Ugen blev præget af skuffede forventninger til skattelettelser, der aldrig bliver til noget.

Povl Dengsøe giver dig overblikket over ugen, der gik, set med privatøkonomiske briller.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) orienterer pressen på Christiansborg i København efter statsminister Lars Løkke Rasmussens pressemøde i spejlsalen 9. januar 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen
Læs mere
Fold sammen

I den forløbne uge blev luften lukket ud af den storstilede plan om skattelettelser. Statsminister Lars Løkke (V) erkendte i begyndelsen af ugen, at de ikke kunne forhandles på plads.

I stedet for tager han nu fat på at finde et flertal for en langt mindre skattelettelse.

Det oprindelige skatteudspil havde udløst en samlet skattelettelse på mellem cirka 5.000 kr. og 27.000 kr. om året afhængigt af placering på indkomstskalaen, viser regeringens egne tal. I den skitse, der nu tegner sig, er der ifølge beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos skåret ned på ambitionerne, så lettelserne ser ud til at blive en brøkdel.

»HKeren med mere end 15 år til folke­pen­sionsalderen får nu en skattelettelse på knap 1.100 kr. om året, mens LOeren får en dobbelt så stor gevinst på knap 2.100 kr. Funktionæren og direktøren får en skattelettelse på ca. 3.000 kr. For personer med mindre end 15 år til folkepensionsalderen bliver skattelettelsen 50 procent større for HKere og LOere,« oplyser Cepos-cheføkonom Mads Lundby Hansen, som har beregnet tallene i statsministerens oplæg.

Cheføkonom Las Olsen i Danske Bank vurderer, at nogle af elementerne på pensionsområdet samt et større jobfradrag overlever fra det oprindelige, større udspil fra 2017. Det havde ifølge regeringen forbedret landets samlede produktion, BNP, med 6,5 milliarder kr. bl.a. ved at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer.

Effekten af et forøget arbejdsudbud på BNP er omdiskuteret, men Cepos vurderer, at det nye udspil kun forbedrer BNP med få hundrede mio. kr. Det oprindelige udspil var især designet til at få flere hænder på arbejdsmarkedet ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, så det bedre kunne betale sig at arbejde mere på den ene eller den anden måde.

»Men det var en beskeden og usikker effekt, og når man nu dropper den idé, så får det ­seneste forslag meget lille betydning,« siger Las Olsen.

Professor råder til at rykke sammen i byerne


Du bliver både rigere, klogere og lykkeligere af at bo i storbyen. Det mener professor ved Harvard University Edward Glaeser, som har forsket i den stigende urbanisering. Hans forskning viser, at det er entydigt positivt, når verdens indbyggere klumper sig mere og mere sammen i storbyerne. Samtidig mener han, at det er spild af penge at støtte udkantsområder med tilskud eller nye motorveje, der benyttes at relativt få personer. Det får ingen effekt i det lange løb, mener han.

»Vi bliver mere produktive, når vi er tæt på hinanden, og byer har vist sig at være vejen ud af fattigdom,« siger han.

Ugens tal: Pris på lejligheder steg


1,2%

steg priserne på lejligheder i september på trods af debat om strammere låneregler for låntagere med stor gæld. Kilde: DST

Frygt for modregning bremser opsparing


Når modregning i offentlige ydelser truer med at æde broderparten af de sidst opsparede kroner til pensionen, så får det danskerne til at spare mindre op.

En rundspørge fra Nordea Liv & Pension viser, at i alt 22 procent af de erhvervsaktive danskere har trådt på bremsen i deres pensionsopsparing af denne årsag. Blandt de adspurgte over 50 år er det 25 procent, der holder igen for ikke at blive modregnet og dermed miste penge på at spare op.

Effekten af modregningen er kendt som det såkaldte samspilsproblem, og regeringen arbejder på at finde en løsning. Hvis der ikke gøres noget, vil antallet af danskere, der rammes af samspilsproblemet, vokse voldsomt i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne bliver fuldt udbyggede i de kommende år. Ifølge en fremskrivning, som cheføkonom Jens Christian Nielsen i Nordea Liv & Pension har foretaget, vil antallet stige fra 350.000 til 440.000 pensionister frem til 2040.

»Danskerne skal have sikkerhed for, at det kan betale sig at spare op til pension,« mener Jens Christian Nielsen.