SPONSERET INDHOLD

Din daglige kop kaffe kan gøre en verden til forskel

Krige, naturkatastrofer og klimaforandringer har gjort livet svært for kaffebønder mange steder på kloden. Med programmet Reviving Origins hjælper Nespresso kaffeproducerende regioner tilbage på sporet og giver samtidig forbrugerne adgang til sjældne og udsøgte kaffevarianter.

Det er sin sag at dyrke kaffe i en krigszone. Det måtte de sande i den colombianske Caquetá-region i Amazonas, hvor den mangeårige konflikt mellem oprørsbevægelsen FARC og landets regering fik hovedparten af de lokale kaffebønder til at forlade området.

Da der i 2017 blev sluttet fred efter næsten 50 års væbnet konflikt, var områdets kaffeproduktion så godt som udraderet, og noget af verdens mest efterspurgte kaffe var i fare for at forsvinde for bestandigt.

I dag er billedet vendt på hovedet. Livet er vendt tilbage i Caquetá, hvor der igen er fuld gang i kaffeproduktionen. Det skyldes ikke mindst en målrettet indsats fra kaffeproducenten Nespresso, som har bistået kaffebønderne med teknisk, logistisk og strategisk assistance.

»Målet var at få genopbygget områdets kaffedyrkning, og vi har blandt andet bidraget med dyrkningsekspertise, hjælp til etablering af kooperativer og adgang til det globale marked,« fortæller Niels Østergaard, som er kaffeambassadør hos Nespresso.

Nyt liv til kriseramte kafferegioner
Indsatsen i Colombia er en del af virksomhedens program Reviving Origins. Programmet har til formål at yde hjælp til kaffedyrkende regioner, hvor ydre omstændigheder har gjort livet svært for bønderne.

Udover Colombia har Nespresso udrullet programmet i Puerto Rico, Zimbabwe, Congo og Uganda. Traditionelle kaffeområder, hvor interne konflikter, økonomiske kriser og klimaforandringer har gjort kaffedyrkningen stadig vanskeligere de seneste årtier.

Et eksempel på dette finder man i Zimbabwe, som engang var verdensberømt for sin kvalitetskaffe fra Honde Valley. I slutningen af 1980’erne producerede landets kaffebønder mere end 15.000 ton kaffe hvert år, men økonomisk og politisk ustabilitet kom på tværs, og i 2017 var produktionen helt nede på under 500 ton årligt.

Sådan genanvender du dine Nespresso-kapsler

I samarbejde med den globale NGO TechnoServe har Nespresso fået genrejst kaffeproduktionen i Manicaland-provinsen i det østlige Zimbabwe. Indsatsen indebærer alt fra bæredygtige dyrkningsteknikker til kompetenceudvikling og korrekt håndtering af bønnerne. Mere end 400 kaffebønder er med i programmet, hvoraf godt halvdelen er kvinder. Resultaterne har ikke ladet vente på sig.

»Vi mistede næsten hele Zimbabwes kaffeproduktion på grund af klimaforandringer og politisk uro, men takket være Reviving Origins-programmet er produktionen nu forøget med syv procent, og kvaliteten er højnet med 51 procent,« fortæller Niels Østergaard.

Godt nyt for kaffe-aficionados
Det er ikke kun de kaffedyrkende regioner, der har fået glæde af programmet. Også forbrugerne kan glæde sig over at få adgang til sjældne og udsøgte kaffesorter, som på det nærmeste var forsvundet fra markedet.

Fra Zimbabwe tilbyder Nespresso eksempelvis i dag kaffe af varianten Tamuka Mu, som giver en lys og karakterfuld espresso med en behagelig, frugtig friskhed og noter af solbær og tranebær. Der venter også en smagsoplevelse i særklasse fra colombianske Esperanza – en dyb og afstemt Arabica-espresso med frugtige noter og en delikat syrlighed. Fra den næringsrige vulkanske jord i det østlige Congo kommer Kahawa Ya, som giver en blød og aromatisk kaffeoplevelse, og fra Uganda kommer den elegante Amaha Awe med tropiske og forførende noter.

Sidst, men ikke mindst, har Nespresso genoplivet Cafecito de Puerto Rico, som med sin intense og fyldige karakter og noter af kakao og sort peber lever fuldt op til sit tilnavn ”Coffee of Royalty”.

Bliv klogere på de områder, hvor kaffen bliver dyrket

Reviving Origins tilbyder med andre ord en rejse gennem sjældne og hidtil glemte kaffevarianter. For espresso-aficionados er der masser at glæde sig over, men smagsoplevelsen er ikke den eneste gevinst. Hver eneste kop, der brygges, gør en forskel for de mennesker, der har været med til at genoplive kaffedyrkningen der, hvor den næsten var forsvundet.

Spørger man Niels Østergaard, er der tale om en win-win, som både kommer kaffebønderne og forbrugerne til gode.

»Vi støtter lokalsamfundene i de kaffedyrkende områder til at komme på fode igen, og samtidig tilbyder vi forbrugerne kaffe af ekstraordinær kvalitet. Ved at  hjælpe bønderne til at højne både produktivitet og kvalitet får vi så mulighed for at købe endnu mere kaffe fra disse unikke områder,« siger han.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.