Verso skrottet til fordel for flere sæder

Læs mere
Fold sammen
Peugeot kan. Opel kan. VW kan og Renault skabte klassen. Jo, Toyota kan ikke blive ved med at se kunder til kompakte 7-personers MPV''ere

vælge mærket fra.



Derfor lancerer Toyota nu en ny Corolla Verso med mulighed for 7 sæder. Den nuværende

har kun 5-sæder og var dermed allerede ved introduktionen lidt bagud i forhold til de mest innovative i klassen.



Det er

endnu sparsomt med oplysninger om den nye Toyota, men det ligger fast, at bilen er i butikkerne til maj.



Alle fem bagsæder

kan lægges fladt ned, så der dannes et helt plant bagagerum, uden at man behøver at fjerne ét eneste sæde

fra bilen. Bagsæderne er lette at håndtere, og kan med blot én enkelt bevægelse lægges ned i vognbunden,

skriver Toyota om deres nye bil.



Kunderne skal beslutte sig for om bilen skal have 5 eller 7 sæder inden bilen bestilles,

præcis som det er tilfældet med VW''s Touran. Corolla Verso vil også blive lanceret som van på gule nummerplader

i Danmark.



Corolla Verson er designet i Toyotas europæiske designstudie (ED2) i Sydfrankrig under ledelse af chefdesigner

Elvio D''Aprile, og repræsenterer en helt ny designfilosofi, der trodser det traditionelle, skriver Toyota.



Toyota offentliggør

ingen tekniske detaljer om bilen, men efter alt at dømme, er store dele af platformen hentet fra den nuværende Avensis.

Det betyder, at akselafstanden formentlig er i nærheden af 270 cm og det afføder samtidig spørgsmålet om,

hvad der skal ske med den nuværende Avensis Verso. Den eksisterer stort set kun som Sportsvan i Danmark på grund af de

høje afgifter.



I forhold til den nuværende Corolla har bilens instrumentpanel fået et eksklusivt og moderne

udseende, som fremhæver den høje kvalitet i materialevalget, skriver Toyota.



Som følge af Toyotas politik

om at producere bilerne til det europæiske marked i Europa, vil den nye Toyota Corolla Verso nu blive produceret på TMMT

- Toyota Motor Manufacturing Turkey. Fabriken producerer allerede Corolla Stationcar og Corolla Sedan, som bliver solgt i Europa.

Corolla Hatchback bliver fortsat fremstillet i England.



Den nye Toyota Corolla Verso har verdenspremiere på Geneve Motor

Show den 2. marts 2004.