Vi afvikler gæld eller sparer op

En typisk dansk familie har i år fået 2.000 kroner mere til forbrug - om måneden. Til næste år bliver fremgangen endnu større. Men de fleste sænker alligevel deres forbrug. Hvor bliver pengene så af?

De fleste danskere lader lige nu de ekstra penge stå på kontoen for at tage bestik af, hvad der nu vil ske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Torben Christensen

Den store brede del af den danske befolkning får mange flere og ekstra penge mellem hænderne lige for tiden.  Op mod 2.000 kroner mere om måneden er der i år mere at gøre godt med for en typisk dansk familie. Til næste år bliver fremgangen endnu større.

Det viser beregninger fra Danske Bank. Pengene kommer fra de lidt lavere skatter, der trådte i kraft fra nytår.

Andre får penge retur i skat, eller har haft en pæn lønfremgang, der er højere end inflationen.
Atter andre sparer penge på rentefald, eller faldende energipriser, og forude venter endnu flere økonomiske gaver i form af SP-penge, der frit kan hæves fra 1. juni, tilskud til boligforbedringer, og nye fald i skatten og måske også renten fra nytår.

Men selv om danskere med arbejde, har flere penge til forbrug end før, så bruger de færre.  Det viser de seneste tal. En række eksperter i privatøkonomi forklarer her, hvor danskerne gemmer deres sparepenge.

»De fleste lader dem stå i banken,« siger vicedirektør Mik Kristensen fra Nykredit Bank, der har 240.000 kunder.

De seneste nye tal fra Danmarks Nationalbank viser da også, at private danskere siden udgangen af december og frem til udgangen af februar har øget deres samlede indlån i danske banker med 17 milliarder kroner til 704 milliarder kroner.

Gælden bringes ned

I samme periode året før, var der også en stigning i indlånet, men den var betydeligt mindre, fremhæver Mik Kristensen.

»Samtidig mærker vi, at en del, som har fleksible kreditter i banken, nedbringer deres gæld. Derimod er der ikke nogen tendens til, at folk handler flere værdipapirer end før, eller ønsker at spare mere op i aktier eller obligationer,« siger Mik Kristensen.

Det er især frygten for stigende arbejdsløshed og generelt dårligere tider, som får danskerne til at spare en lidt større del af deres indkomst op end før. Det er et mønster, som ofte ses, når tiderne bliver mindre gode, og mange har tabt penge på både aktier og boliger.

Chefanalytiker i Sydbank, Christian Hilligsøe Heinig mener også, at danskere, som vil spare penge op, med fordel kan vælge, hvad han kalder »en defensiv strategi,« som består i at afvikle gæld.

»Hvis man kun får én, to eller tre procent i rente i banken og betaler fem, seks, syv procent eller endnu mere i rente på sin gæld, så er det almindelige sund fornuft, at man bør betale sin gæld tilbage først. Det er tilmed en god strategi i usikre tider at nedbringe gæld. Aktiemarkedet er meget usikkert lige for tiden. Det samme er jobmarkedet. Så det giver god mening at betale gæld tilbage nu,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Sats lidt på aktier

Hvis man slet ingen gæld har, så kan man dog overveje at satse lidt på aktier, vurderer økonomen.
Det skal ske i en god bred pulje af forskellige papirer, så man ikke rammer en »dødssejler« og sætter alle sparepenge i eksempelvis en bankaktie, der lige falder 80 procent på nærmest ingen tid.
Underdirektør i storbanken Nordea, Henning Bonde, mener det er for tidligt at sige noget endeligt om, hvad danskerne vil gøre med de ekstra penge, som mange får mellem hænderne lige for tiden, og hvor meget, som ender med at blive futtet af på rejser, rødvin og restauranter.

»Det tager nemlig lidt tid, før den slags slår igennem. Januar var således en dyr måned for de fleste med mange regninger, og her ved udgangen af marts har mange også skulle betale terminer på deres boliglån. Så det er først her i april, at folk begynder at mærke, at de har fået det lidt bedre rent økonomisk. Nogle har fået penge tilbage i skat, og 1. maj får alle med arbejde et ferietillæg eller feriepenge. Der er også en del, som har fået glæde af lavere renter, og så kommer SP-pengene 1. juni,« siger Henning Bonde.

Men de fleste lader i første omgang de ekstra penge stå på deres lønkonto for at tage bestik af, hvad der nu vil ske.

»En del afvikler også gæld. Det kan godt nå hen og blive et tema, at folk skifter lån uden afdrag til lån med afdrag, også fordi boligpriserne er faldet ganske betydeligt, og nogle så ønsker at justere deres gæld lidt nedad,« siger Henning Bonde.
Interesse for renovering

Han peger også på, at der givet er en del danskere, som vil bruge deres ekstra penge til at lappe sammen på deres bolig.

»Der er jo stor interesse for at få del i de penge, som regeringen har afsat til boligrenovering. Men det kræver, at man også selv betaler en del af regningen,« siger Henning Bonde og peger på, at man »kun« kan få 40 procent af arbejdslønnen betalt og 20 procent af materialeprisen.
Mik Kristensen fra Nykredit Bank mærker også stor interesse for boligpuljen.

»Så det kan meget vel føre til lidt ekstra udlån senere på året. Der er i hver fald mange, der har spurgt til denne ordning, og givet udtryk for, at de vil benytte den til en eller anden forbedring på deres bolig,« siger Mik Kristensen.

Danske Bank har regnet ud, at en typisk dansk børnefamilie i år får 2.000 kroner mere til forbrug om måneden. Til næste år skulle fremgangen blive på 2.300 kroner om måneden.  Der er her tale om en familie, der tjener tæt på 60.000 kroner om måneden og har gæld i boligen for tæt ved 1,3 millioner kroner, mens bilgælden summer sig til 250.000 kroner. Familien har to børn på tre og seks år.