Tjekker advokaten overhovedet indholdet af et testamente?

Hos advokaten er mange danskere bange for at virke uvidende - her må advokaten træde i karakter og hjælpe kunden med at skære til og fra.

Mange har måske kun en uklar fornemmelse af, hvad deres problem og behov er. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Vi kunne godt tænke os svar på denne provokation: Testamenteskrivning er mere eller mindre tilfældige dokumenter, som udelukkende baserer sig på de oplysninger, opdragsgiveren har givet! Advokaten behøver ikke kontrollere sandhedsværdien af, hvad han får at vide!

Vi har netop mistet en far/svigerfar, som levede i 21 år efter sin kones død. Kort efter hendes død oprettede han et testamente, som proklamerer: Jeg sidder i udskiftet bo efter min afdøde hustru. Det troede han selv. Det troede vi. Der forelå en skifteretsattest fra 1992: »Boets ovennævnte aktiver udleveredes herefter enkemanden i medfør af skiftelovens § 57, Jfr. § 62 b, stk. 2 uden skiftebehandling.«

I 2011 oprettede han et nyt testamente, hvori der stadig står »sidder i uskiftet bo«. Så kommer vi til skifteretsmøde, hvori man straks kan fortælle os: Afdøde sad jo i skiftet bo, derfor er der kun ét bundfradrag!

Har en advokat ikke mulighed for at undersøge sandhedsværdien i de udsagn en opdragsgiver kommer med?

Vi har tidligere ved et andet dødsfald været ude for løgnagtige påstande som »Jeg har været gift én gang« og »Jeg har 1 barn«. I denne sag havde den afdøde været gift 4 gange. Han havde et barn, der var nævnt i testamentet, men det var født uden for de fire ægteskaber. Men der var to andre fra det første ægteskab. Da han dør behandler en advokat boet, og kun det uægte barn samt hans daværende kæreste (ikke en af hans fire koner!), samt denne kærestes barn bliver tilgodeset.

Da det uægte barn dør mange år efter, bliver boet udlagt til enkemanden. Enkemanden dør i 2011, og boet behandles af en advokat - som er mere nidkær end den første. Arven efter enkemanden skal nu deles, således at også de 2 børns børn fra det første ægteskab, får hver en fjerdedel af boet. Der kom aldrig en krone til denne gren af familien, da deres farfar døde.

Hvorfor har I ikke som advokater mulighed for at gå ind i de offentlige arkiver, tjekke skifteretsattester, foretage slægsforskning eller se i kirkebøger? Eventuelt kan I jo så indrette honoraret derefter.

Med venlig hilsen J.

! Tak for det gode spørgsmål, hvor svaret kan have interesse for mange. Jeg kan godt forstå, at det er svært at fortolke en skrivelse fra skifteretten, hvor der står, at boets aktiver er udleveret til enkemanden i medfør af skiftelovens § 57, jfr § 62 b uden skiftebehandling. Det kunne formuleres sådan: »Afdøde ejer intet af større værdi. Derfor er der ingen grund til at foretage bobehandling og der er ingen grund til at sidde i uskiftet bo. Længstlevende betaler for begravelsen og kan beholde resten.« Det gør det ikke lettere, at annoncen i Statstidende omtale afdødes hustru som om der var tale om et uskiftet bo.

Afgørende er, at afdøde ikke sad i uskiftet bo. Det blev afgjort i 1992. Derfor er der kun ret til et bundfradrag, før boafgiften (arveafgiften) beregnes.

Du har ret i, at det er i både advokatens og kundens interesse, at der foretages en afgrænsning af rådgivningsopgaven. Mange har måske kun en uklar fornemmelse af, hvad deres problem og behov er. Her skal advokaten træde i karakter og hjælpe kunden med at skære til og fra. Filosoffen K. E. Løgstrup har så smukt udtrykt det sådan, at rådgiveren holder en flig af kundens liv i sine hænder. Advokaten skal balancere og ikke rådgive for lidt, men heller ikke for meget. Netop kompleksitet og kundens frygt for at virke uvidende kræver, at advokaten ikke oversælger i tillid til, at kunden ikke tør sige fra.

Ved denne afvejning må advokaten ikke ukritisk lægge kundens oplysninger til grund. Der skal foretages en konkret vurdering. I dit eksempel kritiserer du, at advokaten ikke har tjekket, om testator nu virkelig sad i uskiftet bo. Nu, da problemet er opstået, kan vi alle se, at det måske havde været klogt at bede om dokumentation for, at testator virkelig sad i uskiftet bo. På den anden side har advokaten sikkert vurderet, at testator virkede fast i kødet om dette, og at et tjek ville være overflødigt. Måske har advokaten vurderet, at det reelt var uden betydning. Uskiftet bo betyder noget for testationskompetencen, men det fremgår ikke af dit spørgsmål, om dette var relevant for det testamente, der omtales. I relation til bundfradrag ville afdækningen ikke have ændret noget.

Samme problematik findes om dit andet spørgsmål: Hvor langt skal bobestyrer grave efter arvinger? Det må afgøres konkret, og der sker fejl, som du også påpeger, men det må afgøres konkret, om dette kan bebrejdes bobestyrer. Det er ikke muligt at gå ind i offentlige databaser og tjekke alting, men internettet har øget gennemskueligheden.

Den gode advokat skal forholde sig til, at kunden ved sin henvendelse ofte er sårbar, uvidende og måske under pres. Advokaten holder med Løgstrups ord i det øjeblik en flig af kundens liv i sine hænder og skal rådgive derfra. Det kræver ydmyghed, empati, interesse og vilje. Disse betingelser opfyldes så ud fra den enkeltes bedste skøn. Nogle gange vil det ikke lykkes, enten fordi der rådgives for lidt eller for meget. Løsningen på det dilemma kan ikke sættes på en formel og langt mindre indarbejdes i et regneark. Derfor kan jeg ikke give en generel løsning på de dilemmaer, du med rette opregner. Mit bedste bud er: Se din rådgiver i øjnene. Stil krav og forklar om dine krav. Vurdér om de bliver opfyldt. De fleste rådgivere gør sig umage, men de fleste rådgivere vil uundgåeligt af og til skyde under eller over målet. En god dialog mellem kunde og rådgiver kan være med til at mindske risikoen for fejl.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk