Topøkonom: Nu får boligmarkedet en ordentlig – men hurtig – øretæve

Der er udsigt til en hurtig tur både ned og op for boligpriserne i modsætning til under og efter finanskrisen, som endnu præger boligpriserne nogle steder i landet. Sådan lyder topboligøkonoms analyse af situationen.

Curt Liliegreen, direktør for det uafhængige Boligøkonomisk Videncenter, tror på hurtig ned- og optur på boligmarkedet i forhold til under og efter finanskrisen. Thomas Lekfeldt

En af landets førende og uafhængige boligøkonomer anser et generelt prisfald på landets ejerboliger på ti pct. som realistisk.

Men Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, ser også en styrke i boligmarkedets tilstand under coronakrisen, som ikke var der op til og under finanskrisen.