Ugen der gik: Der kan være store penge at spare ved at skifte bank

Hvad koster det? Flere banker har justeret deres prislister, så nu kan det for bankkunderne være tid til at tjekke dem. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Det kan betale sig at kigge bankernes prislister efter i sømmene – især fordi en række banker over de seneste måneder har justeret dem.

Med udgangspunkt i en række almindelige bankforretninger har bankportalen Mybanker opgjort den samlede pris i de ti største banker som henholdsvis netkunde og almindelig kunde. Den billigste netbank blandt de ti er Arbejdernes Landsbank med en årlig omkostning på 242 kroner, mens Jyske Bank med de seneste prisstigninger fra 1. juni bliver dyrest med en samlet pris på over 700 kroner.

Til gengæld er Jyske Bank næstbilligst for kunder, der går i en fysisk bankfilial for at gennemføre deres bankforretninger. Her ligger de samlede omkostninger i et helt andet niveau fra cirka 3.700 til godt 5.000 kroner om året.

Retfærdigvis skal det med, at der er tale om forholdsvis aktive bankkunder, der bl.a. betaler fem regninge om måneden, hæver kontanter to gange om måneden, straksoverfører penge to gange om måneden, og hæver valuta to gange om året, lige som Visa/Dankort bruges til køb i udlandet for 10.000 kr. årligt.

Cheføkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen er kritisk over for både prisstigningerne og både den voldsomme prisforskel mellem digitale og fysiske kunder samt prisstigningerne.

»Det kan godt være, man synes det er uretfærdigt, hvis andre kunder skal betale for dem, der ikke er digitale eller ikke kan bruge netbank. Men det er en mindre gruppe med blandt andet ældre, og det har stor effekt på deres økonomi,« siger Morten Bruun Pedersen – og efterlyser gevinsten til kunderne ved at flere bruger netbanker.

 

Ugens tal: Lav sol på sommerhusene

2,9%

Finanssektorens regnebræt for boligpriserne i 2016 er gjort op. Fjerde kvartal bød på fald i priserne på huse på 1,4 pct., på ejerlejligheder på 0,8 pct. og på sommerhuse på 1,8 pct. På årsbasis er der dog tale om stigninger på mellem 2,9 og 8,1 pct. på de tre boligtyper – sommerhuse med den mindste stigning på 2,9 pct.

 

Boligprisernes optur har slået alt andet

Over det seneste kvarte århundrede er boligpriserne i gennemsnit steget med 225 procent målt pr. kvadratmeter. Det er langt mere end timelønnen, der kun er steget med 95 procent i perioden, viser tal fra Boligsiden i anledning af, at handelspriserne på boliger nu har været digitaliserede i 25 år og dermed blev lettere at registrere og analysere for både professionelle og lægmænd på boligmarkedet.

Boligpriserne fik en ekstraordinær optur frem til cirka 2007, hvorefter priserne faldt – men ikke længere tilbage, end at der over en længere årrække er tale om en stigning. Men priserne kom for 25 år siden også fra et lavt niveau udløst af den såkaldte kartoffelkur, der beskar rentefradraget og var ouverturen til nogle år med en strammere økonomisk politik.

I de efterfølgende 25 år er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger steget fra 4.477 kr. i 1992 til 14.565 kr. i 2016 svarende til 225 procent.

Samtidig er de generelle forbrugerpriser steget med kun 56 procent, benzin med 105 procent og timelønnen som nævnt med 95 procent fra 117,7 til 229,7 kr. i 2015, som er det senest opgjorte tal.