt, og i dag returneres omkring 30 procent af de brugte kaffekapsler. Sammenlignet med flasker og dåser er returprocenten dog stadig relativt lav. Og spørger man Jesper Clement, der forsker i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School, har vi stadig lang vej at gå i Danmark, når det kommer til at returnere emballager til genanvendelse.

»Vi er gode til at returnere dåser og flasker, men når det kommer til andre typer emballager uden pant, så er vi faktisk rigtig dårlige. Hvis ikke der er pant på, ryger det meste bare i den samme store skraldespand,« siger Jesper Clement.

Ifølge Clement er hensynet til miljøet og ønsket om at leve grønnere ikke en tilstrækkelig stærk motivation for at indsamle og returnere emballager i større skala.

»Vi gider som udgangspunkt ikke gøre det, hvis ikke vi får noget igen. Når vi spørger folk, så siger de, at det vil de gerne, men når det kommer til stykket, kan vi se, at det ikke forholder sig sådan. De gode intentioner alene er ikke nok, hvis det virkelig skal batte. Der skal være noget ekstra i det.«

Dette ekstra kunne eksempelvis være pant. Det kunne også være en ekstra service eller fordel, man som forbruger modtager fra virksomheden i bytte for at returnere den brugte emballage. Uanset hvilken model, der er tale om, så handler det om, at vi skal anskue affaldet med andre øjne, end vi gør i dag.

»Tænk engang over dette. Når du sidder med en tom øldåse, så er den noget værd. Når du sidder med en tom mælkekarton, så er den ingenting værd. Den er faktisk bare dødbesværlig. Hvad nu hvis vi gjorde emballagen til noget værdifuldt? Ingen vil smide noget i skraldespanden, som er noget værd,« siger Clement.

Genbrug uden for pantsystemet
At panten er en motiverende faktor, kan seneste årsrapport fra Dansk Retursystem bevidne. I 2019 blev systemet udvidet med pantmærker på juice- og saftflasker. Året efter var returprocenten for denne type emballage allerede oppe på 91.

Om der på et tidspunkt også vil komme pant på emballager som plastbakker, shampooflasker og kaffekapsler, må tiden vise. Indtil da vil Nespresso fortsætte med at indsamle brugte kaffekapsler til genanvendelse uden om pantsystemet. Foreløbig er indsamlingen drevet af forbrugernes velvilje, men virksomhedens bæredygtighedsspecialist Sofia Strandberg erkender, at der kan være brug for ekstra motivation.

»Vi kører lige nu en konkurrence i forbindelse med indsamlingen af kapsler, hvor man har mulighed for at vinde en Velósophy-cykel og andre bæredygtige præmier. Hvis man vil sikre en høj returprocent, skal det frem for alt være så nemt som muligt for forbrugeren. Men når det er sagt, så kan vi også konstatere, at det kan hjælpe at have et ekstra incitament,« siger hun.

Læs mere om Nespressos holdning til bæredygtig kvalitet.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.