? Jeg er kasserer i vores lokale sommerhusgrundejerforening med private veje og adgangsforhold til stranden. Vi har haft besvær med at indkassere det årlige kontingent fra en enkelt grundejer. Der er ikke tinglyst medlemspligt.

Flere er andengenerations-medlemmer, og de mener, vi har medlemspligt som følge af beslutning på den årlige generalforsamling om kontingentets fastsættelse.

Kommunen har tinglyst en lokalplan for et område, hvori vores grundejerforening udgør en del, men der er ikke beskrevet nogen form for medlemspligt.

Lokalplan, grundejerforenings­vedtægt, referat af seneste general­forsamling med oplysning om kontingent oplyses i handelens dokumenter ved handel med de enkelte parceller.

Vi er nu blevet tvivlende omkring muligheden for inddrivelse af kontingent, ligesom vi gerne vil sikre os, at en ubebygget parcel også kan forlanges medlemspligtig. Vi står blandt over for udgifter til vejene. Hvad gør vi?

Med venlig hilsen C.

! Det fremgår af jeres vedtægter, at jeres forening består af lodsejere på udstykningen. Det fremgår ikke, at der er pligt til medlemsskab. Er der det, skal dette fremgå af tingbogen for den enkelte parcel – og er det ikke tilfældet, er der ikke medlemspligt.

Foreningens medlemmer skal naturligvis betale kontingent som fastlagt i overensstemmelse med vedtægten. Gør et medlem ikke det, kan foreningen inddrive sit tilgodehavende via retten.

Det kan tænkes, at den pågældende grundejer ikke er medlem, eller at denne melder sig ud, og så kan foreningen ikke gøre mere. Det vil betyde, at nogle kører på frihjul, mens andre betaler, og det fører ofte til konflikter.

Der kan være mange fordele ved, at parcellerne er medlem af foreningen, sådan som det har været den oprindelige tanke. Det er derfor muligt, at der kan opnås enighed om, at der bliver medlemspligt for nuværende og kommende ejere af parceller i udstykningen. Det kræver enighed.

Kommunen kan desværre ikke løse problemet, idet der ikke er hjemmel i planlovgivningen til at træffe bestemmelse om medlemspligt i et tilfælde som jeres, hvor foreningen allerede består. Der gælder, hvor ingen lovhjemmel findes, en såkaldt negativ foreningsfrihed eller retten til at holde sig uden for foreninger. Denne ret indfortolkes også i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der gælder ifølge lov om private fællesveje en lang række regler om vedligeholdelse af sådanne veje. Ifølge lovens § 17 skal disse udgifter fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af udgifterne. I det omfang opgaven om vedligeholdelse af veje ikke løses via jeres forening, er det muligt at »gratisterne« indkaldes til vejsyn og på denne måde pålægges at deltage i udgifter vedrørende private fællesveje.

Jeg vil anbefale jer at tage en snak med kommunen, som måske vil være parat til at indgå i en dialog og medvirke til at få tingene på skinner. Held og lykke dermed.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk