SPONSERET INDHOLD

Iværksætter bag populært spisested deler sine københavnerfavoritter: Ét sted vil han helst ikke snakke for højt om

Dagens første måltid er værd at stå i kø for. I hvert fald hos Mad & Kaffe, der siden 2015 har vundet københavnernes hjerter med morgenmad, der pirrer smagsløgene uden at tømme tegnebogen. Her fortæller indehaveren, hvilke københavnske hotspots og hemmeligheder, der har vundet hans hjerte.

Mad og Kaffe viste sig at være lige det koncept Københavnerne stod og manglede - men det var ikke uden udfordringer i begyndelsen for Joakim Lykke Wridt (tv.) og Benjamin Geisler-Helsted (th). David Andersen (mf.) kom senere til som køkkenchef og partner. Fold sammen
Læs mere

Klokken er ni søndag morgen. Vesterbro er kun lige ved at vågne, men ét sted, sådan cirka midt på Sønder Boulevard, summer det af mennesker. Nogle har smidt sig i græsset, andre har fundet en ledig bænk eller en plads på fortovet.

Fælles for dem er, at de ikke er længere væk, end at de kan høre deres navn, når der bliver kaldt fra hjørnet af Oehlenschlägergade. Et lignende scenario udspiller sig på Amager og Frederiksberg, og det formiddagsfriske ståhej kan vi takke to iværksættere for, nemlig Benjamin Geisler-Helsted og Joakim Lykke Wridt, der åbnede Mad & Kaffe i 2015.

En dårlig business case
Brunch- og frokosteventyret startede ikke med et menneskemylder, men derimod med en slidt kaffebar i en tid, hvor Vesterbro var ved at genopdage sig selv. Året var 2014, og bydelen havde lagt den hårde historie bag sig, alt imens hipstere og kreative typer var ved at skabe en ny fortælling.

»Jeg var 20 og Joakim var 23. Vi arbejdede som tjenere og baristaer men drømte om vores eget sted. Da Kaffebaren på hjørnet blev ledig, greb vi chancen, men vi blev mødt af en del udfordringer, og vi så ikke ligefrem et rend af mennesker til at starte med,« fortæller Benjamin Geisler-Helsted.

Benjamin og Joakim havde alderen og erfaringen imod sig, da der skulle lånes penge. Samtidig spændte ejerforeningens retningslinjer ben for sene åbningstider. Kaffebaren lukkede, og det var tid til et nyt koncept – et morgenmads- og frokoststed, der kunne blive en succes: Det koncept fik navnet Mad & Kaffe.

Selvom begyndelsen var en smule usikker, så viste Mad og Kaffe sig at være en succes. Senest i 2018 åbnede den tredje café på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere

»Vi lavede instaworthy morgenmad, men det kunne ikke stå alene. Vi ville også gerne give vores gæster hjemmelavet mad på økologiske råvarer til en god pris. Det var umiddelbart en rigtig dårlig business case, men da vi fik volumen på, beviste vi, at det var muligt at servere kvalitet, hvor alle kunne være med,« siger han.

Her er iværksætterens yndlingsspots i København

Med Mad & Kaffe skabte Benjamin Geisler-Helsted og Joakim Lykke Wridt måske lige netop det koncept, som københavnerne stod og savnede. I 2015 og igen i 2016 blev de kåret til Byens Bedste Café af Berlingske og AOK. Da kompagnonerne samme år åbnede deres anden café på Tyrolsgade, kunne succesen også opleves på Amager, og senere fik Frederiksberg fornøjelsen af god morgenmad.

Skal du fra Vesterbro, til Amager og Frederiksberg - eller noget derimellem? Snup en SHARE NOW

Udover at være indehaver af et af Københavns hippeste café-koncepter er Benjamin Geisler-Helsted inkarneret københavner med alt, hvad det indebærer af god mad, picnic på en grøn plet og en tur på stranden -–og med ccafeerpå Vesterbro, Amager og Frederiksberg er Benjamin lokalkendt i de tre bydele.

Med bybiler som SHARE NOW er det nemt at komme fra bydel til bydel. Starter du dagen med at nyde morgenmaden i Absalon kirken på Vesterbro, så tag bybilen videre til Amager Strandpark og nyd vand, frisk luft og de mange aktiviteter i området for til sidst tage bybilen videre til Frederiksberg og slut af med aftensmad og drinks på Café Sokkelund.

For Benjamin Geisler-Helsted er netop de tre steder, Absalon, Amager Strandpark og Café Sokkelund, nogle af de bedste steder i København. Her giver han sit bud på, hvorfor du skal bruge dine sommerdage netop her.

På hjørnet af Vesterbros grønne boulevard ligger Mad og Kaffe. Området huser også den gamle Absalon Kirke, der nu er blevet café og kulturhus. Fold sammen
Læs mere

Vesterbro: Byens bedste boulevard

Det var på Sønder Boulevard, det hele startede, og Benjamin Geisler-Helsted erkender, at han måske er lidt farvet. Men ikke desto mindre er det den grønne boulevard, der er omdrejningspunktet for hans kærlighed til Vesterbro.

»Sønder Boulevard er en af de smukkeste gader vi har i hele Danmark. Hvor her engang var lidt af et slumkvarter, er boulevarden i dag kernen af det gode liv på Vesterbro med Kødbyen i den ene ende og butikker og spisesteder fordelt langs boulevarden. Jeg bruger den som et grønt getaway i frokostpausen, når jeg har lyst til at smide mig på græsset med en pizza fra Itzi Pitzi Pizza eller når vi samles med kollegaerne.«

Et andet samlingspunkt er Absalon Kirken på den anden side af gaden.

»Her har de virkelig formået at samle hele Vesterbro til fællesspisning, bingo og nærvær. Absalon er for alle, og jeg kommer der selv tit for at arbejde eller bare være der.«

Når det gælder gastronomi, er favoritten at finde i Kødbyen.

»Gorilla er et genialt gastronomisk go to, når det skal være lidt festligt efter arbejde. Slagterilokalerne, maden, drinksene og personalet skaber tilsammen en hel perfekt atmosfære.«

Og er der chance for, at der skal vin i glasset eller drinks på bordet, så hænder det, at han tager en bybil fra SHARE NOW. Så kan bybilen blive stående, hvis vinglasset er blevet fyldt et par gange for meget.

»Jeg har selv bil, men bruger bybilen, når jeg ved, at jeg skal drikke eller kan komme til det. Så er det altså meget praktisk, at man bare kan stille den, uden det koster noget, og så kan jeg altid hoppe i en taxa senere.«

Tag rundt i byen med en SHARE NOW - og lad bilen stå efter middagen

Amager er fyldt med natur, og på de solrige dage er det oplagt at pakke strandtasken og tage til Amager Strandpark. Fold sammen
Læs mere

Amager: Natur og strand
Tager vi turen til Øen, er det både barndomsminderne ved vandet og den rå natur, der begejstrer Benjamin Geisler-Helsted.

»Når du som bymenneske tager en bid af naturen, finder du ud af, at den er meget rar. Derfor elsker jeg Islands Brygge, der ligger lige mellem vandet og Fælleden, hvor jeg elsker at tage en løbetur og bare finde ro. Det er vigtigt at have sådan et sted.«

Den modsatte kyst vækker derimod minder.

»Amager Strand er helt klart det fedeste ved Amager. Det var her, jeg badede som barn, inden havnen blev hip med havnebade, og der er stadig noget fedt ved at tage ud til stranden.«

Og så er der den lille hemmelige perle, som han ikke er meget for at snakke for højt om.

»For enden af Islands Brygge, et stenkast fra de gamle kolonihaver, ligger Havnevigen. Et roligt lille strandstykke med gode badefaciliteter og hvor kun en sporadisk børnelatter bryder stilheden. Stranden er lidt ukendt, og det håber jeg, den bliver ved med at være.«

På mondæne Frederiksberg kan du nyde en tur i Frederiksberg Have med kig til elefanterne i zoo. En middag på Cafe Sokkelund trækker også i Benjamin. Fold sammen
Læs mere

Frederiksberg: Idyl og elefanter
Igen er det ikke de store attraktioner men derimod hverdagslivet, der appellerer til Benjamin Geisler-Helsted.

»Sokkelund er et fantastisk sted og meget frederiksbergsk på den måde, at ccafeenmåske taler til det bedre borgerskab. På den måde er det et meget gennemført spisested med en god, autentisk stemning.«

Et stenkast derfra ligger Frederiksberg Have. Et sted der er svært at komme uden om, hvis man skal fremhæve det bedste af bydelen.

»Jeg har spist pizza på et tæppe, gået ture og løbet, og så er der elefanterne. Det er et virkelig godt miks og et fedt sted, som jeg tror hele Frederiksberg sætter pris på.«

Skal det være ekstra lokalt, går turen til Svømmehalskvarteret, hvor Mad & Kaffe også er at finde i nabolaget.

»Svømmehalskvarteret er ægte lokalt og vokser virkelig på mig. Kvarteret er meget hverdagsagtigt og hyggeligt med søde mennesker, men der dukker også nye butikker og spisesteder op, som bidrager til charmen.«

En bybil hører ikke kun til i byen - lige nu kan du for eksempel leje en SHARE NOW for kun 380 kr. pr. dag. Så tag bybilen med ud af byen. Fold sammen
Læs mere

København er ikke det eneste sted, der er værd køre til i bybil: Oplev 5 små eventyr uden for byen

Har du en weekend eller bare en dag, så skal du overveje at udnytte tiden til at tage ud af byen. Selvom SHARE NOW bliver kaldt en bybil, så kan du roligt tage bilen fra byen og ud i landet. Du kan derfor nemt få endnu flere oplevelser med på vejen..

Tag bilen på rundtur i landet – lej lige nu en SHARE NOW fra 380 kr. pr. dag

Rå natur og vin i lange baner
Røsnæs er rough, bedårende og en drøm for vinentusiaster og levemennesker. Parker bilen, snør skoene og begiv dig ud på en 25 kilometers vandring gennem istidslandskabet ved Kongstrup Klinter, videre til Dyrehøj Vingård, forbi strande og det botaniske udkigspunkt, Kik-ud. Fortsæt til koldkrigsbunkeren ved Vågehøj og videre til Røsnæs Fyr, inden loopet går tilbage ad nordkysten forbi vådområder og strande. Er det en tand for langt? Så vælg en kortere rute og tag bybilen til nogle af de andre højdepunkter på Røsnæs.

En kulturel rundtur i Nordsjælland
Sæt kurs mod Louisiana i Humlebæk og udforsk Alex Da Cortes farverige udstilling, som af museet selv betegnes som popkunst på syre. Nyd en frokost på Rungsted Havn og kør videre til Karen Blixen Museum på Rungstedlund og dvæl ved forfatterens historie, eller gå på opdagelse i Ddanmarkshistorienpå Frederiksborg Slot i Hillerød. Rund dagen af med et besøg på Ordrupgaard i Charlottenlund eller Sophienholm i Lyngby – eller strik dit nordsjællandske kultur-getaway sammen lige som du lyster.

Mad og hygge i Høve
Høve blev kendt, da verdens bedste cykelryttere for nylig scorede de første bjergpoint netop her. For foden af bakkerne gemmer sig et ganske særligt sted, hvor bål, gastronomi og glamping går hånd i hånd. Lillero er et eksil, hvor naturen kommer ind med alle sanser; fra duften af havgus til lyden af fuglefløjt og smagen af Odsherred. Nyd et par dage i glampingtelt, bliv forkælet af Michelin-kokke og få mest muligt ud af Odsherred, når bybilen tager dig rundt i Geoparken, til stranden og helt til Havnebyen på Odden.

Næsten som Costa Rica …
… men lidt tættere på. Sæt kurs mod Camp Adventure ved Rønnede og tilbring en dag i trætoppene med klatring, ziplining og alverdens sjove og nervepirrende aktiviteter i op til 25 meters højde. Tag turen ad Danmarks længste svævebane på 500 meter, og giv dig selv et klap på skulderen efter at have krydset 10 dinglende trapezer i 20 meters højde. Slut af med en tur i det ikoniske Skovtårn og nyd udsigten, inden du kører sikkert og roligt tilbage til København.

Roadtrip med romantik
Du er langt ude på landet, men alligevel ikke længere væk end Stevns, cirka 60 kilometer fra København. The Normanns er måske Danmarks mest romantiske boutique bed & breakfast og indbegrebet af landlig romantik. Tjek ind i et af de gennemførte værelser i Villaen eller Stalden. Tag en tur til Stevns Klint, gå en tur i skoven eller nyd stilheden på gården og udforsk den idylliske have med små åndehuller og frugttræer, og slut af med en kulinarisk aften i restauranten.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.