SPONSERET INDHOLD

Derfor er genbrug vigtigt: Sammen kan vi give affald nyt liv

For hver dansker er der hvert år 844 kilo affald, der skal ”fordøjes”. Det kan vi gøre bedre, men det kræver en fælles indsats – fra forbruger til virksomhed. For danskerne kræver det blot en lille ekstra indsats, hvis vi skal komme i mål med affaldssorteringen, men for virksomheder kræver det en større indsats. Èn af de virksomheder, der har sat genbrug på dagsordenen er italienske Mutti.

Allerede under madlavningen kan det være nyttigt at tænke over, hvad det efterlader af affald, og hvordan du kommer af med det. På den måde ender du ikke med at smide det hele i én skraldespand. Fold sammen
Læs mere

Tiden hvor tomme slikposer, madrester, konservesdåser, gamle t-shirts, cornflakespakker og diverse dunke fra vinduesrens og opvaskemiddel røg i samme affaldsspand ligger ikke langt tilbage. Heldigvis er vi på få år blevet flittige til at bruge biospanden, vi sorterer pap som aldrig før og skiller vores elektronik til uigenkendelighed, når vi husker det. Men der er stadigvæk et lille stykke vej at gå endnu, hvis du spørger kommerciel direktør i miljøvirksomheden Urbaser, Stefan Olin.

»Vi tror, vi er hamrende skarpe på affaldssortering, men Danmark er faktisk det land i EU, der genererer mest affald pr. indbygger. Det skyldes dels, at vi har et højt forbrug, der efterlader os med meget affald, dels at andre lande har sorteringsordninger, der er langt mere effektive. Fordi de forskellige kommuner arbejder med forskellige løsninger, er det udfordrende at investere i store moderne anlæg, der kan gøre arbejdet mere effektivt.«

Den gode nyhed er at med en lille ekstra indsats, så kan vi øge mængden af den affald, der kan blive genbrugt, markant.

Borgerne kan flytte barren

Som borger er du måske ikke herre over de store beslutninger i samfundet, men du er herre over de små beslutninger i hverdagen, og det er dem, der kan være med til at gøre en forskel.

»Det er vigtigt, at vi som borgere hele tiden bidrager til at flytte barren for, hvad der kan sorteres. Hver husstand bør have spande til hhv. restaffald, madaffald, pap, papir, plastik og metal. Hertil kan det være, man har en spand til tekstiler og farligt affald som malingrester, hårlak, neglelakfjerner, osv. Jo mere vi hver især kan sortere, jo bedre,« siger Stefan Olin.

Det virker måske umiddelbart nemmere bare at blande alt dit affald i én sæk, men når du gør det, så kan det nemt ødelægge hele processen, der følger efter.

»Den helt store klassiker, når det gælder fejl i affaldssorteringen, er pizzabakkerne. Kommer der fedt og madrester i papcontaineren, kan det ødelægge en hel fraktion, og det kan betyde, at hele læsset skal brændes af i stedet for at blive genbrugt. Et andet eksempel er plast, der kommer i mange afskygninger. Her skal du bl.a. være opmærksom på materialer i PVC, som indeholder klor og derfor skal afleveres til storskrald eller på genbrugspladsen,« siger han.

Gentænk dit affald - og din madlavning

For at forstå hvorfor det er vigtigt, at du bruger tid på at sortere dit affald korrekt, så kræver det et indblik i processen, fra du har smidt dit affald ud, til det genopstår.

Prøv opskriften på denne pastaret med tomat, aubergine og kikærter. Find opskriften nederst i artiklen. Fold sammen
Læs mere

Men først, så kan et eksempel fra en hverdagssituation være behjælpelig.  Forestil dig, at du er ved at lave mad. Du har besluttet dig for en vegetarisk pastaret med aubergine, kikærter og tomat. Både under og efter madlavningen er du efterladt med affald - alt fra madrester, plastik og til metal.

Du kommer altså godt rundt om de forskellige affaldstyper i en helt almindelig madlavningssituation.

Hvis du er en lille smule forudsigende, så kan du nemt komme i gang med din affaldssortering allerede under madlavningen. Måske er du typen, der tager lidt af opvasken efterhånden, som du bliver færdig med at bruge diverse køkkenredskaber. Her kan du fx også skylle dåsen, der indeholdt de hakkede tomater og kikærterne, så de er klar til at blive smidt i metalcontainerne.

Imens du skærer aubergine og andre grøntsager, så sæt rester som top og bund fra auberginen til side, så du sørger for at få smidt den i dit bioaffald. Men der er en anden vigtig pointe, når det kommer til genbrug, som går ud over blot at sortere dit affald.

»Som fødevarevirksomhed er der i hvert fald én ting, som vi gerne vil tilføje: Den handler om, at vi skal spise vores madrester, så vi minimerer madspild. En nem måde at gøre det på er at have forskellige opskrifter ved hånden, hvor du nemt kan bruge rester eller fødevarer, som har lav holdbarhed,« siger Ugo Peruch, Head of Agriculture hos Mutti Parma, der blandt andet producerer hakkede og flåede tomater.

Hvis du mærker sulten nærme sig eller bare mangler lidt inspiration til madlavningen, så kan du finde opskriften på pasta med aubergine, kikærter og tomater nederst i artiklen. En nem opskrift med minimalt affald.

Sådan genopstår din konservesdåse

Så tilbage til genbrugsprocessen. Når du har sorteret dit affald, så bliver restaffaldet kørt til forbrændingen, mens det affald, som kan genanvendes skal gennem en længere forvandlingsproces, for at eksempelvis konservesdåsen kan blive til konservesdåse igen.

Først bliver dåsen kørt gennem et rensekar og derefter videre til sorteringsanlægget, der finder ud af, hvilken type metal, den består af. Herefter splittes den til små fragmenter, hvorefter den omsmeltes til en ny dåse eller andet metal.

»Langt de fleste ting granuleres og omsmeltes, men inden for en overskuelig fremtid vil det blive muligt at genanvende mere direkte. Det gælder bl.a. kødbakker og mælkekartoner – og måske også konservesdåser – som bør kunne vaskes og genbruges,« siger Stefan Olin og fortsætter:

“Genanvendelse kræver sund fornuft og handling, men det kræver også, at vi tænker affald på nye måder og er lidt mere kreative.”

En simpel måde, hvorpå du selv kan gentænke dit affald handler om at kunne bruge det igen på ny - i dit eget hjem. For eksempel kan metaldåser blive brugt som potter til planter, madrester er gode til kompost til dine blomster og tomme brødposer fra fx rugbrød eller toast kan blive brugt igen til poser til madpakken eller frugt.

Det starter hos producenten

Én ting er, hvad vi som forbrugere gør for at minimere eller gentænke affaldet. Noget helt andet er, hvad virksomhederne gør for at bidrage til mindre emballagespild og bedre betingelser for genanvendelse.

»Som fødevareproducent har vi haft et nært samarbejde med naturen og været afhængige af den gennem mere end 120 år. Det er afgørende for os at passe på den, og derfor igangsætter vi løbende en række initiativer for at opmuntre forbrugerne til at tænke genbrug på nye måder – og i det hele taget være mere bevidste om deres affald,« siger Ugo Peruch og fortsætter:

»Hos Mutti er vi meget opmærksomme på vores rolle, når det kommer til bæredygtigheden i vores emballage. For os startede det med, at vi ville lave emballage der er 100% genanvendeligt, og samtidig øge mængden af genbrugsmaterialer, vi brugte. For eksempel har 76% af det metal, vi bruger til vores dåser, haft et liv før. Vi printer også vores labels direkte på dåserne, så vi ikke bruger papir. Vi er også i konstant dialog med vores leverandører for fx at sikre, at vi bruger FSC-certificeret pap i vores pakker.»

Genanvendeligheden, brugen af genbrugsmaterialer i produkter og generel forbedring af emballage er en måde, hvor virksomhederne kan forsøge at sætte en stopper for mængden af affaldet. Udløbsdatoen på fødevarer er et andet væsenligt parametre, når virksomheder forsøger at reducere mængden af affald i forbrugernes skraldespande.

Der er nemlig stor forskel på letfordærvelige fødevarer som kød og frugt og fødevarer, som ikke kræver særlig temperaturregulering som fx konserves. Fordelene ved sidstnævnte er, at de kan holde sig længere ligesom energiforbruget under produktion og transport er lavere, forklarer Ugo Peruch.

»Vi producerer udelukkende produkter med lang holdbarhed. Fødevarer som konserves kan nogle gange blive set ned på, fordi de ikke er friske i traditionel forstand. Men ved at optimere vores produktionsproces, er vi lykkedes med at lave en værdikæde, hvor solmodne tomater bliver lavet til tomatprodukter på under 24 timer, fra de er høstet. Og i vores produkter er der intet andet end solmodne tomater tilsat en lille smule salt.«

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.