Vores skatte-etik har rykket sig

Vores opfattelse af, hvornår virksomheder skal betale skat, har rykket sig, påpeger filosof. Cepos mener, at virksomheder skal tage sig af juraen, mens Cevea taler for, at virksomheder har et etisk ansvar.

Foto: NASA

Der var mere end 2,5 millioner filer på den harddisk, som journalisten Gerard Ryle modtog i en konvolut med posten. Han vidste, det var en guldmine. Men hvor dyb den guldmine var, havde han ikke forestillet sig.

Den australske journalist med det gråsprængte hår havde modtaget det største læk vedrørende skattelylande nogensinde. Og det skulle på mange måder ændre verdenen.

De næste måneder kørte store afsløringer om skattely over hele kloden og bragte for debatten om skattely helt op på G20-niveau.

Den dagsorden har kun fået ny næring med den seneste runde af afsløringer, hvor en række medier har fået lækket dokumenter fra Luxemborg. De såkaldte Lux-leaks. Men debatten har også fået næring fra globaliseringen, og et skred i, hvad vi opfatter som etisk rigtigt.

"Tidligere har man syntes, at skatteunddragelse var noget var problematisk, men at det var vilkåret, fordi de globale markeder var hinsides etisk bedømmelse. Sådan har vi tænkt økonomi i mange år, men den opfattelse er også under pres, og nu har abstrakte begreber som kapitalstrømme også fået en etisk dimension," siger Kristian Høyer Toft, der er adjunkt på Aalborg Universitet og har forsket i virksomhedsetik.

Han forklarer videre, at vi tit reagerer på, hvad vores intuition siger om etik. Om det er rigtig eller forkert. De fleste har en intuition om, at skatteunddragelse er forkret, men samtidigt har mange også en intutition om, at stater selv må bestemme, hvor meget de vil opkræve i skat.

"I takt med at globaliseringen har vundet indpas, er nationalstaten blevet svækket, og vi presses til at regulere mere internationalt. Dermed mister den moralske intuition om at staterne selv suverænt må bestemme deres eget skattetryk også værdi. Det bliver et internationalt etisk spørgsmål, hvad der er rimelige regler for beskatning"

At der er sket et skred i, hvordan befolkningen opfatter skattely, er man enig i hos den liberale tænketank Cepos. Men Henriette Kinnunen, der er chefjurist i tænketanken, påpeger, at virksomhedernes fremmeste opgave er at overholde loven. Etisk skred eller ej.

"Det afgørende for virksomhederne er, at de holder sig inden for lovens rammer. Det er det, man måles på, og det er det, man bliver dømt på. At der så er en folkedomstol, som mener noget, kan man som virksomhed tage med i sine overvejelser, når man laver skatteplanlægning,« siger hun.

Hos den konkurerende tænketank Cevea, der drives ud fra et centrum-venstre synspunkt er direktør Kristian Weise uenig i Kinnunes betragtning.

»Virksomheder har ikke kun en juridisk forpligtigelse til at betale skat. De har også en etisk. I moderne erhvervsliv, der er skat en omkostning, og den skal man reducere. Problemet er bare, at der er nogle andre, der skal betale så,« siger Kristian Weise, »Hvis man gerne vil have alle de investeringer, som gør, at man kan drive en sund forretning, så bliver man nødt til at bidrage til samfundet.«