Velkomst til Ricardo Lagos

Dette er en lille velkomsthilsen til Ricardo Lagos, Chiles præsident, som mandag kommer til Danmark på officielt besøg.

Måske blandt andet for at takke os danskere, fordi vi drikker så meget af hans vin. Lille Danmark er Chiles fjerdestørste

vinkunde. Pro capita er vi langt de største.



Det er ikke mange år siden, at situationen var meget anderledes. Vi boykottede

chilevin i protest mod militærdiktaturet.



Vi husker de dramatiske billeder fra bombningen af La Moneda Paladset, hvor

den demokratisk valgte præsident Salvador Allende havde forskanset sig. Det var den 11. september 1973. Og vi husker billedet

af general Augusto Pinochet med solbriller og høj kasketføring træde frem som leder af det militærdiktatur,

som de næste mange år brutalt styrede landet.

En hård barndom

Først i 1990 vendte demokratiet tilbage

til Chile. 16. januar 2000 blev Ricardo Lagos valgt som den tredje præsident for det nye demokrati. Han er født i Santiago

i 1938, i det vi vil kalde fattige kår. Han mistede sin far, da han var otte år, og det gav en ekstra hård barndom.





Augusto følte sig naturligt til rette i den venstre side af det politiske spektrum, og lige så naturlig som modstander

til Pinochet. Da der i 1986 blev forsøgt attentat mod Pinochet (også i La Moneda Paladset), blev Lagos få timer

efter anholdt som mistænkt.



Jeg besøgte Santiago i 1987. Der var stadig tydelig krudtrøg rundt om det vindue

i paladset, som attentatsmændene havde fyret en raket ind igennem, dog uden at få ram på målet. Vinindustrien

var også blevet bombet - bombet mindst 50 år tilbage. Ingen steder mødte jeg vinmagere med ambitioner. De havde

heller ikke noget at have dem i. I kældrene var der dårlig vedligeholdte cementtanke eller store gamle utætte træbeholdere.





Den vin der blev lavet, var til hjemmemarkedet. Den var grov, oxideret og skulle drikkes så hurtigt som muligt. Der blev

ikke stille krav om noget som helst. Bare man kunne beruse sig, så dagene føltes kortere.

På banen

igen
Det var omkring den tid boykotten blev hævet. I vinhuset Santa Rita havde man forudset, at man snart skulle til at eksportere

igen, og havde derfor lavet noget, som i kvalitet ville matche konkurrenterne.



De sendte vinen til den store vinolympiade i

Frankrig og vandt. Her var de op mod de bedste vine fra hele verden inklusiv topvinene fra Bordeaux og Bourgogne.



Verden havde

pludselig fået øjnene op for, at Chile igen var på banen, og indkøbere i hobevis dukkede op i Santiago,

for at sikre sig nogle kontrakter. Men den kvalitet som havde vundet i Frankrig, var der ikke ret meget af. De måtte tage tilbage

med uforrettet sag.



Men der var sat noget i gang. Det var ikke svært at få øje på mulighederne. Klimaet

skulle de ikke gøre noget ved. Det var rent paradis. Altid sol nok til at modne druerne. Aldrig regn i høstperioden.

Rigeligt med smeltevand fra bjergene til overriesling, og upodede vinstokke, som det eneste sted i verden, fordi vinlusen aldrig har

fundet vej til Chile.

Nyt liv til vinhuseDe gamle chilenske vinhuse fik nyt liv. Samtidig fik de inspiration fra de mange

vinfolk, som kom ude fra, for at forsøge sig i det chilenske vinparadis.



Miquel Torres var den første, som så

mulighederne. Siden er mange fulgt efter. Samtidig er der lavet en række joint venture, som har sat ekstra fokus på Chile

som topvinproducent.



Rothschildfamilien både dem fra Mouton og dem fra Lafite har sat deres navn på fornemme Chilevine

(Almaviva og Los Vascos) Californiske Mondavi fører sig frem med Sena, som placerer sig naturligt side om side med verdenstoppen.





Adskillige Bordeaux- og Bourgogne-personligheder har også sat deres præg på udviklingen, som i dag har ført

Chile fra at være halvtreds år efter deres konkurrenter til at være fem-ti minutter foran.







Konklusion:

Foruden den tydelige chilenske velsmag, oplevede vi også i flere af vinene en tydelig inspiration fra Frankrig. I Verandavinene

har man med held kombineret de to kulturer.



De er måske mere franske end chilenske når det kommer til stykket. Det samme

gælder Domaine Paul Bruno, hvorimod det chilenske slår mere igennem i Piedra Feliz, som også er fransk-chilensk.





Stadig står de klassiske Chilevinhuse stærkest med Don Melchor og Tarapacà i spidsen.