Den mentale sundhed i den juridiske branche er under stort pres. Mange oplever arbejdsrelateret stress eller angst, men alligevel føler flere, at emnet er et tabu, og kun ni procent mener, at branchen gør nok for at forbedre trivslen.
Det fastlægger rapporten Fremtidens Jurist 2021, som Karnov Group netop har udgivet, og den har ligesom flere andre undersøgelser på området givet anledning til debat om arbejdsmiljøet for jurister. For på tværs af både offentligt og privat ansatte jurister samt advokater er der store udfordringer med trivslen.
»Det er tredje år, vi laver undersøgelsen. Hvert år spørger vi ind til forskellige aspekter af juristens dagligdag for at få indblik i, hvad der driver branchens udvikling«, forklarer administrerende direktør i Karnov Group Denmark, Niels Munk Hansen. Han tilføjer, at det især er advokaterne, der er udsat, når det gælder mental trivsel.
Studerende i konkurrence
På det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet er arbejdet for bedre trivsel allerede begyndt. Prodekan Kristian Cedervall Lauta arbejder ihærdigt for at knække den gren, der bærer fortællingen om, hvad det vil sige at være jurist. Han har nemlig den klare opfattelse, at den mentale trivsel eller mangel på samme i høj grad handler om den kultur, der omgiver branchen.
»Det starter jo hos os. Vi er med til at danne grundlaget for kulturen, og hvis den kultur skal forandres, så må vi gøre noget. Vores studerende er mere stressede end studerende på andre uddannelser, og det vil vi rigtig gerne gøre noget ved,« slår Kristian Cedervall Lauta fast.
I sit møde med de studerende ser han fortællingen leve, og den viser sig som et stormløb mod gode karakterer og de helt rigtige studiejob. Det går ud over fællesskabet, fordi fokus på performance driver de studerende til at konkurrere mod hinanden.
»At lykkes og være en succes handler for mange jurastuderende ikke om at være i balance. Det handler om at have opnået nogle bestemte ting, tjene penge og påvirke verden. Vi skal til at fortælle en historie om, at man som succesfuld jurist også kan gøre det, mens man er i balance,« siger Kristian Cedervall Lauta.
Populærkultur præger
Han ser, hvordan de studerende er præget af populærkultur som tv-serien Suits, der portrætterer hårdtarbejdende advokater, som tilsidesætter alt for karrieren. Det er både godt og skidt, for fakultetet er også afhængige af de mange studerende, som bliver motiveret af det til at søge ind.
»I sidste ende er det dog under 25 procent, som kommer til at arbejde i advokatbranchen. Langt de fleste ender i store, private virksomheder eller i centraladministrationen, så vi skal tidligt ud at fortælle, at der er mange måder at være jurist på,« siger Kristian Cedervall Lauta.
Et konkret redskab til det er at vende motivationen hos de studerende fra de allerførste dage på studiet. I stedet for at være drevet af målet om at tjene en årsløn på over en million eller blive partner i et konsulenthus, så skal de rette fokus mod det faglige.
»Hvis den studerende i stedet kan formulere et mål om at blive den bedst mulige erhvervsjurist, så bliver det mindre vigtigt, hvilken karakter vedkommende får i obligationsret og mere vigtigt, hvordan man arbejder med det,« siger Kristian Cedervall Lauta.
Et skifte med den nye generation
Ifølge undersøgelsen Fremtidens Jurist 2021 tyder noget dog også på, at der kan være et opbrud undervejs, når det handler om den mentale trivsel. Flere unge end ældre føler nemlig, at mental trivsel er tabubelagt, og den yngre generation af jurister er mere bevidste om branchens rolle og ansvar.
Hele 62 procent af de adspurgte i aldersgruppen 23-39 år mener, at branchen ikke gør nok ved mentale sundhedsudfordringer. For de adspurgte mellem 40-69 år er det kun 39 procent, som mener, at branchen ikke gør nok.