Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Vagthunden, der skal være med til at forebygge fremtidige kriser og boligbobler, træder på bremsen. Det skal være sværere for boligejere i København og Aarhus at blive godkendt til flekslån og afdragsfrihed, hvis de har gearet deres økonomi hårdt. Sådan lyder meldingen fra Det Systemiske Risikoråd, der netop har afholdt sit 17. møde.
»På ejerboligmarkedet muliggør det meget lave renteniveau en højere gældsætning, hvilket øger andelen af sårbare boligejere og kan presse boligpriserne op. I de områder, hvor boligpriserne er steget mest, har flere gældsat sig hårdt, og realkreditudlånet vokser hurtigere end indkomsterne,« står der i en pressemeddelelse.
På den baggrund har Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen vedtaget en såkaldt henstilling til regeringen om at begrænse boligbelåning med variabel rente eller afdragsfrihed, hvis låntagers samlede gæld overstiger fire gange indkomsten i København og omegn samt Aarhus. Som udgangspunkt skal regeringen følge henstillingen eller have en god begrundelse for, at man ikke gør det.
»Initiativet er et bidrag til at imødegå et skred i kreditstandarderne som observeret under højkonjunkturen op til finanskrisen. Det vil reducere antallet af låntagere med høj gældsætning og risikable låntyper,« skriver rådet med henvisning til, at omkring 85 procent af ny boligbelåning med høj gæld i forhold til indkomsten var variabelt forrentet eller afdragsfrit i 2015.
Det er langt fra første gang, at nationalbankdirektøren er ude med alarmklokkerne for at advare mod, at det går for stærkt på især det københavnske ejerboligmarked. Så sent som for et par uger siden advarede Lars Rohde mod tendensen til en boligboble i København og til dels også i Aarhus i forbindelse med, at Nationalbanken fremlagde sin økonomiske prognose for dansk økonomi.