I Danske Bank er der prioritetslån for omkring 74 milliarder kroner. Ud af disse bygger lån for 30 milliarder kroner på en obligationsudstedelse og er dermed uden modregningsret. Det betyder, at dit indlån og udlån ikke trækkes fra hinanden, hvis banken går ned, og at dit indlån efter 30. september kun er garanteret op til 750.000 kr., mens dit lån fortsætter med at være der. Uanset om banken går ned.
De prioritetslånere, som skal læse deres pantebrev en ekstra gang, har produktet Danske Prioritet Plus.
»Vi har lavet nogle nye prioritetslån, som er uden modregning. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne bruge pantet i ejendommene som sikkerhed for obligationerne, så skal det være et effektivt pant, som obligationskøberen har - og så duer det ikke, at det hænger sammen med et indlån i banken, hvilket et prioritetslån ellers typisk gør,« forklarer Rina Asmussen, vicedirektør i Danske Bank Danmark.
Læs også: Bestemte bankkunder i farezonen ved krak
Hun forklarer, at problematikken kun kan gøre sig gældende for de prioritetslån, der er optaget eller omlagt efter 1. juli 2007. Her kom der nemlig ny SDO-lovgivning, som fjernede modregningsretten. Hun understreger samtidig, at det fremgår tydeligt af lånekontrakten, at man fraskriver sig denne ret.
Danske Bank er opmærksom på, at den manglende modregningsret giver en principiel problemstilling i forhold til udløbet af indskydergarantiens fulde dækning. Men det bliver dog kun til et virkeligt problem, hvis Danske Bank skulle krakke.
»Udfordringen kan jo være, om nogen vil være bange for at have et indlån, der er større end 750.000 kr. Der er jo ikke voldsomt mange kunder, der har indlån over det garanterede beløb, men der er selvfølgelig nogen. Men vi kan kun henvise til, at vi i Danske Bank har et stærkt kapitalgrundlag, og vi kommer jo også ud blandt de bedste 25 procent i de europæiske stresstest,« siger Rina Asmussen.
