Taghave og swimmingpool i stenjunglen: Så vildt kan du bo i storbyen

Byliv behøver ikke betyde mangel på have eller svømmepøl - man skal bare lede i baggårdene eller på byens tage.

Foto: Poul Erik Bech
Læs mere
Fold sammen

Udestue, pool og egen have. Husejernes glæder som lejlighedsfolket må kigge sukkende efter.

Og dog.

For selv i betonjunglen kan man finde åndehuller, der tilbyder det bedste fra forstadslivet, uden man behøver gå et mere end et par hundrede meter efter en cappuccino på den lokale café, skriver Boliga.

Så hvis man er villig til enten at dele med sine naboer eller udnytte taget kreativt, kan man blive boende i sin lejlighed og stadig nyde landlivets fordele - uden at skulle klippe hæk og luge ukrudt på en stor grund.

Boliga har her samlet en potpourri af lejligheder, der har features, du ellers kun finder i et hus.

Pool og tennisbane:

I hjertet af det hippe Nørrebro ligger bygningen Top-House. Beboerne her kan ikke alene glæde sig over at kunne hoppe i poolen, der er også sauna og tennisbane.

Selve lejligheden er på 59 kvadratmeter, og der er et nyt køkken i forbindelse med stuen, et stort badeværelse med vaskesøjle, et soveværelse og altan.

Pris: 1.895.000 kr.

Her kan du se lejligheden.

Drømmen om egen have - nu på taget:

Luk børnene ud på græs og nyd udsigten over byen tage. Her finder du tagterrassen version 2.0: taghaven - og denne er på hele 50 kvadratmeter.

Foto: Fokusmæglerne Stono & Schmidt Fold sammen
Læs mere

Penthouselejligheden har ifølge ejendomsmæglerne en stemning af "New York". Der er 115 kvadratmeter bolig med et stort køkken-alrum, stue og to værelser.

Pris: 4.995.000 kr.

Her kan du se mere til boligen - og haven.

Hjemmebiograf og sauna:

Denne klassiske Frederiksberg-ejendom byder på en hjemmebiograf, der trumfer de flestes. Og så også lige to gæstelejligheder til besøgende, fitnessrum og en wellnessafdeling med spabad og sauna, skriver Boliga.

Foto: Poul Erik Bech Fold sammen
Læs mere

Selve lejligheden har et lyst køkken-alrum med altan, en stue og så et værelse. Der er brugt eksklusive materialer, som man kan nyde gennem ejendommens palævinduer.

Pris: 4.298.000 kr.

Her kan du se mere til lejligheden på Frederiksberg.

Den opgraderede udestue:

Vinterhave eller udestue. Kært barn har mange navne, og denne er en luksus-storby-version af den klassiske tilbygning, der skal give tilgang til lys og luft, når temperaturerne falder.

Selve boligen er på 113 kvadratmeter. Der er ikke kun "topdelen" med udeadgang. Der er også altan i samme niveau som tre værelser, en stue og køkkenet.

Her kan du se mere til lejligheden med den skønne "udestue".

Bilejer? Så få da din egen garage:

Egen garage. En selvfølgelighed for mange husejere, men en sjælden luksus for folk i lejlighed.

Denne har dog en 20 kvadratmeter stor garage tilknyttet. Selve boligen har blandt andet nyt køkken-alrum.

Her kan du se mere af boligen - og garagen.
Er du vild med husdetaljer?

Her kan du finde de københavnske lejligheder med "bryggers"

Her kan du finde alle lejligheder i København med "egen have"