SPONSERET INDHOLD

Kaffekapsler i klimaets tjeneste: Derfor er portionskaffen et bæredygtigt valg

Når man skal vurdere et produkts miljøaftryk, skal hele produktets livscyklus tages i betragtning. Set i det lys kan portionspakkede espressokapsler være en miljøvenlig måde at nyde en kop kaffe.

De er populære som aldrig før. Espressomaskiner til hjemmebrug, der med et enkelt tryk på en knap brygger aromatisk og velsmagende kaffe ved hjælp af en lille portionspakket kapsel.

Det kunne næppe være lettere – men ved første øjekast ser det alt andet end miljøvenligt ud. For er det ikke et værre ressourcespild, at hver enkelt kop kaffe kræver sin helt egen emballage?

Spørger man hos Nespresso, der introducerede det banebrydende system for mere end 30 år siden, er svaret nej. Ifølge Sofia Strandberg, som er bæredygtighedsspecialist i virksomheden, kan man tværtimod give miljøet en hjælpende hånd ved at benytte denne bryggemetode.

Sådan genanvender du dine Nespresso-kapsler

»Man vil måske intuitivt tro det modsatte, men det kan rent faktisk være mere bæredygtigt at drikke en kop Nespresso-kaffe frem for andre tilberedningsformer,« siger Sofia Strandberg.

En del af forklaringen ligger ifølge Strandberg i, at man med denne metode undgår unødig brug af vand, kaffe og energi.

»Når du brygger en kop Nespresso-kaffe, bruger du kun præcis den mængde kaffe og varmt vand, der skal bruges til hver kop. I mange tilfælde kompenserer dette system mere end den ekstra emballage, der bruges til de portionspakkede kapsler«.

Genbrug af kaffekapsler
Præcisionsbrygningen er imidlertid ikke den eneste fordel ved Nespresso-systemet. Også kvaliteten af affaldet er af stor betydning. Kapslerne af aluminium er designet til at kunne genanvendes, hvilket giver et enormt potentiale for ressourceoptimering.

»Udover at give den optimale beskyttelse af kaffens friskhed og kvalitet er aluminium et materiale, der kan genanvendes i det uendelige,« siger Sofia Strandberg.

Send dine brugte kaffekapsler retur med DAO

Nespresso har de seneste år arbejdet målrettet på at få danskerne til at indlevere deres brugte kaffekapsler for at give dem nyt liv gennem genanvendelse. Til formålet har Nespresso udviklet en særlig genanvendelsespose, der kan indleveres i Nespresso Boutiques, udvalgte forhandlere eller i en af de mere end 1.200 DAO Pakkeshops.

De genanvendte kaffekapsler går tilbage i aluminiumsværdikæden, forklarer Strandberg. Her genbruges dertil en række forskellige formål som eksempelvis bilmotorer, cykler, computere, sodavandsdåser. I 2020 introducerede Nespresso de første kapsler fremstillet af 80 procent genanvendt aluminium, og målet er, at alle kapsler skal fremstilles på denne måde ved udgangen af 2021. I Danmark genbruges kaffegrumset ligeledes til at skabe næringsrig kompost.

Bæredygtigt produktdesign

Vil man forstå miljøaftrykket fra et givet produkt, må man ifølge Strandberg kigge på produktets livscyklus. Det handler om alt fra transport, produktion og brug samt ikke mindst bortskaffelse. Virksomheden har derfor fået den anerkendte rådgivningsvirksomhed Quantis til at lave en såkaldt Life Cycle Assessment (LCA), som er en metode til at måle miljøpåvirkningen af et givet produkt ved at kigge på produktets samlede livscyklus.

Henrik Wenzel, professor i cirkulær økonomi, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet

»De steder i Danmark, hvor vi indsamler plastik separat, er det kun halvdelen, der reelt ender med at blive genanvendt. Resten ender med at blive brændt eller deponeret.«


Den største miljøpåvirkning for en kop kaffe kommer fra ”brugsfasen” i hjemmet, hvor man brygger kaffen og vasker koppen op. Dernæst kommer kaffelandbruget med alt hvad det indebærer af gødning, vanding og transport. Vil man reducere miljøaftrykket i sit eget forbrug kan Nespresso præcisionsbrygning derfor gøre en stor forskel, da man benytter en præcist afmålt mængde vand og kaffe, og dermed minimerer spildet af ressourcer og energi.  Med andre brygningsmetoder sker det nemt, at man kommer til at bruge for meget kaffe til brygningen, eller får lavet for meget kaffe, der så bare ender i vasken.

Mange virksomheder benytter i dag LCA, når de skal designe nye produkter. Det er der ifølge Henrik Wenzel, professor i cirkulær økonomi ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, gode grunde til.

”Dels er der i dag i nogle tilfælde  miljøbaserede krav til produkter, fx i EU's økodesign-direktiv, dels er der imageværdi i det. Miljøparameteren er blevet en del af produktets kvalitet, fordi der er forbrugere, der er interesserede i den grønne profil af et produkt,” siger Wenzel, der forsker i bæredygtige teknologier og affaldssystemer.

En vigtig komponent i en LCA, fortæller Wenzel, er kvaliteten af det produkt eller affald, der bliver tilbage, når produktets levetid er slut.

»Genanvendeligheden af et produkt har i høj grad noget at gøre med, hvordan det er produceret. Hvis det eksempelvis er plastikemballage med fire forskellige komponenter, der er smeltet sammen, så kan det være svært at genanvende det, og det samme gælder, når plastik og papir er limet sammen. De steder i Danmark, hvor vi indsamler plastik separat, er det kun halvdelen, der reelt ender med at blive genanvendt. Resten ender med at blive brændt eller deponeret,« siger Wenzel.

Nespressos kaffekapsler er fremstillet af aluminium, som udover at sikre den højeste kvalitet i kaffeoplevelsen også muliggør en bæredygtig bortskaffelse med stort potentiale for genanvendelse.

Ifølge Sofia Strandberg kan genanvendelsen af kaffekapslerne bidrage til et opgør med »brug-og-smid-væk-kulturen« til fordel for det, der er blevet kendt som »cirkulær økonomi«.

»Vi kan ikke nøjes med at tænke på produktet nu og her, vi er nødt til også at tænke ind, hvad der skal ske på den anden side af produktets levetid. Det bliver en af vores centrale prioriteter fremover,« siger Strandberg.

Læs mere om Nespressos holdning til bæredygtig kvalitet

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.