Usikkerhed om boliglån for 385 milliarder

Nationalbanken undsiger den såkaldte CIBOR-rente, som fastlægger renten for blandt andet flekslån med renteloft for 385 milliarder kroner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dermed åbner Nationalbanken også for den mulighed, at danskerne gennem flere år har betalt flere milliarder kroner for meget i rente for deres lån - herunder flekslån. Det skriver FinansWatch.

CIBOR-renten angiver, hvor meget bankerne skal betale for at låne penge af hinanden, men også hvor meget danskerne skal betale i rente for en lang række lån, herunder de såkaldte garantilån med rentefastsættelse flere gange om året.

Usikkerheden omkring CIBOR-renten er opstået efter finanskrisen, hvor udlånet bankerne imellem er gået mere eller mindre i stå. Dermed kan renten ikke fastsættes på markedsvilkår, men bliver snarere et udtryk for, hvad bankerne synes, at renten skal være.



Otte banker melder ind til Nationalbanken, hvad de mener, CIBOR-renten skal være.

”Nationalbanken konstaterede i en undersøgelse af det danske pengemarked i september 2010, at omsætningen i markedet for usikrede kroneudlån var faldet. Det betyder et mindre handelsgrundlag bag fastsættelsen af CIBOR. Nationalbanken har haft en dialog med CIBOR-stillerne om årsagerne til, at det danske spænd mellem sikrede og usikrede renter er højere end i udlandet, uden at der er kommet en afklaring,” skriver banken i en mail til FinansWatch. 

Dermed er det umuligt for Nationalbanken at sikre, at renten ligger, hvor den skal, lyder konklusionen.

Siden efteråret har den såkaldte T/N-rente da også overtaget interbank-funktionen fra CIBOR-renten. T/N-renten er baseret på faktuelle handler mellem bankerne. Dermed er opgaven i praksis flyttet fra Nationalbanken til Fondsbørsen.

Siden begyndelsen af 2009 har T/N-renten ligget ca. 25 basispoint under CIBOR-renten - der er dog sket en stor indsnævring i begyndelsen af det nye år. Alligevel rejser spændet bekymring, om danskerne har betalt for meget i rente for deres lån. 25 basispunkters overpris på 385 milliarder i to år vil betyde, at danskerne har betalt næsten to milliarder kroner for meget i rente.



”Der er kommet en spredning mellem renterne efter krisen. Og det er et problem, hvis de renter, låntagerne skal have, burde afhænge af en markedsrente, men ikke gør det. Og det er jo faktuelt, og drejer sig om meget store tal. Der er jo bundet rigtigt mange penge op på CIBOR,” siger professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School til Finanswatch.

Nationalbanken ophører med at indsamle, beregne og stille CIBOR-renten 4. april.