Tinglysningschef: »Jeg er ked af, hvis nogen har lidt tab«

Retspræsident Søren Sørup Hansen beklager, hvis nogen har lidt tab på grund af bøvl med den digitale tinglysning. Godt at sager om tab bliver afgjort ved en domstol, mener han.

Søren Sørup Hansen - præsident for Tinglysningsretten i Hobro - svarer på spørgsmål om den digitale tinglysning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor er det gået så dårligt med den digitale tinglysning?

»Det er ikke gået så dårligt. Hele formålet med den digitale tinglysning er at lave processen enklere og hurtigere for alle, så både det offentlige og de private sparer penge. Omkring 80 procent af sagerne er blevet behandlet inden for få sekunder. De sidste 20 procent er dem, der er gået videre til manuel behandling, og det er der, vi har haft nogle problemer. Ikke fordi der gik flere sager til manuel behandling, end vi havde regnet med, men fordi det tog længere tid at efteruddanne vores medarbejdere og få alle rutiner lagt på plads. Vi havde regnet med, at vi var oppe at køre ved årsskiftet. Det var vi først i april.«

Kommer det bag på jer, at de problemer opstod?

»Vi kunne ikke have forudset dem mere, end vi gjorde. Bagefter kan vi godt se, at der er nogle ting, vi kunne have gjort anderledes. Der er tale om en total omlægning af det 100 år gamle tingslysningsystem. Vi har brugt de sidste fem til seks år på at forberede det. Det har været det hele værd. Vi har fået et fremragende system. Vi er de første i verden til at lave et fuldt digitalt system.«

Ifølge jeres egen hjemmeside er der stadig omkring 2.800 sager, som det har taget mere end ti dage at behandle. Er der stadig knas i systemet?

»Vores mål går på, at 95 procent af sagerne bliver behandlet inden for ti dage. Det er de meget simple sager med tinglysning af et skøde eller et pantebrev, blandt andet i forbindelse med omlægning af lån. Så er der en lille restgruppe, hvor sagerne er mere komplekse. Vi har 200 sager, hvor behandlingen har taget mere end én måned og omkring 2.600, der har taget mellem ti dage og én måned. Det skyldes mange ting. Ofte er der tale om sager, hvor vi skal ud og have kontakt til parterne for at finde ud af, hvordan vi skal forholde os. Det kan dreje sig om udstykninger eller sammelægninger. Vi er en domstol, og vi er nødt til at afprøve juraen i de sager. Det tager tid.«

Læs også: Så "hurtigt" virker digital tinglysning

Der kan være et gruppesøgsmål på vej fra private, der har lidt tab på grund af problemerne med at få tinglysningen til at fungere. Hvordan har I det med det?

»Hvis der er nogen, der har lidt et tab, fordi vi har lavet noget forkert, er det ikke godt. Det er jeg ked af, og det er godt, at vi får afprøvet sagerne ved en domstol. De sager, jeg har set, er mere komplekse end som så. En ejendomshandel er mange ting. Hvis handlen tager lang tid, er det sjældent, at tinglysningen har været det eneste problem.«

Det nyeste er, at tinglysning af pant i biler også skal til at foregå digtalt. Hvad er formålet med det?

»Hvis man låner penge til et bilkøb i banken eller et bilfinansieringsselskab, sørger de for at få tinglyst pant i bilen. Det kommer fra 1. november til at foregå digitalt. Målet er også her, at 95 procent af alle sager skal behandles på ti dage eller under. Samtidig kan bilforhandleren hurtigere og lettere tjekke på internettet, om der skulle være pant i den bil, han er ved at købe.«

I en pressemeddelelse skriver I noget om en overgangsperiode. Er et nyt kaos på vej?

»Der vil være en indkøringsperiode, men vi har taget ved lære af, hvad der skete sidst og gjort meget for at forberede situationen. Vi har prøvet at tage højde for de ting, der ikke fungerede sidste gang. Vi har lavet brugertest på det nye system, og vi har haft kontakt til bilbranchen. Vi har ligeledes fået nyt e-mailsystem for at forbedre den skriftelige kommunikation. Men det er klart, at der er grænser for, hvor langt vi kan gå. Vi kan ikke gå ud og tage de enkelte brugere i hånden og sige, at nu skal du gøre sådan og sådan. Der ligger også en stor opgave ude hos brugerne med at lære at kunne bruge det nye system.«