Vent på en sikrere Polo

Den tyskeVW-koncern kom hurtigt op af starthullerne, da crashtest af den nye VW Polo IV, udført af en række europæiske

bilklubber for Euro NCAP, afslørede fejl ved sikkerhedsselernes funktion.


Selestrammeren i førersiden fungerede

ikke som den skulle og gav unødig høj belastning af "førerens" bryst -under crashtesten naturligvis

en dukke.


Også omkring knæ og fødder var resultatet af testen heller ikke, hvad man kunne have forventet af

en ny VW Polo. Faktisk var karakteren lidt lavere end for den hidtidige Polo III. Karaktererne i den nye crashtest blev 10 ud af 16

mulige point ved 64 km/t frontaltesten og 16 ud af 16 mulige point i 50 km/t sidekollisionen. Sidekollisionstesten viste dog, trods

den gode karakter, at førerens hoved for nemt kunne ramme dørstolpen.


VW oplyser efterfølgende, at en hovedairbag,

der skal kunne beskytte mod den slags skader, vil blive fabriksstandard i nær fremtid.


Resultatet blev, at Polo ud af fem

mulige stjerner sammenlagt fik tildelt fire efter Euro NCAP-metoden, hvilket efter FDMs mening er en stjerne for meget, hvis man isoleret

ser på den vigtige frontaltest.


Den femte stjerne kan kun opnås, hvis fabrikken ønsker at bevise bilens evner

med hensyn til hovedbeskyttelse s og det kræver som minimum hovedairbag - bedst er dog den såkaldte gardinairbag, der

beskytter både forsæde- og bagsædepassagerer.

Kede af resultatet

VW var selv så kede af resultatet, at

man omgående satte ind på at forbedre Polo IV på de anførte kritikpunkter omkring frontaltesten.


En

fornyet test gav 12 point forfra, hvilket bedre modsvarer de fire stjerner.


Testen, der bringes i Motors februar-nummer, er den

første af de to tests.


Forbedringerne vil nemlig tidligst træde i kraft fra majproduktionen - et serienummer for

ændringen foreligger ikke.


Så skal man have nye Polo, vil det være en sikkerhedsgevinst at vente på den

forbedrede udgave, siger FDM.


De første Polo''er på det danske marked vil være de kritisable udgaver.


I

småbilklassen, som VW Polo tilhører, ligger Toyota Yaris på en førsteplads på FDMs rangliste over

crashtestede biler, mens VW Polo indtil videre må nøjes med en syvendeplads.


I løbet af sommeren bliver

den nummer tre, hvis forbedringerne udføres som lovet.