Tusindvis rammes af lavere rentefradrag

Rentefradragets nedtur fortsætter over de kommende år, og det vil ramme alle med stor gæld.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Helt op mod 40.000 danske familier vil fra og med nytår blive ramt hårdt på tegnebogen, fordi rentefradraget begynder at blive trappet af. Regeringen havde oprindelig skønnet, at 150.000 danske familier ville blive ramt, men siden skattereformen - kaldet forårspakke 2.0 - blev vedtaget i maj 2009, er renten faldet så meget, at det nu kun er omkring 40.000, som har renteudgifter over de fastsatte grænser, som rammes af de nye regler skønner BRFkredit.

Det er fra og med næste år, at værdien af rentefradraget begynder at falde. Det sker i en langsomt og glidende bevægelse, hvor satsen sættes ned fra tæt ved 33 procent i dag til 32 procent i 2012, 31 procent i 2013, 30 procent i 2014 og så fremdeles, ind til det i 2019 er nede på 25 procent.

Dermed fortsætter den tendens, som har været i gang lige siden midtfirserne. Dengang havde renteudgifter en skattemæssig værdi på over 70 procent. Men løbende er denne skattefordel blevet sænket, så den nu er nede på 33 procent i en typisk kommune.

Det er dog renteudgifter over 50.000 kroner per person, og 100.000 kroner for ægtepar, der rammes af denne aftrapning. Disse to beløbsgrænser på 50.000 og 100.000 kroner reguleres dog ikke op på samme måde som stort set alle satser og beløbsgrænser i det danske skattesystem. Så med tiden vil værdi af disse grænser svinde ind og stadigt flere blive ramt af de lave satser for rentefradraget.

Umiddelbart lyder 50.000 kroner i renteudgifter af en del. Men med en fastforrentet bolig, som har en rente på fem procent, skal gælden blot runde én million kroner, før fælden klapper, og man rammes af de nye regler.

Har man som enlig en gæld på to millioner kroner, til en rente på fem procent , og dermed en årlig renteudgift på 100.000 kroner, vil skatteværdien af de øverste 50.000 kroner falde fra 33 til 25 procent . 

Det betyder, at man vil gå fra at skulle betale 33.500 kroner i renter efter skat af disse 50.000 kroner, til at betale 37.500 kroner, svarende til en skattestigning på 5.000 kroner på denne konto alene. Men dog først fra og med 2019, når de nye regler er fuldt indfaset.

»Har man derimod en gæld på tre millioner kroner, og stiger renten fra 2,5 procent i dag til 4,0 procent i 2019, så får man som enlig en ekstra årlig udgift på hele 13.100 kroner om året,« siger seniorøkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh.

Fradragsværdien af befordring mellem hjem og arbejde, kontingenter til A-kasse eller fagforening, børnepenge og andre ligningsmæssige fradrag vil også over de kommende år få lavere fradragsværdi. Her er der ingen bundgrænse på 50.000 eller 100.000 kroner, men til gengæld gælder den løbende indfasning af de lavere fradragsværdier også her.

Fra og med 2012 er der så også indført en særlig »kompensationsordning,« så personer med særligt store renteudgifter og ligningsmæssige fradrag ikke kommer til at tabe penge på skattereformen. 

Ingen kan således miste mere som følge af reduktionen af skatteværdien af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag, end de får i skattelettelser. Er det tilfældet, får de forskellen udbetalt i form af sparet skat.

Får man således en skattelettelse på 5.000 kroner som følge af lavere bundskatter med videre, men en skattestigning på 7.000 kroner som følge af lavere værdi af fradragene, vil 2.000 kroner blive modregnet i ens skat. Kompensationsordningen løber fra 2012 til 2019 og vil automatisk blive indregnet i forskuds- og årsopgørelser.