Tusinder af danskere flår kapitalpension ud til forbrug

På trods af en solid strafafgift trækker rekordmange danskere deres kapitalpensioner ud til forbrug eller anden opsparing.

Sidste år valgte 58.300 danskere at hæve deres kapitalpension i utide. Det sker på et tidspunkt, hvor det er muligt enten at omlægge kapitalpensioner til den nye pensionstype, alderspension, eller trække pengene helt ud - begge dele til en lempelig beskatning.

Men storbanken Nordea advarer mod at lade sig forblænde af de lempelige afgifter ved at trække pengene helt ud nu.

»Du gjorde jo et valg, da du oprettede pensionsordningen og har haft en tanke om, at du skulle bruge pengene på et senere tidspunkt. Det kan godt være, at beskatningen er lavere lige nu. Men i det lange løb har du jo så ikke pengene,« siger direktør Jens Gammelmark fra Nordeas afdeling for formueforvaltning.

Nordeas bearbejdning af tallene fra Skat viser, at næsten en tredjedel af udbetalingerne fra kapitalpension sidste år blev trukket helt ud af danskere, der endnu ikke har nået pensionsalderen, og tendensen er fortsat i år, hvor 6.100 danskere i løbet af årets første to måneder har valgt at hæve kapitalpensionen i utide.

I konkrete beløb blev der i 2013 hævet kapitalpensioner i utide for næsten 3 mia. kr. Men når pengene trækkes helt ud af pensionssystemet, så koster det mere i afgift, end når pengene lægges om til en alderspension.

Mens pengene kan omlægges til en alderspension med en afgift på 37,3 pct., så koster det 49,84 pct. i afgift at trække pengene ud. Men inden alderspensionerne blev indført, koste det 60 pct. i afgift, og når vinduet for omlægningen igen lukker i 2015, kommer det det til at koste 52 pct.

»Måske er det rabatten, der får nogen til at sige, at nu kan de bruge pengene til et eller andet. Men vi mener også, at de bør forholde sig til alderspensionen, som vi mener er et godt produkt, og som f. eks. ikke modregnes i offentlige pensionsydelser,« siger Jens Gammelmark.

Det fremgår dog også af tallene, at det er de små kapitalpensioner, der hæves. Mens den gennemsnitlige ordning, der flyttes, er på 175.000 kr., står der i gennemsnit kun 50.000 kr. på de kapitalpensioner, der hæves helt. Men det koster stadig synlige beløb for pensionsopspareren.

Når afgiften er 49,84 pct. frem for 37,3 pct. mister man mere end 11 pct. af opsparingen. Det betyder 25.000 kr. i hånden frem for godt 31.000 kr. på en aldersopsparing, som bliver udbetalt skattefrit ved pensionering.

Dertil kommer, at afkastet på aldersopsparingen som på anden pensionsopsparing beskattes lempeligt med 15,3 pct., mens fri opsparing ofte beskattes med det dobbelte.

Aldersopsparing er stadig ikke slået igennem i den brede befolkning. Ifølge den seneste opgørelse fra Forsikring og Pension indbetalte danskerne sidste år kun 1,7 mia. kr. til aldersopsparing, mens indbetalingerne til kapitalpension året før rundede 17 mia. kr.