Vil du spare tusinder af kroner? Nej tak

KLUMME: Det er oppe i tiden at dele eller leje alle de store ting i tilværelsen og slippe for bøvl og regninger. Men det er svært at sætte pris i kroner på glæden ved at eje, vedligeholde og forbedre sine ting.

Sådan så finansjournalistens sommerhus ud, inden familien gik i gang med at rydde op på grunden og renovere huset. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

På trods af en næsten daglig jagt på den bedste måde at indrette en privatøkonomi på i mit job som finans- og privatøkonomisk journalist tager jeg ikke altid min egen medicin. For der er en faktor mere end de tørre tal, der skal tages med i ligningen.

Det er voldsomt oppe i tiden og i mange tilfælde meget besparende at dele eller lease sin bil, flytte fra hus til lejlighed for at slippe for ejendomsskat og vedligeholdelse, og leje sig til at tilbringe sommerferien i et sommerhus eller på en sejlbåd. Alt sammen i stedet for selv at foretage de store investeringer i de goder, mange gerne vil nyde.

Det er indiskutabelt, at der er mange penge at spare ved at leje sig frem. Men min familie har nu i to generationer været sommerhusejere, og jeg har allerede fra barnsben været vant til, at en del af sommerferien blev tilbragt med hammer eller malerpensel i hånden. På samme måde er jeg arveligt belastet af en dyb interesse for alt, der kan bevæge sig på to eller fire hjul eller hen over vandet.

Både et sommerhus, biler og både er store investeringer, hvoraf vi selv har foretaget adskillige af de to førstnævnte. Og selv om jeg burde holde mig fra det, så har jeg flere gange beregnet timeprisen på at eje de dejlige ting. Vores sommerhus koster årligt, hvad der vel svarer til at leje et sommerhus i to måneder om året, hvilket vi slet ikke tilbringer i vores eget. Bilregningerne svinger op og ned – især når der også er tale om veteranbiler. Men de ligger noget højere, end det rene transportbehov havde lagt beslag på, hvis vi havde brugt delebiler i en eller anden form. Og heldigvis har vi ikke købt båd – endnu. For her går regnestykket helt galt, viser en beregning, jeg lavede for en god ven for et par år siden.

Berlingske Business journalist Povl Dengsøe skriver dagens klumme om privatøkonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hans 31 fods sejlbåd kostede hvert år 16.200 kroner foruden brændstof. Dertil kommer et værditab, da den blev solgt efter en håndfuld års ejerskab, så den samlede regning blev på små 30.000 kroner årligt. Samtidig betød en travl hverdag, at det nogle sæsoner kun blev til fire-fem ture i båden, som dermed hver kom til at koste cirka 6.000 kroner.

Men, men men ... Jeg oplevede også, hvordan vedligeholdelsen af båden næsten var en større glæde for ham end at sejle i den. Hvordan monteringen af en ny sammenfoldelig skrue og omhyggelig pleje af dækkets teaktræ gjorde modne mænd til glade drenge.

På samme måde oplever jeg selv, at vedligeholdelse og forbedringer af et sommerhus, der er bygget under Anden Verdenskrig og med den tids materialer, giver en skøn fornemmelse af at bevare, forbedre og måske ligefrem skabe noget. Og konceptet er det samme for bilerne og især veteranbilen, som konstant kræver opmærksomhed for at bevare den gode form måske også til glæde for næste generation.

Men det hele hænger sammen for os: Jo, vi kunne formentlig spare en formue ved at lease og leje os frem. Ja, vi kunne undgå en del besvær og bekymringer, når en storm suser hen over sommerhusområdet og risikerer at vælte et træ ned over sommerhuset. Men så ville vi ikke opleve de gode timer, når det lykkes at skifte et stort vindue ud eller installere en ny kakkelovn – gode timer og en dyb tilfredshed med, at det lykkes.