Ansvarlighed er blevet en trend, der har manifesteret sig som en adfærd, og meget tyder på, vi kun har set toppen af isbjerget. For alt imens mange af os bryster os af at bruge stofposer, spise økologisk og planlægge kødfrie dage, er der en lille gruppe, der baner vejen for en endnu mere bæredygtig fremtid. Denne gruppe kaldes ’firstmovers’ og udgør cirka 3 % af befolkningen. En gruppe der har nørdet biodiversitet, polykultur, affaldssortering og meget andet i en lang årrække på et niveau, hvor de færreste kan være med.
»Der er en lille gruppe, der længe har følt sig klemt inde mellem beton og asfalt på den ene side og den kultiverede natur på den anden side – en gruppe, der higer efter langt mere grønt, en større diversitet i naturen, nye højder af økologi og biodynamiske produkter. En gruppe, der taler om væredygtighed frem for bæredygtighed, fordi bevidstheden og adfærden er blevet en ægte integreret del af dem,« forklarer fremtidsforsker Kirsten Poulsen.
Kridter banen op til mere ansvarlighed
Ifølge Kirsten Poulsen har firstmoverne været på en bæredygtig – eller for dem væredygtig – mission siden 2006. Men hvorfor er firstmovers så vigtige i kampen for klimaet og naturen, når nu de kun udgør en ganske lille gruppe?
»Firstmovers går først og andre følger med. De trækker adfærden og over tid normaliseres den og bredes ud til andre dele af befolkningen, og løbende rulles der flere og flere dimensioner af ansvarlighed på, som for eksempel dyrevelfærd, madspild, biodiversitet, etik, plantevelfærd, affaldssortering, mv. Det afspejler sig også i de krav, som stilles til blandt andet landbrug, fødevareproducenter og detailhandlen,« siger hun.
Den 7. smagssans
Firstmoverne tror på at spise grønt, diverst og varieret. De tænker lokalt og endda mikrolokalt – og forbruger med fokus på at tilgodese alle arter og for at opretholde balancen og mangfoldigheden i naturen. En mangfoldighed der er under pres med et accelererende artstab som resultat af menneskets aktiviteter i forbindelse med blandt andet landbrug, skovbrug, trafik og industri.
»Firstmoverne har en 7. smagssans, klimasmagen, for fødevarer kan bare ikke smage godt, hvis naturen har lidt. For dem er det altafgørende, at de bidrager til et bedre klima, mere biodiversitet, polykultur og genopbygning af naturen, og i det ligger også en fortælling om råvarernes ophav,« siger Kirsten Poulsen og tilføjer:
»De er typerne, der virkelig sætter sig ind i, hvordan råvarerne er dyrket og hvordan fødevareproducenterne bidrager til en bedre natur, hvor det ikke kun handler om at være co2-neutral men også om at bidrage positivt til genopbygningen eller genetableringen af naturen.«
En gennemtænkt tomat
Flere fødevareproducenter arbejder bevidst – eller ubevidst – med den 7. smagssans. Hos den italienske kvalitetsbevidste tomatproducent Mutti Parma er der tænkt store tanker for den enkelte tomat, længe inden dens lille grønne spire overhovedet er tittet op af mulden. For en familievirksomhed, der er født for mere end 120 år siden i midten af en italiensk dal, er det naturligt at kvaliteten af tomatproduktet starter med kvaliteten af den rå tomat. For Mutti betyder det at deres tomater er smagfulde, sunde frugter og båret frem af en ansvarligt forsyningskæde.
Det er ikke helt enkelt at dyrke tomater, der både smager godt og bidrager til mere biodiversitet. Men med mere end 100 års erfaring, smart teknologi og et stærkt samarbejde med landmændene som deler samme passion for kvalitetstomater, er det alligevel lykkes.
»Vores teknologi fortæller os, hvor meget vand og næring, planterne har brug for, så vi ikke overvander eller udpiner jorden. Fordi vi har stort fokus på sædskifte og biodiversitet, ligesom vi undgår overvanding i området, er jorden sund, hvilket er godt for både økosystemet samt og kvaliteten af tomaterne. Men andre steder, ser vi, at niveauet af jordkvaliteten langsomt falder, fordi man ikke passer godt nok på jorden,« siger Ugo Peruch, Head of Agriculture hos Mutti Parma.
Biodiversiteten er i fare mange steder i Europa, hvilket blandt andet skyldes uhensigtsmæssig udnyttelse af landbrugsområderne.
»Landbrugsspecialisering, hvor man adskiller husdyr og afgrøder, resulterer i en forenkling af økosystemerne samt en ujævn fordeling af gødning i jorden, hvor nogle områder får for mange overskydende næringsstoffer, mens andre oplever et tab af organisk materiale, og det påvirker i sidste ende biodiversiteten, sundheden – og smagen,« siger Ugo Peruch.
Ingen mark uden skov
Siden 2010 har Mutti Parma samarbejdet med WWF Italia om at reducere vandforbruget og CO2-aftrykket – lige fra jordbrug til emballage og logistik. I perioden 2010-2015 har virksomheden mindsket vandforbruget med 4,6 %, mens udledningen af co2 faldt med 27 % fra 2009 til 2015. Siden er der kommet særligt fokus på biodiversitet, som blandt andet har resulteret i et skovprojekt, hvor Mutti samarbejder med lokale myndigheder for at forbedre miljø og landskabsforholdene i regionen og sikre et forsvarligt brug af de naturlige ressourcer. Projektet skal være med til at statuere et godt eksempel for god naturforvaltningspraksis i området.
»Vi er meget bevidste om, at vi høster det, vi sår, og derfor sætter vi løbende nye mål, så vi dels bliver mere bæredygtige, dels så vi fortsat kan levere de gode produkter,« siger Ugo Peruch, der afslutningsvis har en bøn til forbrugerne:
»Det er ikke en nem opgave at tænke biodiversiteten ind i dagligdagen, men første skridt er opmærksomhed. For en faldende biodiversitet kan påvirke alt og alle hver dag, og vil vi undgå det, kræver det altså, at vi også bidrager til at betale regningen. Derfor er mit råd til dig, at du bør undgå at støtte miljømæssig dumping skjult bag lave priser og i stedet støtte op om de produkter, der fremmer biodiversiteten og det bæredygtige miljø.«
I Italien har den utallige liste over planter, kombineret med århundreders forskellige regionale traditioner i dyrkning, produktion og perfektionering af lokale sorter, affødt et af de mest værdsatte køkkener over hele verden. Italien er fuld af lækre retter, som vi alle kender, og er desuden berømt for at kultivere nogle af verdens bedste lokale ingredienser. For eksempel er området Valle del Sele, som ligger i det sydlige Italien i Campania regionen, der er på UNESCOs verdensarvsliste og hjem for mange velkendte produkter, specielt den italienske blommetomat, som blandet andet Mutti producerer.
At Mutti er i stand til at producere i netop det område, er ifølge Mutti, blot et eksempel på hvor stor en indsats og ansvarlighed Mutti ligger i arbejdet med at gro en bæredygtig tomat.
Så ikke alene kan den syvende sans – klimasmagen – komme i spil, når vi køber og spiser fødevarer, hvor biodiversitet har været en afgørende faktor for enten producent eller landmand, men også vores almindelige smagssans. Nydelse og god klimasamvittighed kan nemlig godt gå hånd i hånd.
Prøv det selv af i opskriften nedenfor
