Vi bor kortere tid i boligen

Tæt ved halvdelen af alle danskere bor dog mere end ti år i deres hus, før det sælges, viser ny optælling. Lejligheder er en mellemstation.

Selv om vi bor kortere tid i boligen end tidligere, er der stor sandsynlighed for, at knægten her kommer til at blive voksen i det nye hus: Ejerne af et parcelhus bor op til tyve år i boligen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox

De fleste danskere gror fast i deres bolig og flytter kun yderst sjældent. Det gælder især for husejere, og i lidt mindre grad for personer, der ejer en lejligheder.

Halvdelen af alle husejere ejer således deres bolig i mere end ti år, før den sælges, og en lille andel på 15 procent er oppe på at eje boligen i mere end 15 år.

I snit er den samlede ejertid for villaer og rækkehuse derfor helt oppe på 20 år, når der ses på alle de handler med villaer og rækkehuse, som fandt sted fra 2002 til 2008. Den gennemsnitlige ejertid for ejerlejligheder i samme syvårige periode var nede på seks år. Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden Home, som er udarbejdet på baggrund af statistik fra E-Nettet.

I den undersøgte periode har ejertiden været lidt lavere end før i historien, og det skyldes formentlig, at der var usædvanligt stor aktivitet og mange handler i de gode år, frem til en dramatisk vending satte ind i efteråret 2006.  

Når lejligheder skifter ejer hurtigere end villaer, skyldes det især, at lejligheder typiske er begynderboliger, singleboliger og til en vis grad også ældreboliger. Det vil sige, at det ofte er en mellemstation på vej til et hus, også efter en skilsmisse eller dødsfald i familien.

Se det på langt sigt

Kommunikationschef Niels H. Carstensen fra Home peger på, at fast ejendom set over meget lange perioder og historisk er steget i værdi. Det gælder også hvis den almindelige prisudvikling trækkes fra.

”Så hvis man køber bolig for at bo i den i ti til 20 år, er det mindre væsentligt, om der går et år eller mere, før priserne igen begynder at stige. Hvis behovet er til stede, er krisetider ikke dårlige at købe ejerbolig på. Det ved vi fra tidligere boligkriser,” siger Niels H. Carstensen.

Friværdifesten frem til efteråret 2006 fik mange til at se boligkøb som en ren investering. Derfor bekymrer en del sig også nu om de faldende priser, og mange udsætter formentlig nu et boligkøb af samme grund, og fordi de frygter prisfald.

Men Niels H. Carstensen fremhæver, at boligpriser har det med at stige på langt sigt, hvorfor det i de fleste tilfælde kan ende med at blive en god forretning, hvis man har en fornuftig tidshorisont. Samtidig skal man huske, at priserne på andre boliger også falder. Hvis man flytter til ny ejerbolig, vil man således ikke være ringere stillet, da man i grove træk vil have de samme muligheder for at finde en ny bolig - og vil være bedre stillet, hvis man leder efter flere kvadratmeter.

Går det op eller ned?

Det aktuelle boligprisfald startede med faldende priser på ejerlejligheder i 2006. Siden er villaer fulgt med nedad.  Prisen på villaer er faldet cirka 12 procent siden toppen, mens priserne for ejerlejligheder er faldet med cirka 30 procent på landsplan.Prisfaldet på boligmarkedet har dermed stået på i cirka tre år.

De to tidligere store boligkriser herhjemme varede henholdsvis syv år fra 1986 til 1993 og tre år fra 1979 til 1982.

Hvornår boligmarkedet vender, er og bliver et gæt. Flere ejendomsmæglere venter bedre tider, men de økonomiske vismænd tror på yderligere prisfald både i år og til næste år. Regeringen har forudsagt stort set uændrede priser til næste år.