Udvikling er drivkraften

- Har du fem opgaver foran dig, og den ene mere spændende end de andre, så tager du da den og lader de andre vente, siger

Bent Kristensen.


Den mest spændende opgave for den 45-årige ingeniør-uddannede sønderjyde har altid

været at udvikle ny teknologi.


I 1982 stiftede han sammen med en god ven virksomheden Infocom i Sønderborg, hvor

de udviklede kommunikationssystemer til både civilt og militært brug.


Men i 1998 havde virksomheden over 200 medarbejdere,

og som så mange andre ejerledere indså Bent Kristensen, at det var på tide med samarbejdspartnere, der kunne tage

over, så han kunne hellige sig det han brænder for - udvikling og igangsætningen af nye projekter.


- Det gælder

om at kende sine begrænsninger. Jeg kunne ikke få det til at blive større selv, siger Bent Kristensen. Virksomhedens

afdeling i København, der blandt andet laver civile kommunikationssystemer, blev derfor frasolgt til norske Stento, mens virksomheden

i Sønderborg fortsatte under navnet Infocom. I 2000 købte Mærsk Data 50 pct. af virksomheden, og året efter

det hele. Senest er den civile afdeling, der udvikler og sælger trafiksystemer solgt til Telenor, så det kun er den militære

del af virksomheden, der fortsat er under Infocom-navnet.

Stolt over interesse

Bent Kristensen har fortsat sin daglige gang i

virksomheden med titel af strategisk direktør, men det daglige ledelsesansvar og arbejdet med salg og markedspositionering

er overladt til adm. direktør Jimmy Andersen.


- Infocom har i gennem tiden lavet mange spændende ting, men har måske manglet

evnen til markedsføre og sælge det, påpeger Jimmy Andersen.


At det netop var Mærsk Data, der i sidste

ende overtog virksomheden, gør Bent Kristensen stolt:


- Jeg er naturligvis stolt over, at Mærsk-koncernen, Danmarks

største virksomhed, kunne se nogle muligheder i os. Personligt er jeg også langt mere tilfreds med, at det blev en dansk

virksomhed i stedet for en tysk eller fransk koncern.


- Det giver også en fordel på markedet at være en lille

fleksibel virksomhed frem for en del af en stor forsvarskoncern. Beslutningsgangene er meget kortere, forklarer Jimmy Andersen.


Infocom

er en af de toneangivende blandt den lille skare af danske forsvarsvirksomheder. Men potentialet for yderligere vækst er generelt tilstede

i branchen, mener Bent Kristensen. Han er formand for brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD), og meget

af tiden går derfor naturligvis med at gøre opmærksom på industriens vilkår.


Branchens omkring

20 virksomheder omsætter i dag for omkring 1,3 mia. kr. om året, men beløbet burde svare til det beløb,

som det danske forsvar i gennemsnit bruger på materielanskaffelser, nemlig omkring 2,4 mia. kr. om året.


En af de

største forhindring for at nå det mål, er, ifølge Bent Kristensen, administrationen af de såkaldte

modkøbsaftaler. Når det danske forsvar køber geværer, helikoptere, transportfly eller lignende for over 25

mio. kr. hos en udenlandsk producent, forpligter producenten sig til at placere ordrer for et tilsvarende beløb hos danske

virksomheder over en periode på typisk otte til ti år.


- Men der skal kæmpes for at få ordrerne hjem,

og interessen hos de udenlandske producenter falder mærkbart, når de har underskrevet ordren med forsvaret, siger Bent

Kristensen.


Efter de store indkøb af helikoptere og transportfly de senere år har udenlandske virksomheder i dag

udeståender i Danmark for omkring 8,7 mia. kr. Det er Erhvervs- og Boligstyrelsen, det tidligere Erhvervsfremmestyrelsen, der

står for at holde snor i de udenlandske virksomheder.

Inviterer til dialogIfølge Bent Kristensen ligger problemet

ikke hos styrelsen, der blot er sat til at administrere ordningen. Han efterlyser derimod en politisk opprioritering af området,

med eksempelvis tilførsel af flere folk, så de mange milliarder kroner kunne udmønte sig i kontrakter.


-

Havde en privat virksomhed et ordrepotentiale på 8,7 mia. kr., ville der sidde 20 - 25 mand på den opgave. I Erhvervs-

og Boligstyrelsen sidder der én mand og en sekretær, siger Bent Kristensen.


- I forsvarsindustrien vil vi gerne

invitere til en dialog med politikerne, så vi kan åbne deres øjne for, at dansk forsvarsindustri er andet end Terma,

siger Bent Kristensen, der tror, at især den nye borgerlige regering vil være lydhør over for en tættere

dialog.


Noget af det, der i dag er med til at besværliggøre processen omkring modkøbsaftalerne, er, at selve

indkøbet af materiel ligger i Forsvarsministeriet, mens modkøbsaftalerne administreres af Erhvervs- og Boligstyrelsen

under Erhvervs- og Økonomiminister Bendt Bendtsen. Det gør det ofte svært at opnå en aftale, der gør

alle glade.


- I industrien kunne vi godt ønske os, at administrationen af modkøbsaftalerne blev flyttet over i

Forsvarsministeriet. Det ville gøre det nemmere for alle parter, siger Bent Kristensen og fortsætter:


- Hvis man

har den politiske vilje til at samle det i én stor pakke, ville det også give flere ordrer til Danmark.






Projekter

i støbeskeen

Udover at tale forsvarsindustriens sag, ligger Bent Kristensen ikke på den lade side med hensyn til at udvikle

ny projekter. Han ejer stadig et par virksomheder, der blandt andet laver udstyr til destruktion af søminer og dynamiske hjemmesider.

Lysten til at udvikle ny teknologi er også her drivkraften.


Et andet stort projekt, der tænder lys i Bent Kristensens

øjne, er det nye universitet, der er på tegnebrættet i Sønderborg.


- Filosofien er, at universitetet

og virksomhederne skal have samme indgang og dele kantine. Dermed kan ingeniører og folk med forstand på virksomhedsledelse

drage nytte af hinanden, forklarer Bent Kristensen og tilføjer, at Infocom allerede har lagt beslag på mange af de 40.000 kvadratmeter

i det nye universitetsbyggeri.


- Vi vil gerne skabe en elektronikklynge i Sønderborg-området, tilføjer Jimmy

Andersen.

Udvikle i fællesskabEndelig er der ideen om at skabe et slagkraftigt syddansk udviklingsmiljø. Bent Kristensen

er i dag formand for den lokale Udviklingspark Syd, der ligger i forhandlinger med pendanten i Odense om skabelsen af Syddanske Forskerparker.

På sigt er det tanken at få udviklingsparker i Kolding og Esbjerg med, så parken kan matche den lokale uddannelsesmastodont

Syddansk Universitet.


- Det tredje ben skal på sigt være en investeringsfond, forklarer Bent Kristensen og skitserer

med begejstring i stemmen, hvordan fremtiden kunne se ud:


- De studerende og virksomhederne udvikler ting i fællesskab

og henter pengene i investeringsfonden, siger Bent Kristensen, der har et godt øje til de penge fra vækstfonden, som

skal kanaliseres ud i lokale fonde.